De bedste Gaveæsker

The Glow Kit fra Kjær Weis indeholder økologisk bronzer og highlighter i fineste emballage til 607 kr. 

Så er der idéer til beauty julegaver, og jeg VED jeg er lidt sent ude.. Først ude, er det bedste gaveæskerne og jeg har prøvet at spænde bredt i prisniveau, så alle kan være med. Gaveæsker er en genial måde at få flere produkter med på købet i små størrelser, value for money og en god måde at få testet nye mærker og produkter.

To af Jurliques bedstsælgere fra Rose serien, Rose Hand Cream og Rosewater Balancing Mist til 285 kr.

En ny mascara og sort eyeliner har man ALTID brug for, og når det kommer i lækker indpakning fra Marc Jacobs kan det ikke blive andet end et hit. I tillæg til to must haves til din makeuppung, får du også en glitrende top coat mascara med – perfekt til fest (hey nytårsaften) og til at fuldende dit smokey eyes look med. About Last Night Kit fra Marc Jacobs, 280 kr. hos Sephora.

Rudolph Care’s Favorite Four kropsplejeprodukter i ét sæt. Forkælende kropsprodukter er noget af det bedste at få i julegave, så er man lidt “tvunget” til at give sig selv lidt ekstra tid i bruseren og badet. Det har vi alle godt af. Acai Body Lotion, Acai Body Oil, Acai Hand & Body Soap og Acai Hand Cream til 595 kr.

 Makeuppensler er kostbart og måske ikke noget du tænker over i hverdagen. Dog bliver din øjenskygge og blush/contour – hele din makeup, SÅ MEGET smukkere med gode pensler – og passer du godt på den og vasker dem jævnligt, vil de holde “resten af dit liv”. En perfekt julegave. Det her kit er fra MAC’s julekollektion Nutcracker Sweet og hedder Mineralize Brush Kit til 495 kr.

Lidt ekstra luksuriøse hårprodukter falder i god jord hos ALLE juleaften. Kérastases Elixir Ultime passer til alle hårtyper og indeholder lækre, nærende olier til håret – som du slet ikke skal være bange for, vil tynge dit hår. Gavesættet indeholder shampoo, hårmaske og olie til spidserne. 370 kr.

&Other Stories har de lækreste duftlys til en god penge og i denne æske får du 3 duftlys der hver har en brændetid på ca 25 timer, i den fineste matte keramik emballage. Fragrance Candle Set of 3, 275 kr.

Benefit laver cute hudpleje og makeup og i dette sættet Girlesque er der samlet nogle af deres bestsælgere, nemlig Benefint Cheek & Lip Stain (min favorit), They’re Real Mascara (deres bestsælger) PoreFessional Primer og Hoola Bronzer (den alle makeup artister har i sit kit) Produkterne kommer samlet i en sød metal dåse til 395 kr. hos Sephora.

I dette kit får du Elizabeth Ardens bestsælgede serumer. De små Ceramid serumkapsler er klassikere og giver et fugtboost til huden. Den nyere Superstart serum er min personlige favorit og gør underværker på træthedstegn og glød. Og til sidst får du endnu et serum fra mærkets premium linje Prevage, der også bruges i behandlinger af kosmetologer og indeholder masser af anti age ingredienser. Elizabeth Arden gaveæske 435 kr.

Jeg har en svaghed for Korres naturlige produkter – både deres emballage, indhold og priser hænger godt sammen, og jeg er især vild med deres lækre shower gels.  I dette Party Survival Kit får du 5 travel size produkter, perfekt til jule- eller vinterferien; White Tea Cleansing Gel, Wild Rose 24H Moisturizing Cream, Aloe & Dittany Shampoo, Guava Shower Gel og Basil Lemon Body Milk til 169 kr.

Rigtig mange piger drømmer om et ghd glattejern og jeg forstår dem godt. Jernet varmer lynhurtigt op, giver skinnende glat hår eller holdbare krøller. En kostbar gave, men som nok skal blive flittigt brugt. Jule varianten kommer i en smuk kobber farve med en varmebeskyttende taske og to kobberfarvede neglelakker, der er lavet i samarbejde med Nails Inc. ghd Kopper Platinum Premium Styler, 2.099 kr.

2 Responses to “De bedste Gaveæsker”

  1. HeLene

    Dejlige produkter, får helt længsel efter Kungsholmen, så de lys må jeg få fat på, helt til mig selv LOL
    Tak for at tippe om en valuepack med EA superbooster, den er god og en god gave ide til den som har ‘alt’
    Glædelig jul!

    Reply
  2. Helle Rick

    Julen er den bedste tid til gavepakker. Der er så mange jeg ønsker mig <3 Det bedste er at mange af dem sættes ned mellem jul og nytår og så kan jeg få dobbelt 🙂 Det er win win.
    Ps! Hår produkterne fra Living Proof er vanvittig lækre <3 Mit hår er blevet så blødt og skinnende Tusind tak!!! Jeg ønsker dig en glædelig jul.

    Reply

Leave a Reply