5 Partylooks On a Budget

ulta eyeliner

Infallible Eyeliner, 303 Shimmering Black, fra L’Oreal, 75 kr.
En sort glimmer eyeliner er den perfekte base til enten smokey eyes eller bare markerede  øjne med et twist af glimmer. Denne eyeliner fra L’Oréal Paris er vandfast og har en holdbarhed op til 16 timer. Perfekt til nytår, hvor du skal danse natten lang.

billede 2læbestift
Demi Matt Lip Colour, Masonic Crimson, fra Other Stories, 125 kr.
Rød læbestift er et must i fest sæsonen. Tip: Hvis du er kommet til fest uden blush, kan du forsigtigt duppe lidt læbestift på kinderne som du blender ud med fingrene.

billede 3 Skærmbillede 2015-12-27 kl. 20.32.49

Øjenbrynskit, Caramel, fra H&M, 60 kr.
I dette øjenbrynskit fra H&M får du virkelig noget for pengene. Kittet indeholder to øjenbrynspuddere som nemt kan blendes. Der er også en lille cremevoks, som sikrer hold og definition til brynene. Hvis du vil have et meget intenst look, kan du starte med at lægge voksen og så pudderen. Hvis du vil have et mere blød og naturligt look, kan du starte med at lægge pudderen og så slutte af med voksen for at fiksere dine bryn og give dem let hold.

billede 4 Rimmel kobber
Magnif ’Eyes Mono, 004, fra Rimmel, 50 kr.
Brug en blød, stor pensel til dette look og læg øjenskyggen både over og under øjet langs vippekanten. Vil du give looket lidt mere intensitet, kan du kommer sort kohl på den våde kant, oppe og nede.

billede 5 maybelline
Color Tattoo, 50 Eternal Silver, fra Maybelline, 60 kr.
Faste læsere af bloggen ved at jeg elsker alle cremede produkter og denne cremeøjenskygge fra Maybelline er intet mindre end genial og har en fantastisk holdbarhed. Brug den enten med fingrene eller med en pensel.

5 Responses to “5 Partylooks On a Budget”

  1. Ronja

    Hej Sara! Hvad er din favorit (vandfaste) mascara? Eller er der nogen du kan anbefale?

    Reply
    • Sara

      Hej Ronja, Min absolutte favorit er fra Tom Ford. Den er dyr, men den absolut bedste vandfaste mascara jeg har prøvet, da den giver vipperne masser af volumen, som ikke andre vandfaste giver. Estée Lauders Sumptuous waterproof mascara er også god. Leder du efter et billigere alternativ, er Maybellines Colossal god. 🙂 KH Sara

      Reply
  2. HeLene

    Virkelig skønne looks, meget inspirerende, nu gælder det det bare om at vælge et af dem? LOL

    Reply

Leave a Reply