Update 1; The Glow Challenge

Projekt i samarbejde med Forever

Så er det søndag og jeg har lovet at give en update på min nye #theglowchallenge – hvor jeg skal bevæge mig eller være aktiv i minimum 30 minutter hver dag. Ikke træning nødvendigvis, men en slags mental time out for mor, hvor jeg gør noget godt for mig selv igennem bevægelse. Du kan læse mere om projektet her.

Det er faktisk ikke rigtig gået en hel uge, fordi jeg startede jo i tirsdags. Her var jeg inde hos Gry Giviens der ejer Træningsakademiet, som skal inspirere mig hver tirsdag fremover. Vise mig øvelser, der er nemme, effektive og sjove.

Tirsdag;
Jeg var faktisk lidt nervøs. Det var over 2 år siden jeg sidst havde trænet, men jeg var også totalt klar. Mange starter super entusiastiske og med masser af energi når de skal i gang med at træne. Det er jo det man gerne vil – give den fuld skrue og bare komme i gang, men det har heldigvis Gry alt for meget erfaring til at gøre, så hun tog det helt stille og roligt den første time. Faktisk så hun kun min krop og form an, da hun guidet og testet mig igennem alle maskinerne i hendes lille studio. (forhåbentlig skal vi ikke træne indenfor alt for meget. Jeg har lidt klaustrofobi for træningscentre, især om sommeren. Vil meget hellere være udenfor)

Onsdag:
Av! ok.. min krop er i gang. Jeg kunne mærke hver muskel i min ømme krop. Vildt nok, da vi jo ikke engang havde trænet rigtigt. Men der kan man bare se. Man skal virkelig starte stille og roligt ud. Jeg tog flyveren til Norge med mine to børn denne dag og kom frem til min familie i Norge om formiddagen. Jeg havde stået op kl.04 og var virkelig ikke i humør til noget som helst, og død-træt om aftenen, men fik slæbt mig ud på en mega stille og rolig 30 minutters slentretur rundt i kvarteret.

Torsdag:
Norges nationaldag 17.mai er fyldt med program fra morgen til aften. Jeg fik desværre ikke stille noget æggeur på en 30 minutters timeout denne dag, men jeg tror jeg fik bevæget mig mere end normalt..

Fredag:
I dag var kroppen heldigvis ikke øm længere, og hele familien tog ud på tur i et smukt naturområdet med de smukkeste grønne områder, masser af skov og strand. Super fine muligheder for masser af bevægelse og mens mine forældre passet ungerne, spændte jeg balderne og coremusklerne og fik en 30 minutters hurtig og effektiv gårtur.

Lørdag:
Nu bliver det vildt – i dag var jeg ude og løbe!! Jeg ved ikke hvad der gik af mig, måske var det kicket efter Harry og Meghans bryllup, men jeg tog løbesko på og løb ud i skoven, fyldt med energi! Jeg følte mig overraskende i OK god form, men mit knæ bremset mig efter 20 minutter. De sidste 10 min gik jeg.. Jeg har aldrig været en løber, men altid gerne ville. Det må være den fedeste form for motion. Altid tilgængelig og skønt at få frisk luft samtidig. Mit knæ har desværre altid drillet mig, så jeg ved ikke om det nogensinde vil lykkes for mig. Vi får se.

Søndag:
I dag er jeg tilbage i Danmark igen. Jeg har cyklet med familien til stranden og tilbage. Det var nok 30 minutter tilsammen, men mere kan jeg ikke prale af. Min mand har haft fødselsdag og vi kom alt for sent hjem efter restaurant besøg og is inde i byen. Nu sidder jeg her og skriver og klokken er 21.30. Helt færdig faktisk! Ha ha.. 4 dage alene med to små drenge. Godt farmand er med os igen.

Konklusion efter 1 uge:
Det er dejligt at være i gang igen og føle at jeg så småt er i gang med at gøre noget godt for mig selv. Dog skal lige siges, at selv om det kun er 30 minutter hver dag, kan jeg godt se, at det kan være svært at få det klemt ind hver eneste dag. Jeg skal nok gøre mit ypperste for at det lykkes, men jeg kan mærke, det skal ikke tvinges ind til enhver pris. Men nu er jeg i gang og det føles MEGA godt!

Husk at følge min aktivitet dagligt på instagra @sarayoublush og brug endelig hashtaggene #youglowchallenge og #30mintildig hvis du har lyst til at være med på bølgen… 🙂

GOD SØNDAG og pinse derude 🙂

Jeg er klar til You Glow Challenge – vil du være med?

