I barsels tænkeboks modus

Jeg er gået i tænkeboks modus her til morgen. Det er virkelig ikke tit, jeg får sat mig ned på min flade og bare kigget ud i luften. Lade tankerne flyve lidt. Der er altid en opvaskemaskin at tømme, legetøj at rydde op, en baby der ikke sover lange lurer (bortset fra om natten, phew!), men her til morgen, as we speak, sidder jeg ude på trappen, i solen, med en kop kaffe. Og det fortjener jeg! Min mand har været til Haven i to dage, så jeg har været alene med børnene. Sølve sover stadig, Finn underholder sig selv på legetæppe. So far so good… Men jeg er træææt.

Finn er nu 5 måneder og jeg havde efter planen forestillet mig, at starte op med at arbejde, stille og roligt, når han er et halvt år. Jeg er selvstændig og på barselsdagpenge, så pengene fosser ikke akkurat ind på min konto. Min mand er også selvstændig, så det ville faktisk kunne lade sig gøre, at flexe og arbejde en smule, mens han passet baby. Men indtil videre nægter Finn at spise andet end modersmælk og han er bare stadig så lille, syntes jeg. Jeg er så bange for, at jeg kommer til at fortryde jeg ikke tog det mere med ro, når han er ældre og jeg sidder og tænker på, hvor mon tiden blev af. Hvorfor har jeg så travlt med at komme tilbage på arbejde egentlig? Det vil jeg ikke, så nu overvejer jeg kraftigt at bare sætte lås på mit dankort og være på barsel ud året.

Og så er det de klassiske barselstanker, som mange nok kan genkende. Dem der også har været på barsel. “Hvad skal jeg tilbage til?” Hvad passer til min livsstil med børn? Med to børn? Vil jeg stadig arbejde lige så meget som tidligere? Hvad slags mor vil jeg være? Vil jeg overhovedet tilbage til det samme arbejdet? Vil jeg skifte branche? Vil jeg satse på den drøm jeg altid har haft og spring ud på dybt vand….?

De tanker kan I ihvertfald tro at jeg har. Big time….
Heldigvis er det tanker jeg lader flyde frit lidt endnu.

Hav den dejligste søndag der ude <3

11 Responses to “I barsels tænkeboks modus”

  1. Louise

    Jeg lige vendt tilbage til danmark efter to år i München. Hvor jeg ikke har arbejdet men har født en dreng. Jeg er lidt spændt på hvilket job og hvornår jeg kan finde et. Men altså. Det må jo gå. Det gør det jo altid 🙂 og ja, det er jo klassisk, men denne tid kommer ikke igen. Er på en måde glad for at jeg har været tvunget til at være hjemmegående. Det er ikke så godt for vores økonomi, men vi har så det løber rundt. held og lykke med tankerne 🙂

    Reply
    • Sara

      Det er lige præcis det! Vi får jo ikke børn for at sende dem i institution. SÅ må vi gå på kompromis andre steder, eller starte op lidt mere stille og roligt. Masse held og lykke med at finde et job i DK og velkommen hjem! KH Sara

      Reply
  2. Marie-Louise Jønsson

    Fed kop hvor kommer den fra 🤗

    Reply
    • Sara

      Godt spørgsmål. Den er fra en lokal keramikker fra Arendel, hvor jeg kommer fra i Norge. Jeg har haft den siden jeg blev konfirmand. Finder lige ud af hvem og hvordan og vender retur. KH

      Reply
  3. Living with Less

    Do it søde Sara!

    Reply
  4. Mathilde

    Åh, ja – det har du skrevet om før, kan jeg huske. Dét med at springe ud på dybt vand arbejdsmæssigt. Jeg er gravid og er også begyndt at overveje, hvordan mit arbejdsliv skal hænge sammen, når jeg skal starte op efter barsel. Jeg er glad for mit arbejde, men transporttiden vil gøre, at enderne vil få svært ved at nå hinanden. Men hvad så? Nyt arbejde tættere på hjemmet, flytte ud af byen og dermed tættere på job, noget tredje?! 😳

    Reply
    • Sara

      Jeg er sikker på at du finder ud af det, når du finder rundt i din nye rolle. Men en ting er sikkert – man ændrer sig når man bliver mor, på en god måde syntes jeg. Stort tillykke med at du skal være mor og masse held og lykke fremover 🙂

      Reply
  5. Anna

    Kære Sara og I andre
    Jeg er glad for at høre, at andre også har svært ved at finde ud af fremtiden og hvad der mon skal ske. Lykke til jer alle

    Reply
  6. Betina Berg Holm Andersen

    Gør det – tag længere barsel. Jobbet løber ingen vegne, måske ændrer vilkårene sig, men sådan er livet jo – alt er foranderligt – heldigvis.
    Tiden inden vi overgiver vores børn til andre, det være sig pædagoger, lærere, venner, kærester osv osv er magisk – hold liv i magien lidt endnu.
    Mine børn er henholdvis 23 og 18, men jeg kan stadig huske fornemmelsen af dem da vi var helt små, duften, følelsen af dyb hengivenhed og kærlighed…..

    Reply
    • Sara

      Åhhh verdens bedste kommentar! Dejligt at du sætter ord på følelsen. Du har så evig ret.. det er på “lånt tid” vi har vores børn. Græder næsten lidt ved tanken, men derfor er det blot endnu mere vigtigt, at give dem en tryg og god start, hos mor og far og storebror. <3 Rigtig god weekend!

      Reply

Leave a Reply