Godt nytår!

Denne julen har været VILD. Vi har holdt jul hjemme i vores eget hus, med min familie på besøg. To små børn, en masse gæster og madlavning er ikke for sjov – og selv om vi kom igennem både skaldyr og tapas i dagene op til julaften, og både brunch, and og risalamande på juleaften, vil jeg tro, det går nogen år igen, før vi gentager seancen… Det var sgu hårdt arbejde!
Sølve blev også 4 år 20.december og har holdt fri fra børnehaven siden. Og måske er det bare mit barn, men gave bonanza i form af fødselsdag efterfulgt af julefejring, adventsgaver, julekalender, lidt meget ipad, lidt mere slik end normalt og lidt senere sengetider har gjort at han tester grænserne en tand mere end normalt. Det hjælper måske hellere ikke, at han var det eneste barn juleaften (bortset fra Finn) og har måtte kede sig lidt mere end normalt. Jeg er fan af at børn keder sig og ikke bliver underholdt til enhver tid, men også at børn leger og er fysisk aktive sammen med andre børn.

Og så er det Finnemand, som skulle lære at sove på eget værelse. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, det har godt nok været nogle hårde nætter – både for far og mor (jeg lukker jo ikke et øje når han græder) men som det er nu, sover han 6 timer uden mad (7-9-13). Han vågner og er kede af det, men her er far på banen og trøster og giver sut. Han nægter at drikke vand om natten eller andet, men har får masser af kærlighed og trøst. Jeg har dog valgt, at flytte han tilbage til vores værelse. Jeg kan bare mærke, at han har det bedre, når vi/jeg er tæt på, og så kan ikke Jacob sove på sofaen i evigheder. Sølve sov inde hos mig i dagene hvor vi startede med at kutte ned på amningen, men han er tilbage på sit værelse – eller dvs indtil han kravler op i vores seng, en gang i løbet af natten. Rom blev ikke bygget på en dag, men alt godt.

Jeg ved ikke om det er en reaktion på at jeg har kuttet i Finns natteamning, men han er begyndt at bide mig i brystet. Av for SXXXX!!!! Det er lidt som at være tilbage til scratch med ømme brystvorter. Måske er det også et tegn på at han ikke gider mere – men det har så gjort, at jeg stille og roligt er begyndt at stoppe med at amme. På nytårsaften fik jeg ham til at tage flaske for første gang siden han var helt lille. SCORE! Så nu får han modersmælkserstatning i kop om dagen og en ordentlig flaske ved 19 tiden i blandet lidt vælling. Nu har han fået feber, så han er ekstra pylret, men jeg tænker flaske måske kan gøre, at han sover lidt tungere. Jeg vil prøve at give ham en flaske mere inden jeg selv går i seng – eller første gang han vågner op ved 23 tiden – drømmeflasken – så han forhåbentlig snart kan sove hele natten. Kryder fingre!

Vores nytår blev fejret med venner der også har børn. Super dejlig aften med mad bestilt udefra og alle de nemme løsninger. 1.januar blev tilbragt foran fjernsynet med dyner og popcorn. SÅ hyggeligt. Men næste år, har vi besluttet os for at tage ud og rejse. Et eller andet nemt charter med sol, pool og restaurant på hotellet.

2017 har været fantastisk. Finn blev en del af vores familie. Vi har købt hus og bygget et hjem. Dog må jeg sige, 2017 er sådan rimelig vattet for mig del. Blurry.. Ammetåge og barselsmood har nok gjort at jeg ikke kan huske så meget, af noget som helst. ha ha… Sådan set, håber jeg på lidt mere overskud i 2018. Det er nok mit største ønske. Mere søvn og overskud. Og succes med et nyt projekt jeg skal starte inden sommeren! Meget mere om det senere.

RIgtigt godt nytår! Og tak for at I læser med!

Julefrokost og en u-vending

I mit hoved, kunne jeg blogge næsten hver eneste dag. Jeg har rigtig mange gode blogindlæg i mine tanker, men tiden er der bare ikke. Som i, overhovedet ikke. Jeg løber stærkt, uden at rigtigt kunne sætte fingeren på hvad jeg bruger tiden til. Jeg tror det hedder at være mor til 2. Og at prøve at gøre det så godt som overhovedet muligt.

I fredags skulle jeg til den eneste planlagte julefrokost for i år. Det var mit bureau Unique, der repræsenterer mig som makeup artist, der holdt julefest. Jeg glædet mig og selv om jeg ikke havde tænkt mig en “all nighter” var jeg alligevel klar til at have det sjovt.

Så blev vi syge ugen op til. Alle mand. Underskuddet blev større og jeg tror jeg i gennemsnit var oppe 1 gang i time med Finn på 9 måneder ugen igennem. Når man selv har hovedet fuldt med snot, begynder altså det underskud på søvn at gøre en helt bims i knolden. Finn havde også feber dagen inden julefrokosten og hang på mig som en sutklud.

