Det har bestemt ikke været en lyserød start

4 uger i zombie barselsland er allerede gået. Shit hvor tiden bare flyver afsted. I dag er den første dag, hvor jeg føler jeg kan ånde og sænke skuldrene en lille smule. Jeg har været stille på social media og blog, men I har måske fornemmet, at der har været lidt startproblemer. Det har nemlig bestemt ikke været lyserødt, og det vil jeg gerne dele med jer. Jeg syntes nemlig tit mange maler et alt for lyserødt glansbillede af hvordan det er at have en lille baby, og viser fine pudderfarvede billeder på instagram. Men jeg er ret sikker på, at jeg ikke er den eneste, der også syntes det er FXXXXING hårdt og render rundt der hjemme med brysterne bare, aldrig rigtig husker om man har været i bad eller fået børstet tænder, har droppet alt der hedder makeup og bare prøver at komme igennem dagen, der tit svinder væk mellem hænderne på en.

MEN, vi fik endelig styr på papirerne og salget af vores andelslejlighed, fik sparket håndværkerne ud af vores nye hus (hvor der selvfølgelig skulle laves en hel del mere end først antaget. Hallo ulovlig el i hele huset…!) men nu er vi endelig rykket ind i vores nye hus – et projekt der landet liiige midt oveni lillebrors ankomst.

Det er forår. Fuglene kvidrer. Ungerne leger udenfor. Solen skinner. Jeg har fået have. Lillebror sover udenfor i barnevognen. Alt er kaos, men stadigvæk helt vidunderligt dejligt. NU vil jeg starte med at nyde min nye tilværelse og forhåbentlig komme til at blogge lidt mere.

Mine sidste 4 uger har været præget af ammeproblemer. Jeg VILLE amme min lille dreng, men både teknik, ro og hvile manglede gjorde at mine brystvorter hurtigt kom til at ligne hakket kød (yep, det er et lækkert billede, men sandt), mælken løb langsomt til, brystbetændelse kom flammende og alt i alt endte med dalende mælkeproduktion og et barn der gik ned i vægt. Jeg stortudede den første gang jeg gav min dreng modermælkserstatning. Det kunne jo ikke være rigtigt, at jeg ikke kunne mætte mit barn selv??! Jeg ved godt, at det er mange der giver erstatning, delvist, om natten eller fuldt ud, og jeg ved også at baby får den helt rigtig næring med flaske og bliver sunde og raske børn, men det var noget dybt i mig, der bare ville lykkes med amningen i tillæg til at hormonerne farer rundt i kroppen på en og gør en ret så skør og sindssyg. Så i en periode kørte jeg amning, modermælkserstatning og udpumpning hver 2-3 time, dvs det næsten gik i et, døgnet rundt.

Ovenihatten, skulle jeg vende mig til rollen som mor til to. Dvs man ALTID skal splitte sin opmærksomhed i to, der for mig har givet gnavende dårlig samvittighed overfor min store dreng. Han er jo vandt til at have mamma for sig selv, så at skulle sige nej til at lege igen og igen, mens man sidder fast bag ammepuden har også endt et par tudeture. Far er selvfølgelig storfavorit og “mamma er ikke min bedste ven mere” VED jeg godt er en face, men det er alligevel noget jeg skal vende mig til, lige meget som han skal.

Jeg kan ikke andet end at være en lille smule bitter på sundhedssystemet, som sender både førstegangs og andengangsfødende hjem timer efter fødslen. Ved min første fødsel var jeg så heldig at få to døgn på barselshotellet (som nu er nedlagt) – denne omgang var jeg ude af fødestuen 3 timer efter fødslen. Uden så meget som et par gode råd, en lille huskeseddel om hvad som var vigtigt de næste par døgn eller et lille kig på hvordan min lille dreng suttede på brystet.. DER halter Danmark virkelig efter de andre nordiske lande, hvor man stadig er indlagt i dage efter fødslen og får ro, masser af hjælp og tid til at komme ovenpå igen…

Jeg er langt, langt fra nogen sej, supermom. Jeg føler mig tit som et nervevrag og løber rundt som en hovedløs høne, men jeg VED også, at jeg langsomt kommer til at vende mig til rollen og blive sejere.

