Lidt om at være selvstændig og sin egen drivkraft

Så er jeg landet igen efter vel overstået masterclass. 1 generalprøve og to rigtige masterclasses. Det var virkelig sjovt at møde mange af jer, der læser med her inde og på instagram. Lidt som at møde venner man aldrig har mødt før. Jeg får fremdeles masser af mails med spørgsmål om der kommer nye datoer med nye kurser, men det kan jeg desværre ikke sige endnu. Der ligger enormt meget arbejde bag organiseringen af et sådan kursus og det er mange ting der skal falde på plads. Men jeg vil gerne!

Jeg lærte vildt meget af at holde mine kurser. Det var noget jeg gjorde på eget initiativ og selv om der var sponsorere med ind over på makeuppen, var det mig selv der kontaktede dem alle og enhver, holdt i alle tråde og lavede alle aftaler. Og sådan er det når man er selvstændig – man får kun de jobs man selv skaber – sådan har det i hvert fald altid være for mig.
Jeg har fået meget lidt serveret på et sølvfad i min over 16 år lange karriere som makeup artist og 10 år som blogger. Rigtig mange af de samarbejder jeg får og laver, er det mig selv der er drivkraften og ideskaberen bag. Måske er det lidt at tale mit eget brand ned, da jeg lige nu afslører at jeg slet ikke bliver overrendt med lukrative tilbud og samarbejder på det ene og det andet. Men nix, her sidder jeg selv tit og laver oplæg og ideer og sender ud til virksomheder.

Og på en måde er jeg vildt glad for at det er sådan. Fordi at jeg får “bid” på mange af mine forespørgsler. Jeg er selvstændig på den måde, at jeg styrer min egen tid, men jeg får også kun noget igen, hvis jeg investerer tid og kræfter ind i min virksomhed. Mit arbejde er delt i to, hvor delen som makeup artist fungerer lidt anderledes – her er det mest folk der ringer til mig. Men alligevel, er der perioder, hvor jeg skal være mere opsøgende og ivrig, for at vise folk, jeg stadig er her og klar for at arbejde. Jeg er glad for at der er drivkraft i mig. At jeg ikke er blevet forkælet og lad efter alle disse år. Jeg arbejder stadig aktivt for at få penge ind på min konto hver måned – en sjov kamp – ellers ville jeg nok fundet på noget andet – men jeg vil egentlig bare skrive det her indlæg, fordi jeg gerne vil opfordre andre til at følge sine drømme. Gå for sine mål. Og vide, at vejen der til, tit er hårdt arbejde. At man skal arbejde længe og være flittig for at nå langt. For at blive dygtig til noget.

For selv om ting tit kan se meget lyseerødt ud på instagram – hvor sponsorerede indlæg og stories næsten fylder mere i min feed, end dem der ikke er købt og betalt, med firmaer der kaster gratis hotel ophold, fine middage, hårde hvidevarer og dyre designersko efter folk med store fanskarer. Og lige der er det vigtigt at tænke, det måske ikke er lykken. Jeg læste lige en blogger der takkede af, efter 10 år som blogger, med at være lykkelig for de friaftener hun nu havde med sin familie, og hvor glad hun nu var, for ikke at måtte tage kufferter ekstra med med tøj, når de skulle på ferie – ikke fordi de var fyldt med tøj hun havde brug for, men fordi det var tøj som så pænt ud på billeder. Det siger også lidt, om hvor meget det kræver i dag, at hænge med som blogger/influencer, men det er også vigtigt at huske, i champagne og gaverusen, at det måske ikke altid er lykken. Og dette er lige så meget en lille opsang til mig selv. Fordi jeg syntes ogsådet er hårdt at filtrere på instagram mange dage. Jeg poster ikke billeder hver dag, fordi jeg tit går i stå over hvad jeg skal poste. Om jeg orker det her game. Men jeg kigger stadig med, som en lille afhængigheds app instagram nu er blevet – og får det tit dårlig med mig selv, over alle de perfekte billeder jeg bliver bombarderet med. De fleste dage kan man godt filtrere i det, andre dage er sværere.

