Klar til Comeback

Den 3.april starter min baby Finn i vuggestue. Han skal starte i samme instutition som sin storebror hvor vi var til før-samtale i dag, og jeg føler både Finn og jeg er klar til det. Jeg sagde jo nej tak til den første plads vi fik tilbudt, tilbage i 1.februar og jeg har været så glad for, at jeg ventet de to måneder. Finn lærte i mellemtiden at gå, blive 1 år og vi er over den værste vinter/snot/sygdomsperiode. Ikke fordi jeg tror vi slipper for opstarts sygdom, men det er bare lidt nemmere at starte, når foråret er på vej, solen skinner mere og fuglene synger.

Det betyder også, at mama her skal spænde musklerne og for alvor tilbage på arbejdsmarkedet.

Jeg er spændt, lidt nervøs og bekymret, men det er vidst meget normalt.

Forhåbentlig kommer indlæggene her på bloggen også til at komme lidt hyppigere, nu hvor jeg får frigivet lidt mere tid. Glæder mig til det og håber I hænger med..

Kunsten at ikke stresse

Åhh en dårlig overskrift, men jeg kom bare ikke i tanker om noget bedre. Sagen er den, at jeg gerne vil skrive lidt om det at være selvstændig. Sin egen chef. Sin egen motor. Sin egen indtægtskilde. For det er jo sådan når man er selvstændig, at man tjener penge når man er ude og arbejde og ingen når man ligger på sofaen.

Jeg har været selvstændig i mange år. Faktisk siden 2005 bortset fra 4 år hos Eurowoman, hvor jeg var ansat. Jeg elsker at være selvstændig og ikke mindre, nu hvor jeg er blevet mor. At have den fleksibilitet med at arbejde når det passer ind i ens eget skema og ens familie, passer mig ganske perfekt. Jeg kan hente tidligt fra børnehave og arbejde om aftenen. Når jeg arbejder ude på fotoskydninger, er jeg lidt mere låst, men det er altid en dag eller to ad gangen og så er der som regel en dag eller to “fri” hvor jeg kan arbejde med andre projekter og være flexibel igen.

Nå.. og så til min pointe. Jeg har snart været på barsel i 13 måneder. Finn bliver 1 år på søndag og jeg tog 1 måneds barsel i forkant, af at han kom til verden. Det bliver 13 måneder.. altså over 1 år!
Jeg har valgt at mere eller mindre tage helt fri under min barsel. Jeg syntes det er min ret som kvinde at gøre det, selv om mange der er selvstændige hurtigt vender tilbage til arbejdsmarkedet, fordi de er bange for at miste kunder. Jeg har kollegaer der har taget jobs mens deres babyer har været 3 uger gamle. Jeg er nok mere en undtagelse end normalen, når det kommer til barsel og det at være selvstændig, men jeg havde ikke lyst til at stresse over det, og valgte at tage den chance. At evt miste de kunder. Forhåbentlig vil nogle nye komme til igen.
Finn er mest sandsynlig mit sidste barn og jeg vil for alt i verden ikke fortryde, at jeg valgte arbejde frem for min baby, bare fordi jeg var bange for at gå glip af noget. Jeg er mere bange for at gå glip af tid sammen med mine børn. (Nu hvor jeg har en på 4 år også, ved jeg jo hvor stærkt tiden flyver af sted. Og lige om lidt skal de konfirmeres…)

Siden 1.januar i år har jeg mentalt begyndt at forberede mig på, at skulle tilbage til arbejde. Jeg har haft et par småjobs, men ikke det store, da jeg stadig ikke har vuggestueplads til Finn. Det har jeg dog fra 1.april hvor også det sidste jeg har tilbage af orlov, er brugt op. Så skal mor hive rigtige penge hjem igen.

Og det kan stresse mig. At jeg skal tilbage. Fordi dybt, inderst inde, ved jeg, at det har skadet mig at være på barsel. At jeg har været væk så længe. Jeg fortryder det på ingen måde og ville valgt det samme om igen, men jeg VED at det kan blive svært for mig. Det kan tage tid at bygge mine kundekreds op igen. Der myldrer nemlig med makeup artister i København – konkurrencen om jobs har måske aldrig været større og kunderne venter ikke på nogen.

