Julefrokost og en u-vending

I mit hoved, kunne jeg blogge næsten hver eneste dag. Jeg har rigtig mange gode blogindlæg i mine tanker, men tiden er der bare ikke. Som i, overhovedet ikke. Jeg løber stærkt, uden at rigtigt kunne sætte fingeren på hvad jeg bruger tiden til. Jeg tror det hedder at være mor til 2. Og at prøve at gøre det så godt som overhovedet muligt.

I fredags skulle jeg til den eneste planlagte julefrokost for i år. Det var mit bureau Unique, der repræsenterer mig som makeup artist, der holdt julefest. Jeg glædet mig og selv om jeg ikke havde tænkt mig en “all nighter” var jeg alligevel klar til at have det sjovt.

Så blev vi syge ugen op til. Alle mand. Underskuddet blev større og jeg tror jeg i gennemsnit var oppe 1 gang i time med Finn på 9 måneder ugen igennem. Når man selv har hovedet fuldt med snot, begynder altså det underskud på søvn at gøre en helt bims i knolden. Finn havde også feber dagen inden julefrokosten og hang på mig som en sutklud.

Og så meldte min bror som jeg ikke har set i 1 år, sin ankomst. Han havde taget forkert af datoerne for sit besøg og i stedet for at komme lørdag, kom han og kæresten fredag. Jeg tænkte, jeg alligevel ville tage ind til julefrokosten, et par timer og så være tidligt hjemme igen. Vi kunne jo hygge resten af weekenden og nu havde jeg jo planlagt denne aftenen.

Jeg fik redt min mor-knold ud, taget min fine lyserøde bluse på fra Hofmann Copenhagen og noget glimmer på øjnene. Jeg var nærmest på vej ud døren, da jeg laver en u-vending. Det føles ikke rigtigt.

Jeg havde allerede været oppe ved Finn hvert 5.minut siden jeg puttet ham og nu vrælede han fra soveværelse. Far duger bare desværre ikke ligeså godt til nattetrøst, endnu.. Tanken på alle de gange jeg ville skulle op resten af natten, evt efter nogle timers fest, ulmede også i baghovedet, og pludselig orkede jeg simpelthen ikke tanken på hvor smadret aftenen ville gøre mig, resten af weekenden.

Så, med glimmermakeup tog jeg min bror og kæreste imod i vores nye hus. De indviet det nye gæsteværelset i kælderen som jeg lige havde lavet færdig. Tænk, efter 17 år i Danmark kan jeg endelig byde min familie og venner på besøg til deres EGET værelse.
Det føltes så rigtigt at blive hjemme og vi havde den bedste aften med masser af sushi, der blev bestilt lige til døren, indtil jeg faldt omkuld i sengen 23.30…

Min tid skal nok komme igen. Lige nu, er det bare familien der kommer først. Før blogposts hver dag og før julefrokoster.

Hav den bedste mandag aften!

Cuteness overload armbånd

Betty Krag er bare 14 år gammel, men hvis du følger hende på instagram (@bettykrag) kan du se, hun har særdeles god smag og et super godt øje til farver. Betty laver unika armbånd under profilen @helloyellowcharms og har nu også lavet dette armbånd i samarbejde med beautyshoppen Beauty Hero, som bla sælger hudplejemærket Mario Badescu (særlig godt til problemhud, sart, sensitiv og acne) og de lækre sheet ansigtsmasker fra Magic Stripes.

Armbåndene er supersøde og er sat sammen af charms fundet rundt på forskellige rejser, verden over.