Og så meldte min bror som jeg ikke har set i 1 år, sin ankomst. Han havde taget forkert af datoerne for sit besøg og i stedet for at komme lørdag, kom han og kæresten fredag. Jeg tænkte, jeg alligevel ville tage ind til julefrokosten, et par timer og så være tidligt hjemme igen. Vi kunne jo hygge resten af weekenden og nu havde jeg jo planlagt denne aftenen.

Jeg fik redt min mor-knold ud, taget min fine lyserøde bluse på fra Hofmann Copenhagen og noget glimmer på øjnene. Jeg var nærmest på vej ud døren, da jeg laver en u-vending. Det føles ikke rigtigt.

Jeg havde allerede været oppe ved Finn hvert 5.minut siden jeg puttet ham og nu vrælede han fra soveværelse. Far duger bare desværre ikke ligeså godt til nattetrøst, endnu.. Tanken på alle de gange jeg ville skulle op resten af natten, evt efter nogle timers fest, ulmede også i baghovedet, og pludselig orkede jeg simpelthen ikke tanken på hvor smadret aftenen ville gøre mig, resten af weekenden.

Så, med glimmermakeup tog jeg min bror og kæreste imod i vores nye hus. De indviet det nye gæsteværelset i kælderen som jeg lige havde lavet færdig. Tænk, efter 17 år i Danmark kan jeg endelig byde min familie og venner på besøg til deres EGET værelse.
Det føltes så rigtigt at blive hjemme og vi havde den bedste aften med masser af sushi, der blev bestilt lige til døren, indtil jeg faldt omkuld i sengen 23.30…

Min tid skal nok komme igen. Lige nu, er det bare familien der kommer først. Før blogposts hver dag og før julefrokoster.

Hav den bedste mandag aften!

Cuteness overload armbånd

Betty Krag er bare 14 år gammel, men hvis du følger hende på instagram (@bettykrag) kan du se, hun har særdeles god smag og et super godt øje til farver. Betty laver unika armbånd under profilen @helloyellowcharms og har nu også lavet dette armbånd i samarbejde med beautyshoppen Beauty Hero, som bla sælger hudplejemærket Mario Badescu (særlig godt til problemhud, sart, sensitiv og acne) og de lækre sheet ansigtsmasker fra Magic Stripes.

Armbåndene er supersøde og er sat sammen af charms fundet rundt på forskellige rejser, verden over.

Livet som drengemor

Ganske kort, ikke nogen lang afklaring, MEN jeg skrev jo tidligere om frygten for at blive mindre feminin nu hvor jeg skulle være mor til 2 drenge. Indtil videre er det langt fra tilfælde, måske snarere tværtom. Jeg farver stadig mit hår lyserødt, har smidt alle mine sorte strømper ud og kører kun glimmerstrømper, giver den fuld gas med sjove håraccessories og selv om jeg langt fra kan bruge hele min garderobe pga amning (og de udfordringer det giver med lynlåse i ryggen eller tøj uden stretch), drages jeg mod feminine former, mønstre og glimmer. Lige som en af mine favoritdesignere Stine Goya (som og er mor til 2 drenge, hurra), som min nye frakke er fra. Jeg ELSKER den smukke bordeauxfarvet velour, der skinnede så flot i solen tidligere i dag, da jeg var ude og gå tur med min mand. (det sker ellers aldrig.)

Og selv om jeg stadig af og til kan se for mig årevis med slogeskampe, tis på toiletbrættet og en grøn græsplæn og fodboldweekender foran mig, så er det ganske fint, at være drengemor, når Sølve på 3,5 år siger; “Mamma. Far, Finn og jeg er soldater og så er du dronningen.” <3

Bare én nat….

Shit, jeg syntes småbørnslivet aka #lifewithkids trækker lidt tænder ud for tiden. Finn er lige rundet 6 måneder og nægter stadig at spise andet end modersmælk. Han er gået fra at amme 1 gang pr nat til 3-5 gange. Jeg er så træt, så træt, så træt. Jeg drømmer til den dag jeg igen kan få én nats sammenhængende søvn. Ahhhhhh… til jer der har haft små børn; I kan godt huske det… Til jer, der sover godt om natten; NYD DET! Til alle andre småbørnsmamas i samme situation som mig; vi må huske at det ændrer sig igen.

MEN jeg må sige, jeg drømmer mig væk til en MOMcation. Bare en enkelt nat eller to, på et luksushotel med en dejlig blød seng, nyt sengetøj, morgenmad på sengen og et fjernsyn uden Ramasjang.

Ahhh… Der kommer en dag!