Tanker om at være mor til to drenge, lige om lidt

Det er ved at være lidt tid siden jeg lavede et mere udfyldende personligt indlæg. Nogen gang har man lyst til at dele, andre gange har man bare ikke.. Jeg er også rimeligt opslugt i vores husprojekt. Mest på Pinterest og ved at planlægge indretning. Det er blevet en besættelse og jeg browser dagligt dba.dk, lauritz.com, ellos.dk, zarahome.com, hmhome.com, mosaikhjornet.dk, bellistri.dk, etsy.com, garant.nu, mossroom.dk, brostecopenhagen og tapetcafe.dk (bare for at nævne nogle få, ha ha) og alle mulige interiørblogs og inspirationssider.

Samtidig som at huset er ved at blive malet og tage form, fylder selvfølgelig også den sidste tid som højgravid en hel del….

I dag er der kun 2 DAGE TIL MIN TERMIN, men det føles som om lillebror har god tid, og jeg åbenbart ikke er typen der føder før tid.
Sidst gik jeg 4 dage over, og jeg har ingen stress bortset fra at min krop virkelig kan mærke presset nu… Det er bare hårdt de sidste par uger, jeg sover dårligt, har minimalt overskud, væske i benene, puster som en hval og har en smule kortere lunte end normalt. Det er også noget underligt med de sidste dage sådan før ens termin. Man er lidt “in limbo” og ude af kontrol – tænk hvis man bare vidste på forhånd, når man gik i fødsel – i stedet for at gå rundt i uvished? Det kan jo ske når som helst! Der er så mange tanker og selv om jeg egentlig tager selve fødslen ret roligt (modsat forrige gang, hvor jeg skrækgruet for det) ved man jo aldrig, hvordan det kommer til at gå. Alt kan jo ske, og det eneste man kan håbe og bede om, er at baby kommer ud og er perfekt. Jeg skal nok klare mig – holde veerne ud, trække vejret og presse til sidst – det er ca sådan jeg husker det fra sidst – resten guider og fortæller jordmødrene mig igennem. (måske husker jeg for lidt, ha ha ha…)

Jeg føler også efterhånden at jeg har været gravid i en evighed. Og jeg tror også min store søn på 3 år begynder at blive lidt utålmodig. Han ved jo stakkels slet ikke hvad vi har i møde de næste måneder/år, hvor han skal dele alt han indtil videre har haft alene med en lillebror, der nok kan meget mindre end han håber og tror. Jeg håber de bliver gode venner og jeg håber jeg kommer til at elske at være drengemor, selv om det nok bliver meget larm, mange biler, mange slåskampe, brandmand-, politi- og ridderlege.
SELVFØLGELIG har tanken strejfet mig – de der helt forbudte tanker, man får vildt meget skyldfølelse over at tænke, om nu ting ville ha været anderledes, hvis jeg ventede mig en pige. Havde jeg glædet mig ENDNU mere? Kommer jeg mon til at føle mig alene i vores familie på 3 mænd og mig? Men som Mette Marie Lei sagde til mig; “Du ved jo hellere aldrig hvad for en pige du evt ville ha fået. Måske du ville ha fået en rigtig drengepige, der bare hadede at gå i kjoler og at lege med dukker.” Og det er så rigtigt. Jeg ELSKER ELSKER ELSKER min store dreng på 3 år, og tit savner jeg ham, bare han er væk i 30 minutter. Jeg er så vild med at være hans mor og jeg VED jeg kommer til at få de samme følelser for lillebror. Lille musen, som snart er hos os. Jeg glæder mig sådan til at møde ham. Til at være en familie på 4. Det er voksent!

Og når det er sagt, har jeg rimelig meget på fornemmelsen, jeg kommer til at STORdyrke min feminine side (om muligt) endnu mere fremover. Lidt mere lyserødt, lidt flere flæser, lidt mere glimmer og lidt mere neglelak. Men det er OK tror jeg… 🙂 Ingen skal få tage det fra mig. I en flok med piger eller i en flok med drenge..

Hav den bedste weekend! og drik en drink for mig 🙂

Syrenlilla frakke fra 2nd Day // Taske fra 2nd Day // Trøje fra &Other Stories

3 Vigtige Produkter til Mor

Når man er mor til en lille baby (som jeg igen er lige om lidt) er søvn noget man dagdrømmer om og skønhedsrutiner noget man knapt nok husker hvad er. Det er bare noget andet, der er vigtigere og fylder mere – og det er selvfølgelig ens bette baby og alle de rutiner og gøremål der følger med.