#youglowchallenge er lavet i samarbejde med Forever

Som jeg fortalte lidt om i et indlæg for bare to posts siden, skal jeg til at fokusere lidt mere på MIG fremover. Sådan et dejligt ego-mor projekt, hvor jeg sætter mig selv bare liiiiidt mere i centrum. Det er jo sådan når man har børn, at man tit selv ender ret langt nede på prioriteringslisten, både når det gælder;

At få spist ordentlig morgenmad (frokost eller aftensmad)
At få spist frugt og grønt
Tage lange bad
Få vasket hår
Ligge og stirre i loftet
Være alene
Træne…

Det sidste har jeg ikke gjort siden før jeg blev gravid, dvs snart 2 år siden. Jeg har været aktiv hele mit liv, med større eller mindre pauser ind i mellem. Nu har pausen varet i 2 år, naturligt fordi jeg har fået et barn mere, men nu går den nok ikke længere.. Jeg ved selvsagt, at en sund og stærk krop, der kan tåle at have stående arbejde, til at bære og løfte mine børn og at generelt bare være i nogenlunde god form, kræver mere end at lave ingenting.

Det er bare sådan at, min interesse for træning og især den tid man skal bruge på det, har en dalende interesse. Det tager hurtigt 2,5 timer med transporttid frem og tilbage til træning, 1 times træning og bad bagefter inden jeg så er tilbage hjemme. Det er ikke noget jeg vil prioritere i mit liv og i min hverdag, med mit arbejde og min familie. Derudover, er jeg lidt træt af fitnesscentre og trænere der står og råber for at overdøve musikken. Jeg syntes det er mere stressende end godt for mig, at hoppe rundt sammen med 30 andre mennesker i et varmt og svedigt fitnesscenter. Sådan har jeg det bare…

Men jeg vil gerne være AKTIV og det er det jeg vil have fokus på fremover. Jeg vil i samarbejde med Forever lave en #youglowchallenge hvor jeg skal være aktiv i 30 minutter HVER DAG. Det behøves ikke nødvendigvis være løb, hop, spurt og mavebøjninger. Det kan være at hoppe på trampolinen med mine børn. Det kan være at gå op og ned trapper. Det kan være en hurtig gå tur med en god podcast i ørene. Eller bare strækøvelser hvis man føler for det. Pointen er, at jeg skal tage mig tid og prioritere 30 MINUTTER til mig selv, hver eneste dag. 30 minutter ud af døgnets 24 timer hvor jeg sætter æggeuret og laver noget aktivt. For mig selv.

Mit mål er absolut ikke at tabe mig eller komme i superform. Målet er at være aktiv og sund. For mig selv, først og fremmest, men også for mine børn, som gerne skulle kunne se en mor i mange år fremover, som er glad og sund og som kan være et godt aktivt forbillede. (i disse ipad tider…)

Ingen før/efter billeder. Ingen vægtskål. Ingen målebånd. MEN der kommer en træner med ind i billedet dog. Jeg har ikke trænet eller lavet noget som helst i 2 år, så derfor har Forever sponsoreret en personlig træner, som skal inspirere og vise mig (og jer) enkle, sjove og nemme øvelser vi kan lave, de dage vi har lyst. Gry Giviens ejer Træningsakademiet på Frederiksberg og hende kommer jeg til at træne med 1-2 gange om ugen. Ikke mere end de lovede 30 minutter, men effektiv og sjov aktivitet som jeg håber du har lyst til at følge med på. Jeg kommer til at lægge øvelser ud, så I kan følge med og måske laver vi også en LIVE træningsession, hvis det er interesse for det. Jeg kommer også til at fokusere på kosttilskud der giver mere energi, flottere hud og mere overskud. På aloe vera juice og lækre smoothieopskrifter. Og jeg skal dele det hele med jer.

Hver søndag kommer jeg til at lave en lille update her på bloggen, hvor jeg fortæller lidt om ugen der gik, men hver dag laver jeg en mindre eller større form for update på Instagram. På min profil @sarayoublush og under hashtaggene #youglowchallenge og #30mintildig

Målet er at prioritere mig selv. Have 30 minutters ego tid. At blive sundere. Stærkere. Få mere glæde og glød i krop og sind.

Jeg starter med Gry på tirsdag 15.maj.

Håber I vil følge med?

