Anti Shine

Flere af jer efterspørg hudplejeprodukter til en særlig hudtype, og nu vil jeg prøve at tage for mig kombineret til fed hud, og anbefale lidt forskellige produkter, der vil få din hud til at se mat og fin ud.

Vælg en let dagcreme, gerne en lotion, der er særligt tilpasset din hud. Jeg har fået rigtig mange gode tilbagemeldinger om T-Zone Balanzing Day Fluid fra Ren, der holder t-zonen mat og fugter godt. Der findes også mange gode budgetkøb, her ville jeg gå efter apotekermærker som Vichy, La Roche-Posay eller Avéne. Aqualia Termale fra Vichy har bonus SPF beskyttelse med faktor 15, og absorberer hurtigt ind i huden.

Flere af mine kollegaer på Eurowoman svæger til denne lette solcreme fra La Roche-Posay – Anthelios AC, der giver høj beskyttelse og trænger hurtig ind i huden. Den fedter slet ikke på huden, men giver en mat overflade.

En af mine foundationfavoritter, som Acie også nævnte i et indlæg hos hende, er Face Fabric Foundation fra Giorgio Armani. Den giver en superlet dækken og har en lækker mousse konsistens. Resultatet er en semimat overflade – naturlig og smuk!

Jeg er ikke den største pudderfan, men skal det være, skal det være Blot Powder fra Mac. Det er et transparent pudder, som lægges over din foundation eller på nøgen hud, og pudderen “suger” simpelthen overskydende fedt til sig, og giver en skak-mat overfalde. Læg den i t-zonen. 🙂

Leave a Reply