Jeg har tænkt lidt over 3 uundværlige produkter, jeg selv holder meget fast i, som gør tingene lidt nemmere og smukkere – uanset om du har sovet 3 timer og kun har haft 2 minutter til at gå i bad.

Uparfumeret Bodyolie
Når man ammer eller har sit fantastisk babyduftende barn meget liggende hud mod hud – bryst mod bryst, er det måske ikke parfume eller æteriske olier man ønsker at baby skal dufte af bagefter. Jeg vælger parfumefrit mens jeg er gravid og ammer, så baby også kan dufte MOR og ikke ginger lemongras (som jeg ellers elsker). En bodyolie er også genial og hurtig at få smurt på kroppen, mens man stadig står i bad, så man er velsmurt og blød når man kommer ud. Så slipper du for at stå med fedtet creme bagefter (som jeg normalt også elsker), når baby måske har mistet tålmodigheden og græder.

Abrikoskerneolie fra Sard, 119 kr.

Vippebukker
Jeg går sjældent ud, uden mascara. Sådan er det bare. MEN igen, når alt sejler, baby måske ligger fuldt påklædt og kampsveder og græder, opdager du, at du selvfølgelig har glemt at komme makeup på. Enten propper du concealer, blush og mascara i lommen, ellers er du ligeglad og tænker, at du jo allerede har bukket vipperne og at det naturlige look er moderligt og meget moderne. Jeg gør begge dele (måske også iført et par solbriller) MEN min pointe er, at en vippebukker gør underværker. Du får den flotte svaj på vipperne, som gør at du ser mere frisk ud, det løfter øjet og vipperne syner længere – uanset om du har mascara på eller ej. Se en video her, hvordan jeg bukker mine vipper.

Classic Lash Curler fra Tweezerman, 152 kr. 

Øjenmaske
En øjenmaske er måske ikke noget der normalt er del af din skønhedsrutine, men tro mig, med mangel på søvn, vil du FORGUDE den her! Giv dig selv en pakke i barselsgave (eller tving din mand til at give dig en). Masken består af et serum, der er proppet med den prisvindende EGF vækstfaktor, der stimulerer huden til at danne nye og friske hudceller og skal påføres under gelemasken. Seriøst, du kan tydelig se forskel på dine rynker bagefter og føler dig meget opfrisket.

EGF Eye Mask Treatment fra Bioeffect, 585 kr. for 6 stk.

 

Gravid Massage

Ingenting er bedre end en omgang massage. Gravid eller ikke. Jeg har prøvet en hel del omgange med massage i min lange karriere i skønhedsbranchen – nogle helt sikkert bedre end andre, uanset om det måske er på det flotteste 5 stjernet hotel i Paris. Jeg har også prøvet en del graviditetsmassager. Både sidste gang jeg var gravid og denne gang, og jeg vil se om jeg ikke kan nå en omgang mere, inden jeg føder

Det er meget en smagssag hvordan man kan lide og foretrækker sin massage. Nogen gange har man brug for afslapning, nusseri og bløde strøg med æteriske olier, mens andre gange har man brug for en der tager ordentlig fat og måske retter op på en skæv ryg eller ømme computer skuldre. Det er supervigtigt, at du forklarer din behandler hvad du har brug for inden du booker, og vær ikke bange for at tale til din behandler undervejs – om det skal være blødere eller hårdere. Hun/ham er også interesseret i at give dig den bedste behandling.

Alle disse massager jeg nævner her, har jeg selv testet og vil anbefale.

Arndal SPA / Mother To Be med Caudalie produkter, vælg mellem 25 min til 1 t og 25 min, priser fra 500-1.150 kr.
Massagen finder sted hos Arndal SPA, hvor du også har adgang til SPA faciliteterne både før og efter din behandling, dvs til sauna, dampbad, pool og afslapningsområde. Super dejligt – sæt endelig god tid af. Du får vælge mellem opkvikkende eller afslappende olie og massagen varer i næsten 1 time (hvis du vælger den længste behandling, som jeg fik) hvorefter du til sidst får en let ansigtsbehandling.

