Beauty Alternativer som Gravid

Jeg får rigtig mange spørgsmål om hvad man må og ikke må som gravid, mht kosmetik og hårprodukter. Det er et supersvært spørgsmål fordi jeg syntes det er et individuelt og et meget personligt valg.

Nogle holder sig helt væk fra hårfarvning, kosmetik og produkter med parfumer og går helt øko-vejen, mens andre lever mer eller mindre som de gjorde inden de blev gravide.

Forbrugerrådet anbefaler at man holder sig væk fra hormonforstyrrende stoffer, begrænser brug af kosmetik, at du undgår hårfarve og vælger produkter der er mærket med svanen eller blomsten.

skaermbillede-2016-10-26-kl-20-12-56

Det er rigtig god information og pejlepind, men jeg plejer at sige, det er godt at følge mavefornemmelsen. Det er nemlig 9 måneder man går gravid og op til 1 år man ammer – hvor disse “regler” er gældende. Personligt syntes jeg, det er lang tid, så for mig, virker det bedst at give og tage lidt fra ens almindelige skønhedsrutiner, så man stadig har det godt og føler sig godt tilpas. Der er nok af andre ting man skal bøvle med, så som tøj der strammer/ikke passer, dårlig kondi, hævede fødder, hårtab og masser af hormoner, så nogle ting holder jeg fast i, som gør at jeg føler mig velplejet og godt tilpas.

Fremover, vil jeg tage for mig forskellige beauty produkter og finde alternativer som er mere gravidvenlige, så I selv kan tage et valg og vælge det der føles bedst for DIG.

Men først, her er min give and take liste, over produkter jeg holder fast i eller skifter ud;

Ansigt:

Jeg forsøger så vidt muligt, at vælge produkter der er økologiske eller rene i mit ansigt. Lige nu er jeg glad for Madara, Mario Badescu, Rudolph Care og Bioeffect.

skaermbillede-2016-10-26-kl-15-23-19

Makeup:

Her er jeg lidt mere loose og har nok ikke udskiftet særlig mange af mine produkter…

Hår:

Jeg får farvet hår 2-3 gange under min graviditet. Det er måske lidt kontroversielt, men jeg ville ikke have det godt med at gå med en vild udgroning i så lang tid. Min frisør bruger ikke afblegning, men affarvning, som er mildere og holder farven helt væk fra hovedbunden, så den ikke rammer huden direkte. Når det kommer til hårprodukter, vælger jeg til gengæld Rudolph Care shampoo og conditioner.

Hår styling:

Igen, her er jeg lidt loose, men for det meste går det i olier og hårpudder. Jeg har også et job, hvor jeg bruger hårprodukter, så den er lidt svær at komme væk fra. Jeg prøver dog, at ikke indånde osen fra hverken hårspray eller andre airsoles og bruger det absolut ikke dagligt. Hey – jeg ender ret tit med en elastik og en knold, uden noget som helst i mit hår.

Krop:

Huden er kroppens største organ og det er nok her jeg er mest nazi. Det ville også være lidt underligt, at smøre parfumeret creme hen over maven.. Jeg vælger bodylotions uden parfume og olier, så huden får så meget fugt som muligt – selv om det desværre ikke viser sig, at have nogen indflydelse på, om man får strækmærker eller ikke. DET er nemlig hormonelt.

Negle:

DET er svært, men her har jeg indtil videre i denne graviditet holdt en pause. Mine negle er helt vildt stærke lige nu, men helt uden lak..
Jeg syntes duften af neglelak er ret kraftig (mere intens, når man er gravid) men til særlige anledninger, vil jeg nok overveje at smide en lak på, uden formaldehyd.

I morgen vil jeg starte med at vise gravid venlige produkter og starter med bodylotions.

  Det er din krop, dit barn og dit valg. 🙂

5 Responses to “Beauty Alternativer som Gravid”

  1. HeLene

    Flot indlæg Sara, og relevant! Deler det videre!

    Reply
  2. Kathrine A

    Fantastisk indlæg! Tusind tak – glæder mig til at følge det 🙂

    Reply
  3. Heidi

    Appen Kemiluppen fra Tænk er især god at have, hvis man interesserer sig for hvad der af ting og sager i ens kosmetik 🙂

    Reply
  4. Sarah

    Hej Sara.
    Det er mega fedt og relevant at du tager dette emne op! Særligt for en nybagt mor som mig! Du skriver kort om det ovenfor, men ku du måske lokkes til at lave et helt ‘mommy-friendly’-indlæg om neglelak? Jeg synes det er en jungle og jeg SAVNER farve på mine negle efter ikke at have brugt det hele min graviditet..
    Bh Sarah

    Reply

Leave a Reply