De nye BB Creams hedder CC Creams

BB har de seneste år været det helt store hype i skønhedsbranchen, og der findes næsten ikke længere et eneste kosmetikfirma, der ikke har sin egen variant. BB cream er et nyt begreb og produkt, og hvis du stadig er lidt i tvivl om hvad det egentlig betyder og er, så står BB for Beauty Balm eller Blemish Balm, og er en farvet dagcreme med både spf, primer (for flottere hud), antioxidanter og anti age egenskaber. En all in one creme, for dig der ikke har brug for alt for meget dækken (men hvad man kan ikke gøre med lidt concealer?).

OG nu melder Asien om en ny wonder creme. Hold fast – CC cream! CC betyder Colour & Care eller Colour & Correct. En bedre og forbedret udgave af BB creamen, der skulle giver mere dækken, mere fugt og indeholder flere anti age ingrediencer. Asien er helt fremme i skoene når det kommer til hudpleje, og mange firmaer har helt egne hudpleje linjer og særlige produkter til det asiatiske marked. Chanel var faktisk først ude med CC creame, der blev lanceret i Kina tidligere i år, mens Olay var den første på markedet i USA og lancerede sin første CC cream i oktober. Lad os nu se hvem der først kommer til Danmark. Olay forventer at lande på de danske hylder til sommeren, så vi skal stadig vente et stykke tid endnu.

Er du hoppet med på BB cream bølgen? Jeg vil gerne høre hvilken en, der er din favorit? 🙂  

Leave a Reply