24 Responses to “Det har bestemt ikke været en lyserød start”

  1. Kathrine A

    Jeg syntes, at du er pisse sej – super godt gået! Hold ud, det bliver bedre – snart 🙂

    Kh Kathrine

    Reply
  2. Andrea

    Jeg er lige flyttet. Mine børn er 7 og 9. Det var BENHÅRDT! Du er for sej, at du gjorde det med en baby. Og ja, det bliver bedre…. Det lover jeg!
    Kh
    Andrea

    Reply
  3. Lise R

    Helt enig i, at andenrangsfødende også burde få mere tid på hospitalet efter fødslen – om ikke andet et tilbud om overnatning eller samtale med en jordemoder til de, som ønsker det. Jeg venter nr. 2 her til august og er også lidt nervøs for hvordan det skal gå med at dele opmærksomheden mellem to små børn og samtidig være træt og fuld af hormoner. Godt at sådan en baby også er vildt nuttet 😉

    Reply
  4. Lise R

    Andenfangsfødende = andengangsfødende, sorry 😉

    Reply
  5. Birgitte

    Hej
    Hvis der sidde andre ammende kvinder med sår på brystvorterne, så vid at Mepilex plastre fra apoteket er jeres ven,

    Reply
  6. Camilla

    Jeg synes, at du er super sej! Amning er ikke bare sådan lige. Jeg stortudede også, da jeg måtte give mine drenge flaske første gang. De skulle fra sonde til modermælk, og der var bare ikke nok. Men det gav ro på, og mælken kom, så snart vi slap ud af hospitalet. Vi gør det jo, så godt vi kan ❤️

    Reply
  7. annemette

    Hvor er det dejligt befriende at skriver ærligt om at det er pisse hårdt! Der er nemlig som du skriver rigeligt med billeder af lyserøde sovende cashmereklædte babyer uden pletter på tøjet og mødre med nyvasket lækkert hår…..! Især anden gang kan være så hård, da man netop har endnu mindre overskud, da tiden skal deles. Jeg kan næsten ikke huske det første halve år med min anden søn (storebror der er to år ældre). Jeg kunne heller ikke få amningen ordentligt igang, da jeg bare ikke have overskud og ro til det. Hold op hvor jeg kæmpede og græd mange tåre og snakkede med mange sundhedsplejersker og vejede ham i en uendelighed – og set tilbage på det skulle jeg have gået til flaske fuldtid nogle uger før jeg gjorde. Men man kæmper jo fordi man SÅ gerne vil kunne amme. Men det lettede VIREKELIG meget da jeg endelig havde taget beslutningen og han trives så fint med det. Men jeg kan nu stadig have dårlig samvittighed og blive ked af at det ikke lykkedes og at den første tid var så hård. Så du er bestemt ikke den eneste der har det sådan. MEN som det bliver bedre og nemmere, Det lover jeg 🙂

    Reply
  8. Heidi

    Kæreste
    Sådan er vi mange der har haft det og det er bare helt iorden at finde din helt egen vej i det kaos. Der er ikke noget facit. Jeg har ammet to børn fuldt ud med amme-brikker hele vejen igennem. Held og lykke ❤

    Reply
  9. Betina

    Tudede da jeg læste ovenstående, og føler så meget med dig. Min datter er 3,5 måned og selvom hun generelt er rimelig nem, så er det så hårdt.
    Og ja behandlingen af fødede er hæslig, jeg røg i akut kejsersnit efter 3,5 dags forsøg uden nogen form for info og blev sendt hjem efter halvanden dag også med en pæn ustabil amning og ikke den fjerneste ide om hvad kejsersnittet gjorde ved mig og ved min datter.
    Al mulig kærlig til dig og håb om det bedste.

