Bryd en vane

 

Hverdagen er fuld af vaner. I sær for mig, der har fast job, og selv om jeg rejser meget og har en del pressearrangemeneter og møder ude i byen (skulle egentlig ønske der var flere af dem) fra tid til anden, ser mine dage tit ens ud. Jeg står op kl.6 hvis jeg skal træne, eller 7.30, hvis jeg ikke skal. Går direkte i bad, finder tøj frem, lægger makeup. Jeg spiser tit den samme mad, Lene Hanssons Fiber Musli med sojamælk og måske et æg, hvis jeg har trænet osv. Kaffen venter jeg med, til jeg møder på arbejde, og jeg cykler altid den samme vej til job. Ferietid rykker op i alle ens gode (og dårlige) vaner. Og jeg elsker det!!!! Jeg vil blive meget, MEGET bedre til at bryde mine egne vaner. Tage en anden cykelvej til job. Fx sms’e min kollega Gertrud og slå følge, så man kan sludre hele vejen til arbejde. Stå op kl. 7 og gå en halvtimes powerwalk (skulle være en fantastisk måde at starte dagen op), gå op arbejde kl.8 i stedet for kl.9, for derefter at smutte hjem kl.16, købe en lækker kaffe fra kaffebaren Old Mate i min gade og drikke på vej til job (selv om vi har fået en god kaffemaskine på job, egentlig), tage fri en almindelig onsdag fordi solen skinner eller drikke vin på en mandag med en god veninde, selv om man skal tidlig op dagen efter. Lyder jeg dødkedelig, eller har I det på samme måde?

Leave a Reply