Livet som drengemor

Ganske kort, ikke nogen lang afklaring, MEN jeg skrev jo tidligere om frygten for at blive mindre feminin nu hvor jeg skulle være mor til 2 drenge. Indtil videre er det langt fra tilfælde, måske snarere tværtom. Jeg farver stadig mit hår lyserødt, har smidt alle mine sorte strømper ud og kører kun glimmerstrømper, giver den fuld gas med sjove håraccessories og selv om jeg langt fra kan bruge hele min garderobe pga amning (og de udfordringer det giver med lynlåse i ryggen eller tøj uden stretch), drages jeg mod feminine former, mønstre og glimmer. Lige som en af mine favoritdesignere Stine Goya (som og er mor til 2 drenge, hurra), som min nye frakke er fra. Jeg ELSKER den smukke bordeauxfarvet velour, der skinnede så flot i solen tidligere i dag, da jeg var ude og gå tur med min mand. (det sker ellers aldrig.)

Og selv om jeg stadig af og til kan se for mig årevis med slogeskampe, tis på toiletbrættet og en grøn græsplæn og fodboldweekender foran mig, så er det ganske fint, at være drengemor, når Sølve på 3,5 år siger; “Mamma. Far, Finn og jeg er soldater og så er du dronningen.” <3

Bare én nat….

Shit, jeg syntes småbørnslivet aka #lifewithkids trækker lidt tænder ud for tiden. Finn er lige rundet 6 måneder og nægter stadig at spise andet end modersmælk. Han er gået fra at amme 1 gang pr nat til 3-5 gange. Jeg er så træt, så træt, så træt. Jeg drømmer til den dag jeg igen kan få én nats sammenhængende søvn. Ahhhhhh… til jer der har haft små børn; I kan godt huske det… Til jer, der sover godt om natten; NYD DET! Til alle andre småbørnsmamas i samme situation som mig; vi må huske at det ændrer sig igen.

MEN jeg må sige, jeg drømmer mig væk til en MOMcation. Bare en enkelt nat eller to, på et luksushotel med en dejlig blød seng, nyt sengetøj, morgenmad på sengen og et fjernsyn uden Ramasjang.

Ahhh… Der kommer en dag!

I barsels tænkeboks modus

Jeg er gået i tænkeboks modus her til morgen. Det er virkelig ikke tit, jeg får sat mig ned på min flade og bare kigget ud i luften. Lade tankerne flyve lidt. Der er altid en opvaskemaskin at tømme, legetøj at rydde op, en baby der ikke sover lange lurer (bortset fra om natten, phew!), men her til morgen, as we speak, sidder jeg ude på trappen, i solen, med en kop kaffe. Og det fortjener jeg! Min mand har været til Haven i to dage, så jeg har været alene med børnene. Sølve sover stadig, Finn underholder sig selv på legetæppe. So far so good… Men jeg er træææt.

Finn er nu 5 måneder og jeg havde efter planen forestillet mig, at starte op med at arbejde, stille og roligt, når han er et halvt år. Jeg er selvstændig og på barselsdagpenge, så pengene fosser ikke akkurat ind på min konto. Min mand er også selvstændig, så det ville faktisk kunne lade sig gøre, at flexe og arbejde en smule, mens han passet baby. Men indtil videre nægter Finn at spise andet end modersmælk og han er bare stadig så lille, syntes jeg. Jeg er så bange for, at jeg kommer til at fortryde jeg ikke tog det mere med ro, når han er ældre og jeg sidder og tænker på, hvor mon tiden blev af. Hvorfor har jeg så travlt med at komme tilbage på arbejde egentlig? Det vil jeg ikke, så nu overvejer jeg kraftigt at bare sætte lås på mit dankort og være på barsel ud året.

Og så er det de klassiske barselstanker, som mange nok kan genkende. Dem der også har været på barsel. “Hvad skal jeg tilbage til?” Hvad passer til min livsstil med børn? Med to børn? Vil jeg stadig arbejde lige så meget som tidligere? Hvad slags mor vil jeg være? Vil jeg overhovedet tilbage til det samme arbejdet? Vil jeg skifte branche? Vil jeg satse på den drøm jeg altid har haft og spring ud på dybt vand….?

De tanker kan I ihvertfald tro at jeg har. Big time….
Heldigvis er det tanker jeg lader flyde frit lidt endnu.

Hav den dejligste søndag der ude <3