    Reply
  10. lullu

    Åh sara sara sara… det er ikke bare hårdt! Det er skydmigihovedethvisjegnævner3barn-hårdt! Amning er så forfærdelig når det ikke fungerer og et barn der tigger om opmærksomhed mens man ikke engang har energi til at snakke eller spise, er bare så dræbende! Jeg ved at det er en periode man bare skal overleve men fuck! Jeg blev så irriteret på ALLE der kun fortalte solstråle historier om mor rollen da jeg var gravid med mit første! Så jeg har satme fortalt sandheden når nogen har spurgt Hvordan det er at være mor og så hvordan det er at være mor til to! Hardest work ever! Jeg føler med dig når jeg ser de mørke render. Mine var knald sorte og gik nærmest ind i hovedet på mig

    Reply
  11. Pernille

    Du har al min forståelse og store respekt. Det er så fint, at du siger det, som det er. For det ER ikke nødvendigvis pudderfarvet og perfekt. Det er også hårdt, “umuligt” og fyldt med emotionelle tudeture. Og alt bliver godt – tillykke med lillebror, tillykke med jeres nye hjem og tillykke med at være helt, som du skal være, Sara! 🎯

    Reply
  12. Lina

    Jeg havde også en hård start med brystbtlndelse og svært ved at acceptere ikke at kunne være det samme for den store. HELDIGVIS bliver det hurtigt bedre! Den mindste er 7 måneder nu, og de to har allerede glæde af hinanden. Så du kan roligt glæde dig – det værste er overstået <3 TILLYKKE og godt gået!

    Reply
  13. Mette

    Tak for dit fine ærlige indlæg! Det lyder virkelig også til at have været en hård start. Jeg håber at det kan give lidt ro nu hvor beslutningen om flaske er truffet. Det har jeg ihvertfald hørt fra andre kan være en lettelse, når først man er kommet sig lidt over skuffelsen hvis man har haft ønske om at amme.

    Min nr. 2 er nu 9 mdr og jeg synes også det med at dele opmærksomheden har været svært. Men det bliver bedre og bedre og det hjalp også for mig når hormonerne faldt lidt til ro 🙂

    Reply
  14. Louise

    Hvor er det et sejt indlæg! Super fedt at du skriver det og hvor ville jeg have ønsket, at jeg havde læst det før jeg fik mit første barn. Det er nemlig ikke altid lige nemt og jeg stortudede også i stride strømme i starten! Hang in there, jeg sender positive tanker din vej ❤️

    Reply
  15. Betina Berg Holm Andersen

    Men du er jo en sej supermom, for du tør at være ærlig og sige det som det er….
    Mine børn er nu henholdvis 23 og 17 år, men jeg husker stadig hvor MEGA hårdt det var at få nummer to, og det på trods af at min dreng jo var stor på det tidspunkt. Men det gjorde det netop rigtig svært det der med at blive storebror. Hele livet bliver vendt på hovedet en gang til og det tager tid at finde fodfæste – det er ok at synes det er både svært og uoverskueligt for det er det. Tillykke med begge dine dejlige unger, jeg sender dig en masse kærlige tanker…
    Masser af kærlige tanker herfra….

    Reply
  16. Isabella

    Tak for dit ærlige indlæg skønne Sara ❤ Jeg fødte tre uger før dig min første søn og har haft præcis samme problemer som dig med amning og en skidesvær start. Der var ikke meget hjælp at få på hospitalet, jeg fik brystbetændelse fra helvede og slemme sår på brysterne, så jeg måtte pumpe mælk ud og give den sammen med erstatning. Min egen mælkeproduktion er stoppet, så det er endt med 100% flaske til min baby. Men han skal nok blive sund og stærk alligevel. Som en jordemoder sagde til mig: en god mor sidder ikke i brysterne!