De sidste par uger har jeg haft ondt i maven over det. “Vil nogen mon booke mig igen?” “Er jeg blevet for gammel til det her game?” Tankerne har virret rundt i mit hoved, indtil jeg talte højt om det til min mand. Og det er jeg glad for at jeg gjorde, fordi nogen gange hjælper det bare at sige tingene højt;

Hvad end der sker fremover, så er det sidste jeg vil fortryde, at jeg brugte den sidste måned med mit barn på at stresse og panikke over arbejde. Så derfor stopper jeg med det nu. Prøver at skubbe tankerne væk. Og lægger mig på gulvet og leger med mit barn. Går en tur med barnevognen i solen. Henter en croissant. Drikker en kop kaffe med en veninde. Nyder de fine, men iskolde dage vi har lige nu og glæder mig over, at det snart er forår. Og at jeg inderst inde også ved, at jeg nok skal klare mig. Det gør jeg jo altid. På den ene eller anden måde.

Nyd weekenden der ude. Og følg med mig til Norge på instagram story, hvis I har lyst. @sarayoublush

xxx Sara

Godt nytår!

Denne julen har været VILD. Vi har holdt jul hjemme i vores eget hus, med min familie på besøg. To små børn, en masse gæster og madlavning er ikke for sjov – og selv om vi kom igennem både skaldyr og tapas i dagene op til julaften, og både brunch, and og risalamande på juleaften, vil jeg tro, det går nogen år igen, før vi gentager seancen… Det var sgu hårdt arbejde!
Sølve blev også 4 år 20.december og har holdt fri fra børnehaven siden. Og måske er det bare mit barn, men gave bonanza i form af fødselsdag efterfulgt af julefejring, adventsgaver, julekalender, lidt meget ipad, lidt mere slik end normalt og lidt senere sengetider har gjort at han tester grænserne en tand mere end normalt. Det hjælper måske hellere ikke, at han var det eneste barn juleaften (bortset fra Finn) og har måtte kede sig lidt mere end normalt. Jeg er fan af at børn keder sig og ikke bliver underholdt til enhver tid, men også at børn leger og er fysisk aktive sammen med andre børn.

Og så er det Finnemand, som skulle lære at sove på eget værelse. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, det har godt nok været nogle hårde nætter – både for far og mor (jeg lukker jo ikke et øje når han græder) men som det er nu, sover han 6 timer uden mad (7-9-13). Han vågner og er kede af det, men her er far på banen og trøster og giver sut. Han nægter at drikke vand om natten eller andet, men har får masser af kærlighed og trøst. Jeg har dog valgt, at flytte han tilbage til vores værelse. Jeg kan bare mærke, at han har det bedre, når vi/jeg er tæt på, og så kan ikke Jacob sove på sofaen i evigheder. Sølve sov inde hos mig i dagene hvor vi startede med at kutte ned på amningen, men han er tilbage på sit værelse – eller dvs indtil han kravler op i vores seng, en gang i løbet af natten. Rom blev ikke bygget på en dag, men alt godt.

Jeg ved ikke om det er en reaktion på at jeg har kuttet i Finns natteamning, men han er begyndt at bide mig i brystet. Av for SXXXX!!!! Det er lidt som at være tilbage til scratch med ømme brystvorter. Måske er det også et tegn på at han ikke gider mere – men det har så gjort, at jeg stille og roligt er begyndt at stoppe med at amme. På nytårsaften fik jeg ham til at tage flaske for første gang siden han var helt lille. SCORE! Så nu får han modersmælkserstatning i kop om dagen og en ordentlig flaske ved 19 tiden i blandet lidt vælling. Nu har han fået feber, så han er ekstra pylret, men jeg tænker flaske måske kan gøre, at han sover lidt tungere. Jeg vil prøve at give ham en flaske mere inden jeg selv går i seng – eller første gang han vågner op ved 23 tiden – drømmeflasken – så han forhåbentlig snart kan sove hele natten. Kryder fingre!

Vores nytår blev fejret med venner der også har børn. Super dejlig aften med mad bestilt udefra og alle de nemme løsninger. 1.januar blev tilbragt foran fjernsynet med dyner og popcorn. SÅ hyggeligt. Men næste år, har vi besluttet os for at tage ud og rejse. Et eller andet nemt charter med sol, pool og restaurant på hotellet.

