Bolig: Jeg vil indrette med farver

Overtagelsen af vores hus nærmer sig med stormskridt og det som i så lang tid har været noget der først skulle ske “til næste år”, er nu pludselig kun uger i fra. Vi skal rive et par vægge, bygge to andre, samt male HELE huset indvendigt. Resten må vi tage hen ad vejen. Jeg tror og føler vi er realistiske i forhold til at vi ikke tager munden for fuld, nu hvor baby også kommer lige rundt om hjørnet, men jeg må sige jeg er lidt nervøs uanset, i forhold til deadlines, nedpakning, indflytning og om nu håndværkerne holder hvad de lover….

Jeg har altid været draget til den franske landstil i min indretning og brugt meget arvegods og både loppe og antikfund. Den minimalistiske stil, er slet ikke mig og i vores nye hus, vil jeg prøve at få flere farver ind i hjemmet. Jeg kommer IKKE til at bruge flere hundrede tusinde kroner på nye møbler, men skifte et par lampeskærme, puder, sengetæpper, planter, guldtæpper og måske lidt maling hist og her. Resten må vi tage hen ad vejen.

Det her gulvtæppet så jeg på vores London tur og er meget mere flamboyant end min stil ellers. Det koster også en milliard, så det kommer aldrig til at ske, men det er noget at det smukkeste jeg længe har set. Den grønne farve er så klar og silke skinnende, det næsten gør ondt i øjnene. Som en rigtig smaragd ædelsten. Det er Diane Von Furstenberg der har designet tæppet for The Rug Company.

En anden tæppe crush jeg også har, er guldtæppet Fleurelle designet af Helene Blanche for Tape Cafe. Måske kan I genkende mønstret fra ELLE Awards sidste år, hvor mønstret Fleurelle blev brugt en hel del, dog i en hvid udgave. Jeg er ret vild med den nordiske flora, som er mønstret i tæppe og tror er sort tæppe under stuebordet både ville være praktisk (hello two kids) og give lidt mere dybde til rummet og de hvide vægge.

Chirstina Lundsteen laver nogle af de smukkeste puder jeg længe har set. Igen, som med tæppet med tigeren, er farverne så klare, det nærmest skærer  i øjnene. Igen, en investering, men en enkelt eller to puder, vil gøre meget i et rum, mikset med andre.

Den her sofa har jeg vist jer før og er lidt et drømmekøb fra Bolia.com. Modellen hedder Mr Big og er en ordentlig “flyder” sofa, hvor hele familien kan bo. Jeg elsker den, men er pt i lidt forhandling med min mand, om det skal være lige præcis denne modellen eller en anden hvis vi vælger at investere i den, da siddedybden er ret dyb. Farven er fantastisk og den har jeg overtalt ham til at være med på. Lyserød er meget moderne for øjeblikket, men det vil også være det eneste lyserøde element i vores indretning. Tror jeg..

Dette sengetæppet fra Broste Copenhagen er også et drømmekøb. Det var på min ønskeseddel til jul og kommer da på igen til min fødselsdag her i februar. Ellers bliver det en gave til mig selv. Kvaliteten er luksuriøs og prisen er de hellere ikke helt lav, men det vil gøre en hel del for vores soveværelse. Sengetæppet fås i mørkeblå, grøn, grå, lyserød og dette bordeaux.

I vores hus er det gamle køkke fra Unoform og har kostet en formue. Det har en flot massiv egetræ bordplade, men de rillede skabsdøre er ikke lige min stil. Jeg vil så gerne have et landkøkken. MEN det er der ikke råd til, så vi har besluttet at vi maler lågerne i mat mørkeblå fra L’Autentique. Efter beslutningen er taget, er jeg blevet helt vild med ideen og tror at det kommer til at blive vildt flot. Måske grebene skal skiftes, fra de klassiske lange greb i metal til nogle lidt mere rustikke i messing?

Måske disse ravfarvede glaslamper fra Ilva kunne hænge over vores køkkenbord? Superflotte og giver et lækkert varmt lys.

OOps, så kom der lidt mere lyserødt ind.. men det kunne også være en knækket ferskenfarve. Vi skal have lagt fliser på vores gæstetoilet og her kunne jeg tænke mig at bruge en farve. Hvilken farve, ved jeg ikke helt, her har jeg brug for lidt mere tid og inspiration. Det kunne være klassiske 15x15cm fliser lidt over halvvejs op ad væggen og så noget tapet eller maling.

So many options! Så mange penge og så mange beslutninger at tage…. Men jeg glæder mig til at komme i gang! 🙂

Følg mig gerne på Pinterest, hvor jeg jævnligt finder ny inspiration og laver moodboards.

One Response to “Bolig: Jeg vil indrette med farver”

  1. Annette Aarre Dalsgaard

    Jeg vil gerne flytte med 😀 Vi har en pink sofa herhjemme på 8. år….vi elsker den! Så Go Girl 😀

    Reply

Leave a Reply