3 Vigtige Produkter til Mor

Når man er mor til en lille baby (som jeg igen er lige om lidt) er søvn noget man dagdrømmer om og skønhedsrutiner noget man knapt nok husker hvad er. Det er bare noget andet, der er vigtigere og fylder mere – og det er selvfølgelig ens bette baby og alle de rutiner og gøremål der følger med.

Jeg har tænkt lidt over 3 uundværlige produkter, jeg selv holder meget fast i, som gør tingene lidt nemmere og smukkere – uanset om du har sovet 3 timer og kun har haft 2 minutter til at gå i bad.

Uparfumeret Bodyolie
Når man ammer eller har sit fantastisk babyduftende barn meget liggende hud mod hud – bryst mod bryst, er det måske ikke parfume eller æteriske olier man ønsker at baby skal dufte af bagefter. Jeg vælger parfumefrit mens jeg er gravid og ammer, så baby også kan dufte MOR og ikke ginger lemongras (som jeg ellers elsker). En bodyolie er også genial og hurtig at få smurt på kroppen, mens man stadig står i bad, så man er velsmurt og blød når man kommer ud. Så slipper du for at stå med fedtet creme bagefter (som jeg normalt også elsker), når baby måske har mistet tålmodigheden og græder.

Abrikoskerneolie fra Sard, 119 kr.

Vippebukker
Jeg går sjældent ud, uden mascara. Sådan er det bare. MEN igen, når alt sejler, baby måske ligger fuldt påklædt og kampsveder og græder, opdager du, at du selvfølgelig har glemt at komme makeup på. Enten propper du concealer, blush og mascara i lommen, ellers er du ligeglad og tænker, at du jo allerede har bukket vipperne og at det naturlige look er moderligt og meget moderne. Jeg gør begge dele (måske også iført et par solbriller) MEN min pointe er, at en vippebukker gør underværker. Du får den flotte svaj på vipperne, som gør at du ser mere frisk ud, det løfter øjet og vipperne syner længere – uanset om du har mascara på eller ej. Se en video her, hvordan jeg bukker mine vipper.

Classic Lash Curler fra Tweezerman, 152 kr. 

Øjenmaske
En øjenmaske er måske ikke noget der normalt er del af din skønhedsrutine, men tro mig, med mangel på søvn, vil du FORGUDE den her! Giv dig selv en pakke i barselsgave (eller tving din mand til at give dig en). Masken består af et serum, der er proppet med den prisvindende EGF vækstfaktor, der stimulerer huden til at danne nye og friske hudceller og skal påføres under gelemasken. Seriøst, du kan tydelig se forskel på dine rynker bagefter og føler dig meget opfrisket.

EGF Eye Mask Treatment fra Bioeffect, 585 kr. for 6 stk.

 

2 Responses to “3 Vigtige Produkter til Mor”

  1. LIVING WITH LESS

    Wow, det gør virkelig en forskel. Plejer at bukke mine med en gammel, ren mascarabørste, men det er vist på tide, at jeg får fat i en vippebukker, selv om det ligner et torturinstrument 🙂

    Hvilken vippebukker er den bedste, efter din mening?

    Reply
    • Sara

      Hej! Den her fra Tweezerman er rigtigt god. Ellers klassikeren fra Shu Uemura eller amerikanske Kevin Aucoin. KH Sara

      Reply

Leave a Reply