Klar til Comeback

Den 3.april starter min baby Finn i vuggestue. Han skal starte i samme instutition som sin storebror hvor vi var til før-samtale i dag, og jeg føler både Finn og jeg er klar til det. Jeg sagde jo nej tak til den første plads vi fik tilbudt, tilbage i 1.februar og jeg har været så glad for, at jeg ventet de to måneder. Finn lærte i mellemtiden at gå, blive 1 år og vi er over den værste vinter/snot/sygdomsperiode. Ikke fordi jeg tror vi slipper for opstarts sygdom, men det er bare lidt nemmere at starte, når foråret er på vej, solen skinner mere og fuglene synger.

Det betyder også, at mama her skal spænde musklerne og for alvor tilbage på arbejdsmarkedet.

Jeg er spændt, lidt nervøs og bekymret, men det er vidst meget normalt.

Forhåbentlig kommer indlæggene her på bloggen også til at komme lidt hyppigere, nu hvor jeg får frigivet lidt mere tid. Glæder mig til det og håber I hænger med..

Kunsten at ikke stresse

Åhh en dårlig overskrift, men jeg kom bare ikke i tanker om noget bedre. Sagen er den, at jeg gerne vil skrive lidt om det at være selvstændig. Sin egen chef. Sin egen motor. Sin egen indtægtskilde. For det er jo sådan når man er selvstændig, at man tjener penge når man er ude og arbejde og ingen når man ligger på sofaen.

Jeg har været selvstændig i mange år. Faktisk siden 2005 bortset fra 4 år hos Eurowoman, hvor jeg var ansat. Jeg elsker at være selvstændig og ikke mindre, nu hvor jeg er blevet mor. At have den fleksibilitet med at arbejde når det passer ind i ens eget skema og ens familie, passer mig ganske perfekt. Jeg kan hente tidligt fra børnehave og arbejde om aftenen. Når jeg arbejder ude på fotoskydninger, er jeg lidt mere låst, men det er altid en dag eller to ad gangen og så er der som regel en dag eller to “fri” hvor jeg kan arbejde med andre projekter og være flexibel igen.

Nå.. og så til min pointe. Jeg har snart været på barsel i 13 måneder. Finn bliver 1 år på søndag og jeg tog 1 måneds barsel i forkant, af at han kom til verden. Det bliver 13 måneder.. altså over 1 år!
Jeg har valgt at mere eller mindre tage helt fri under min barsel. Jeg syntes det er min ret som kvinde at gøre det, selv om mange der er selvstændige hurtigt vender tilbage til arbejdsmarkedet, fordi de er bange for at miste kunder. Jeg har kollegaer der har taget jobs mens deres babyer har været 3 uger gamle. Jeg er nok mere en undtagelse end normalen, når det kommer til barsel og det at være selvstændig, men jeg havde ikke lyst til at stresse over det, og valgte at tage den chance. At evt miste de kunder. Forhåbentlig vil nogle nye komme til igen.
Finn er mest sandsynlig mit sidste barn og jeg vil for alt i verden ikke fortryde, at jeg valgte arbejde frem for min baby, bare fordi jeg var bange for at gå glip af noget. Jeg er mere bange for at gå glip af tid sammen med mine børn. (Nu hvor jeg har en på 4 år også, ved jeg jo hvor stærkt tiden flyver af sted. Og lige om lidt skal de konfirmeres…)

Siden 1.januar i år har jeg mentalt begyndt at forberede mig på, at skulle tilbage til arbejde. Jeg har haft et par småjobs, men ikke det store, da jeg stadig ikke har vuggestueplads til Finn. Det har jeg dog fra 1.april hvor også det sidste jeg har tilbage af orlov, er brugt op. Så skal mor hive rigtige penge hjem igen.

Og det kan stresse mig. At jeg skal tilbage. Fordi dybt, inderst inde, ved jeg, at det har skadet mig at være på barsel. At jeg har været væk så længe. Jeg fortryder det på ingen måde og ville valgt det samme om igen, men jeg VED at det kan blive svært for mig. Det kan tage tid at bygge mine kundekreds op igen. Der myldrer nemlig med makeup artister i København – konkurrencen om jobs har måske aldrig været større og kunderne venter ikke på nogen.