Mijo / Gravidmassage med Kalahari produkter, vælg mellem 30-90 min, priser fra 325-750 kr.
Hos Mijo i Nansensgade gik jeg til både da jeg var gravid sidste gang (hvor jeg lå på graviditetspude med hul til maven), men også efter jeg havde født, da jeg var helt skæv i min krop efter smerter fra amningen. Her oplever jeg, at de teknisk er meget dygtige og virkelig kan tage fat og løse problemer, hvis du døjer med det. Du kan selvsagt også vælge en mild og afslappende form for massage – det bliver du spurgt om, inden I går i gang.

Sara Jordell / Mama Care med Rudolph Care produkter, 90 min. 1.250 kr.
Rudolph Care har selv udviklet en behandling som er den überste luksus for mor. Der er fokus på afslapning og Sara Jordell der lavede massagen på mig sidste gang, har en meget holistisk måde at massere på, hvor lymfedrænage og zoneterapi også bliver brugt, så du du virkelig kommer til at mærke din krop og få sat godt gang i blodcirkulationen. Der er også lidt forkælelse til ansigtet til sidst i behandlingen, men hoved fokusområdet er helt klart din krop og forholdet mellem mor og baby.

TIP:  Er du snottet eller stoppet til i luftvejene fordi du er gravid, kan det være en rigtig god ide, at bruge en næsespray inden du lægger dig på briksen. At ligge med hovedet nedad kan få din næse til at løbe mere eller blive mere stoppet til, og det er IKKE det du vil fokusere på, under din massage.

TIP 2: Ret din krop til undervejs, hvis du skulle ligge dårligt. En graviditetsbriks og at kunne få lov til at ligge på maven er dejligt, men det kræver at du ligger godt.

 

Den bedste Børnehårbørste

Min søns hår ligner noget af det mest (misundelsesværdige) 90’er hår, hver eneste morgen. Kan I huske det? Den gang man skulle have kort hår, rodet i nakken og helt fladt foran, måske med en fræk zig-zag skilning og et par hårnåle i kryds foran?

Uanset om jeg putter balsam i hans hår, når jeg vasker det, har han dette fantastiske morgenhår. Og jeg kender ingen børn som kan lide at få børstet hår. MEN jeg har fundet løsningen (som sikkert alle med lidt ældre børn allerede kender) og den hedder Tangle Teezer. Det er hårbørsten der ikke river i håret. Den koster under 100 kr. og fås i Matas. Ganske genial.

Tangle Teezer, 59 kr.

Mommy’s Corner Update

Der går lang tid i mellem mine indlæg for tiden… Jeg er nu lidt over 2 uger fra min termin og jeg kan godt mærke det tærer på min energi og mit overskud. Vi har overtaget huset, som er i gang med at renoveres. Jeg gør ikke så meget derude, det tager min mand og håndværkere sig af, men det gør til gengæld, at jeg er meget alene med min store søn på 3 år. Han kan godt mærke mamma ikke har det store overskud, at far er meget væk om aftenen og at der er ændringer i vente – både med hus og baby. Han taler meget om det og lader til at glæde sig, men det er store ting i en lille 3 årig drengs liv. Det ved jeg.

Dagene flyver af sted og det er ikke meget jeg ligger på den lange side. Kaffeaftaler og planlægning af interiør i det nye hus, er noget jeg går MEGET op i. Det er VILDT sjovt og giver mig masser af glæde – det er jo vores nye hjem jeg giver form – et hjem vi skal have i mange år fremover og skabe masser af gode oplevelser og minder i.
Jeg vil så gerne have ting på plads så hurtigt som muligt, og jeg ved at når den lille kommer, bliver det time out på det projekt i et stykke tid. Man ved jo aldrig, hvordan man har det eller reagerer efter en fødsel, og klog af skade fra sidste gang (hvor jeg nærmest troede jeg kunne gå på vandet bagefter og var klar til at holde jul for hele min norske familie i sommerhus) VED jeg nu, at skal have to uger totalt alene med familien, så vi kan være i vores helt egen lille boble.

Så der går altså lidt længere tid i mellem mine indlæg, MEN jeg er her stadig og der kommer både gode beauty og lidt interiør updates på husprojektet inden længe.

DEJLIG søndag fra big mama i uge 39.