Og nu skal min store dreng på 5 år starte i skole næste år. Vi er allerede være til åben skole dag, og reaktionen bagefter var at han i hvert fald IKKE skulle starte i skole. Jeg har brugt meget tid på at fortælle ham, at det er sjovt at lære nye ting. At det er sjovt at være dygtig. For det skal man også huske i disse SOME tider. At det at have et talent for noget – uanset om det er at lave regnskab, reparere biler eller klippe hår, så er håndværk, talent og dygtighed meget mere værd end 10.000 likes for et smukt billede i den perfekte lyssetting.

Eller er det bare mig?

Pas på fedtet i din hud

Jeg hørte forleden en svensk beautypodcast “Skönhetsredaktionen” hvor de sammenlignede huden med en stegepande.

“Hvis du vasker en stegepande med koldt vand, sker der ingenting. Vasker du den med varmt vand, forsvinder snavs og fedt med det samme.”

Og det kan altså sammenlignes med huden. Man skal nemlig være forsigtig med at bruge for varmt vand på huden, fordi varmt vand udtørrer huden. Jeg ved ikke helt om man kan sige, at “fedtet” forsvinder på huden, men sammenligningen var ret god.

Hvis din hud bliver stram og tør efter du har renset din hud, er din hud typisk tør, og du har brug for mere fedtstof. En fugtmaske et par gange om ugen er en god ide, en fugtserum, en natolie og fedtstof indefra er en god investering. Hvis din hud umiddelbart har det fint efter rens af huden, er din hud mere normal.

Pas godt på fedtstofferne i din hud, og brug fx en micellar water enten morgen eller aften til at rense din hud. På den måde skåner du din hud for at bruge vand (micellar water er et renseprodukt der skal bruges på vatrondell og kan bruges uden vand)

Og vær endelig forsigtig med det varme vand.

Makeup Masterclass generalprøve

Det er først i weekenden jeg afholder mine to udsolgte makeup masterclasses, men i dag, havde jeg inviteret en lille fin flok damer til generalprøve. Mathilde, Hanni, Trine, Acie og Amalie – sikke et hold at teste konceptet på.

Jeg har valgt at lave en hands-on masterclass, dvs at alle skal selv have fingrene ned i produkterne og lægge makeup på sig selv, under vejledning af mig. Produkterne er fra mine samarbejdspartnere Sephora, Zoeva, MAC, Tromborg, Natasha Denona og Marc Jacobs.

Trine er tilfreds med øjenskyggerne. De pæne lokaler vi er i, er Sine Ginsborg Makeupskole, hvor man kan uddanne sig til makeup artist to gange årligt.

Jeg havde lovet Acie “kindben”, og det fik hun. Hun er meget fokuseret lige her, men jeg tror hun var tilfreds 🙂

Jeg er selv med og lægger makeup på mig selv, samtidig som jeg taler, forklarer og hjælper til.

Hanni med sit pæne mascara fjæs. (hvorfor er det at vi alle se så fjollet ud, når vi putter mascara på?)

Jeg hjælper Mathilde med en sort eyeliner, der skal smudges ud med en vatpint. Voila. Fra dag til aftenmakeup.

En super god aften. Nu glæder jeg mig endnu mere til fredag og lørdag.

God aften!

Mommy’s Corner: Gør jeg noget som helst rigtigt?

Og det er ikke et spørgsmål som sådan, men mere en tanke jeg tit sidder med for tiden. Dem der følger mig på instagram, ved at jeg i et stykke tid har kæmpet med at få mine børn til at sove. Jeg investerede i Godnatbjørnen Tjugga efter utallige anbefalinger, også i en lydbog fra samme forfatter som jeg afspillede for min ældste dreng – han er 5 år i december.
Da vi spillede historien sagde han:  “Hvorfor taler hun så langsomt?” “Hvornår starter historien?” (Efter stemmen i 15 minutter havde sagt  “gaaaab” og “jeg eeeeeelsker at putte” igen og igen..) og til sidst. “Den er kedelig.” Ungen ligger der med kæmpe store øjne og er ikke spor træt…

Jeg har åbenbart bare et barn, som snildt kan være vågen til kl.23 om aftenen. Som regel falder han omkuld mellem kl.21 og 21.30, men det er laaaaangt senere end jeg ønsker, og det ender som regel med både konflikter og skæld ud inden vi når der til. Han “hader at sove” som han selv siger, og elsker at drille, fjolle og grine når han skal sove, og gerne provokere med lidt ord og sætninger, som han ved jeg ikke kan lide. Yes, vi taler flotte bandeord og “jeg hader dig”. Og jeg får UENDELIG dårlig samvittighed når jeg skælder ham ud inden han skal sove, men jeg er så træt og så udkørt og så frustreret at jeg ikke altid kan lade være. Hvad pokker skal jeg gøre?

