Benefit Cosmetics Lip and Cheek Stain

Har du brug for lidt glød i kinderne her inden påskeferie, kan jeg varmt anbefale et klassisk produkt jeg har været fan af i årevis; Benefit Cosmetics Lip and Cheek Stain, samt highligteren i samme serie.
Lip Stainen fås i tre farver; Lollitint, Benetint og Posie Tint og highlighteren High Beam, som kommer i samme emballage, som lidt ligner en neglelak med en pensel og en meget flydende væske.

Hvad er en Lip Stain?
En lip stain er en flydende farve som trænger ind i huden og giver farve. Den ligger ikke ovenpå, som creme eller pudder, men trænger ind og “pletter” huden – derfor navnet “stain”. Looket bliver meget naturligt og holdbart, derfor perfekt til brylliper, til kys og til dig, der kan lide looket “bitten lip” eller friske kinder.

Bene Tint er klassikeren og den første i serien og har en hel klar, hindbærrød farve. Jeg bruger den næsten hver dag på kinderne og på læberne. Den giver de flotteste bærfarvede læber, som holder i flere timer. Bene Tint kan bruges af alle hudfarver.

Lolli Tint har en lækker Barbie lyserød farve kombineret med et hint af lilla. Den giver de fineste lyserøde kinder og læber. Farven ser måske lidt crazy ud i flasken, men den ser meget naturlig når den kommer på

Posie Tint er koral/lyserød farve – en farve som er smuk til foråret og sommeren, når du har fået lidt farve eller hvis din huntone er varm og gylden.

High Beam er som nævnt en flydende highlighter i en fin perlemor farve. Jeg bruger den på det øverste af kindbenene, på amorbuen over læberne, i øjenkrogen og under øjenbrynet. Du kan også bruge lidt på næseryggen. Ved brug af highlighter kan du ’snyde’ dig til at se friskere ud og give din hud mere glød og udstråling.

Sådan bruger du produktet:

Dyp penslen i produktet og påfør det direkte på kinderne. Du kan enten lave små prikker eller små streger som du bagefter blender ud enten med fingrene eller en beauty blender. Her skal du være lidt hurtig inden produktet “sætter sig”. Gør bagefter det samme, men på læberne. På den måde får du skabt de smukkeste læber med et hint af farve som holder i lang tid.

Alle koster 250 kr. og fås i Sephora.

3 Responses to “Benefit Cosmetics Lip and Cheek Stain”

  1. HeLene

    Posie tint vil jeg prøve med! Nice indlæg og smukke billeder! God Påske!

    Reply
  2. HeLene

    Skummelt i kommentarerne så forsvinder nogle af vokalerne?!!

    Reply
  3. Satina Wandel

    Jeg er vild med, at emballagen er i neglelakstil!

    – Hvad er brylliper?

    http://satinawandel.dk

    Reply

Leave a Reply