2017 har været fantastisk. Finn blev en del af vores familie. Vi har købt hus og bygget et hjem. Dog må jeg sige, 2017 er sådan rimelig vattet for mig del. Blurry.. Ammetåge og barselsmood har nok gjort at jeg ikke kan huske så meget, af noget som helst. ha ha… Sådan set, håber jeg på lidt mere overskud i 2018. Det er nok mit største ønske. Mere søvn og overskud. Og succes med et nyt projekt jeg skal starte inden sommeren! Meget mere om det senere.

RIgtigt godt nytår! Og tak for at I læser med!

Julefrokost og en u-vending

I mit hoved, kunne jeg blogge næsten hver eneste dag. Jeg har rigtig mange gode blogindlæg i mine tanker, men tiden er der bare ikke. Som i, overhovedet ikke. Jeg løber stærkt, uden at rigtigt kunne sætte fingeren på hvad jeg bruger tiden til. Jeg tror det hedder at være mor til 2. Og at prøve at gøre det så godt som overhovedet muligt.

I fredags skulle jeg til den eneste planlagte julefrokost for i år. Det var mit bureau Unique, der repræsenterer mig som makeup artist, der holdt julefest. Jeg glædet mig og selv om jeg ikke havde tænkt mig en “all nighter” var jeg alligevel klar til at have det sjovt.

Så blev vi syge ugen op til. Alle mand. Underskuddet blev større og jeg tror jeg i gennemsnit var oppe 1 gang i time med Finn på 9 måneder ugen igennem. Når man selv har hovedet fuldt med snot, begynder altså det underskud på søvn at gøre en helt bims i knolden. Finn havde også feber dagen inden julefrokosten og hang på mig som en sutklud.

Og så meldte min bror som jeg ikke har set i 1 år, sin ankomst. Han havde taget forkert af datoerne for sit besøg og i stedet for at komme lørdag, kom han og kæresten fredag. Jeg tænkte, jeg alligevel ville tage ind til julefrokosten, et par timer og så være tidligt hjemme igen. Vi kunne jo hygge resten af weekenden og nu havde jeg jo planlagt denne aftenen.

Jeg fik redt min mor-knold ud, taget min fine lyserøde bluse på fra Hofmann Copenhagen og noget glimmer på øjnene. Jeg var nærmest på vej ud døren, da jeg laver en u-vending. Det føles ikke rigtigt.

Jeg havde allerede været oppe ved Finn hvert 5.minut siden jeg puttet ham og nu vrælede han fra soveværelse. Far duger bare desværre ikke ligeså godt til nattetrøst, endnu.. Tanken på alle de gange jeg ville skulle op resten af natten, evt efter nogle timers fest, ulmede også i baghovedet, og pludselig orkede jeg simpelthen ikke tanken på hvor smadret aftenen ville gøre mig, resten af weekenden.

Så, med glimmermakeup tog jeg min bror og kæreste imod i vores nye hus. De indviet det nye gæsteværelset i kælderen som jeg lige havde lavet færdig. Tænk, efter 17 år i Danmark kan jeg endelig byde min familie og venner på besøg til deres EGET værelse.
Det føltes så rigtigt at blive hjemme og vi havde den bedste aften med masser af sushi, der blev bestilt lige til døren, indtil jeg faldt omkuld i sengen 23.30…

Min tid skal nok komme igen. Lige nu, er det bare familien der kommer først. Før blogposts hver dag og før julefrokoster.

Hav den bedste mandag aften!

Cuteness overload armbånd

Betty Krag er bare 14 år gammel, men hvis du følger hende på instagram (@bettykrag) kan du se, hun har særdeles god smag og et super godt øje til farver. Betty laver unika armbånd under profilen @helloyellowcharms og har nu også lavet dette armbånd i samarbejde med beautyshoppen Beauty Hero, som bla sælger hudplejemærket Mario Badescu (særlig godt til problemhud, sart, sensitiv og acne) og de lækre sheet ansigtsmasker fra Magic Stripes.

Armbåndene er supersøde og er sat sammen af charms fundet rundt på forskellige rejser, verden over.