Derfor skal du rense din hud inden kl.21

Inden påske var jeg til lancering af en ny natcreme fra Dermalogica; Sound Sleep Cocoon – en lækker og fugtgivende natcreme, der trænger hurtigt ind i huden og “reducerer tegn på træthed”. Indeholder C-vitamin og frugtekstrakter, der virker udglattende på huden, samt æteriske olie, som lavendel, som virker beroligende og har en positiv effekt på din søvn.

Hudplejeeksperten fra Dermalogica gav et godt tip som jeg virkelig har taget til mig. Du skal rense din hud og påføre dine hudplejeprodukter inden kl.21 om aftenen. Din hud regenererer og er mest modtagelig for pleje mellem kl.21 og 24, hvor cellemembranerne er mest åbne.

Et super godt tip, som ikke er svært at efterleve (med mindre man er ude efter kl.21 selvfølgelig). Uanset om man er typen der går tidligt i seng eller ej, er det også dejligt at have nyrenset hud når man sidde nede i stue og ser fjernsyn, får en kop varm te, blogger, arbejder eller hvad det nu er man laver om aftenen..

Leave a Reply