De sidste par uger har jeg haft ondt i maven over det. “Vil nogen mon booke mig igen?” “Er jeg blevet for gammel til det her game?” Tankerne har virret rundt i mit hoved, indtil jeg talte højt om det til min mand. Og det er jeg glad for at jeg gjorde, fordi nogen gange hjælper det bare at sige tingene højt;

Hvad end der sker fremover, så er det sidste jeg vil fortryde, at jeg brugte den sidste måned med mit barn på at stresse og panikke over arbejde. Så derfor stopper jeg med det nu. Prøver at skubbe tankerne væk. Og lægger mig på gulvet og leger med mit barn. Går en tur med barnevognen i solen. Henter en croissant. Drikker en kop kaffe med en veninde. Nyder de fine, men iskolde dage vi har lige nu og glæder mig over, at det snart er forår. Og at jeg inderst inde også ved, at jeg nok skal klare mig. Det gør jeg jo altid. På den ene eller anden måde.

Nyd weekenden der ude. Og følg med mig til Norge på instagram story, hvis I har lyst. @sarayoublush

xxx Sara

Godt nytår!

Denne julen har været VILD. Vi har holdt jul hjemme i vores eget hus, med min familie på besøg. To små børn, en masse gæster og madlavning er ikke for sjov – og selv om vi kom igennem både skaldyr og tapas i dagene op til julaften, og både brunch, and og risalamande på juleaften, vil jeg tro, det går nogen år igen, før vi gentager seancen… Det var sgu hårdt arbejde!
Sølve blev også 4 år 20.december og har holdt fri fra børnehaven siden. Og måske er det bare mit barn, men gave bonanza i form af fødselsdag efterfulgt af julefejring, adventsgaver, julekalender, lidt meget ipad, lidt mere slik end normalt og lidt senere sengetider har gjort at han tester grænserne en tand mere end normalt. Det hjælper måske hellere ikke, at han var det eneste barn juleaften (bortset fra Finn) og har måtte kede sig lidt mere end normalt. Jeg er fan af at børn keder sig og ikke bliver underholdt til enhver tid, men også at børn leger og er fysisk aktive sammen med andre børn.

Og så er det Finnemand, som skulle lære at sove på eget værelse. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, det har godt nok været nogle hårde nætter – både for far og mor (jeg lukker jo ikke et øje når han græder) men som det er nu, sover han 6 timer uden mad (7-9-13). Han vågner og er kede af det, men her er far på banen og trøster og giver sut. Han nægter at drikke vand om natten eller andet, men har får masser af kærlighed og trøst. Jeg har dog valgt, at flytte han tilbage til vores værelse. Jeg kan bare mærke, at han har det bedre, når vi/jeg er tæt på, og så kan ikke Jacob sove på sofaen i evigheder. Sølve sov inde hos mig i dagene hvor vi startede med at kutte ned på amningen, men han er tilbage på sit værelse – eller dvs indtil han kravler op i vores seng, en gang i løbet af natten. Rom blev ikke bygget på en dag, men alt godt.

Jeg ved ikke om det er en reaktion på at jeg har kuttet i Finns natteamning, men han er begyndt at bide mig i brystet. Av for SXXXX!!!! Det er lidt som at være tilbage til scratch med ømme brystvorter. Måske er det også et tegn på at han ikke gider mere – men det har så gjort, at jeg stille og roligt er begyndt at stoppe med at amme. På nytårsaften fik jeg ham til at tage flaske for første gang siden han var helt lille. SCORE! Så nu får han modersmælkserstatning i kop om dagen og en ordentlig flaske ved 19 tiden i blandet lidt vælling. Nu har han fået feber, så han er ekstra pylret, men jeg tænker flaske måske kan gøre, at han sover lidt tungere. Jeg vil prøve at give ham en flaske mere inden jeg selv går i seng – eller første gang han vågner op ved 23 tiden – drømmeflasken – så han forhåbentlig snart kan sove hele natten. Kryder fingre!

Vores nytår blev fejret med venner der også har børn. Super dejlig aften med mad bestilt udefra og alle de nemme løsninger. 1.januar blev tilbragt foran fjernsynet med dyner og popcorn. SÅ hyggeligt. Men næste år, har vi besluttet os for at tage ud og rejse. Et eller andet nemt charter med sol, pool og restaurant på hotellet.

2017 har været fantastisk. Finn blev en del af vores familie. Vi har købt hus og bygget et hjem. Dog må jeg sige, 2017 er sådan rimelig vattet for mig del. Blurry.. Ammetåge og barselsmood har nok gjort at jeg ikke kan huske så meget, af noget som helst. ha ha… Sådan set, håber jeg på lidt mere overskud i 2018. Det er nok mit største ønske. Mere søvn og overskud. Og succes med et nyt projekt jeg skal starte inden sommeren! Meget mere om det senere.

RIgtigt godt nytår! Og tak for at I læser med!