Jeg har besluttet mig for at tale med en børnepsykolog for at få nogle værktøjer til at få en bedre dialog her hjemme. Det er især mig der har problemer med min store dreng, da han helt bestemt foretrækker hans far til enhver tid. Det kommer sig nok af, at den lille på halvandet år tager den opmærksomhed han kræver, og tit fra mig. Og jeg kan godt se det, at jeg burde tilsidesætte mere kvalitets- og alenetid med min store dreng. Jeg føler bare jeg er kørt helt fast lige nu, og som selvstændig hvor jeg tit også arbejder om aftenen, eller hvor der måske også skal planlægges dagene der kommer og tales lidt voksensprog, er det drænende at det som regel altid tager 1,5-2 timer at putte og at klokken tid bliver 22 før man kommer væltende ned trappen.

Den lille har indtil for 1 uge siden været en drøm at putte, men pludselig kræver han også mere og græder og græder, når vi lukker døren. Det ender tit med at jeg ligger med ham, indtil han falder i søvn, hvilket også er fantastisk hyggeligt og dejligt, men ikke når man har barn nummer to at tage samme tur med bagefter – en tur der iøvrigt også kræver meget mere.

Oh lord, sikke en smøre. Det var bare lidt en forlængelse at de frustrationer jeg har hintet til på instagram, hvor folk har været vildt søde at komme med råd og tips. Vi kæmper alle med hver vore problemer og det er tit dejligt at dele og få at vide, man ikke er den eneste i verden.

Jeg elsker mine børn over alt på jorden, men hvor er det bare også det hårdeste og sværeste job i verden. Gør man nogensinde noget rigtigt? Det kan man godt spørge sig selv om en gang i mellem.. i hvert fald mig.

Interiør: Endelig en sengegavl jeg elsker

Sponsoreret af Jotex.

Jeg har så længe jeg kan huske, ønsket mig en sengegavl. Jeg har altid syntes det ser pænt ud og giver lidt den hotelværelse feeling man så godt kan lide, når man er på fine hoteller. Men det har været mega svært at finde en sengegavl som ikke bliver for minimalistisk og kedelig eller for pompøs og prinsessagtig. De vatterede velour sengegavle er da fine og sikkert dejlige at ligge op ad når man læser (eller læser emails) men jeg syntes bare de er lidt for feminine til vores stil.

Jeg har har tanker om at få en custommade, få min mor til at lave en, bestille dyrt stof fra en engelsk designer, betrække en ikea sengegavl, stifte et sengetæppe på en mdf plade etc etc . Ideerne og tankerne har været uendelige, men aldrig helt rigtige. Indtil jeg tilfældigvis kom over denne rotting sengegavl fra svenske Jotex. Det var kærlighed ved første blik – hvis man kan tillade sig at sige noget sådant, om en sengegavl. Men tro mig, det har plaget mig, jeg ikke har kunne gøre noget mere med vores soveværelse, før den var på plads.

Den har lidt den kolonistil som jeg godt kan lide til vores soveværelse, tilpas feminin og maskulin og perfekt til vores store tunge velour sengetæppe i støvet grøn. Vore vægge er også malet støvet grøn, i en lysere nuance end tæppet og jeg syntes det spiller max sammen.

Sengegavlen har været udsolgt i flere omgange siden jeg faldt over den i august, men i fredags kom der en KÆMPE pakke på døren, og nu er den endelig på plads. Vi savede benene af den, for at få plads til den under vores skråtag, men det betyder ingenting for resultatet, som jeg er mægtigt tilfreds med.

Orrviken Sengegavl fra Jotex