    Reply
  17. Camilla Søby

    Kære Sara <3
    Tak for din ærlighed! Livet som nybragt mor er ikke altid lyserødt og det var det heller ikke ubetinget for mig for snart 2 år siden. Det er dejligt med et nuanceret billede på den til tider kaotiske tilværelse. Du har mine store respekt, og jeg er sikker på, at du er den bedste mor for dine to skønne drenge.
    Kæmpe virtuelle knus fra Herning 🙂

    Reply
  18. Pauline

    Åh jeg er med dig. Jeg er godt nok førstegangs, og fik en vidunderlig dreng i januar. Men Gud hvor jeg bare ikke mindes de to første uger med lykke. Det var hårdt og voldsomt følelsesmæssigt. Jeg kæmpede også med amningen og endte med sår på begge bryster. Men min redning blev babyinstituttet i Gentofte! Wow. Havde 1 ammekonsultation derude hos en af de søde jordemødre og BUM så sad amningen i skabet og har gjort det lige siden. Kan vitterlig kun anbefale alle at tage derud hvis man har eller får problemer generelt med baby.

    Reply
  19. Julie

    Fint indlæg, og ja det er sjældent rosenrødt. Ammeproblemer er bare det værste, og så nyt hus og en nybagt storebror oveni hatten. Puha, jeg kan godt forstå det er hård start! Jeg kan nærmest ikke huske den første måned med min førstefødte grundet heftige ammeproblemer. Set i bakspejlet skulle jeg nok have taget beslutningen om flasken noget før, for var godt nok en letteste da først jeg (nogenlunde) havde accepteret det, og jeg pludselig havde lidt overskud og en glad baby 🙂 Men jeg kan sagtens følge dig i, at man gerne vil lykkes med amningen, og det er super svært følelsesmæssigt at smide håndklædet i ringen. Nu har jeg siden fået nr 2 som jeg stadig på 8. måned ammer uden problemer, og lad mig lige sige der er mange fordele ved flasken kontra amning. Det kan måske hjælpe på humøret at fokusere på 🙂 Du kan bl.a. få lidt tiltrængt mor-tid hos frisør mv. uden at skulle være hjemme indenfor 2 timer. Pasning er generelt nemmere når baby kan undvære mors bryster. I kan deles om nætterne. Når din store søn har brug for sin mor om natten, kan din mand tage sig af den mindste. Erstatning mætter bedre end modermælk, hvilket som regel giver bedre nattesøvn. Og ja, så er det jo rosé sæson om lidt 🙂

    Reply
  20. LeahSephira

    <3
    Det er fedt at du deler dine oplevelser, og jeg er så enig med dig om sundhessystemet. Der burde virkelig være mindst 2 dage til nybagte mødre på hospitalet. Specielt til førstegangs mødre..

    Reply
  21. Anna

    Du skal vide, at du har været savnet på sociale medier, men med fuld forståelse for situationen 🙂 Håber det bliver mere roligt nu! Så længe I alle har det godt skal det nok gå. Kan se på min veninde, som har en på 3 mdr, hvor meget tid og fokus sådan en baby tager, men også hvor skønt det må være at se dem vokse op 🙂 held og lykke fremover

    Reply
  22. Karina

    Kære Sara
    Nu er min store søn 9 år, så det er efterhånden lang tid siden, men jeg husker stadig med gru vores start på RH, som var alt andet end let og smertefrit. Jeg er endda selv sygeplejerske, men græmmede mig over den den hjælp man fik, eller rettere mangel på samme. Det var beskæmmende, og kun fordi jeg nægtede at give op, og efter hjemkomst fik den sødeste sundhedsplejerske, fik jeg amningen op at køre..
    Al begyndelse er svær og det at få end barn er ikke bare lutter idyl og lykke. Det er også frustration, usikkerhed og masser af hårdt arbejde. Måske skal vi mødre sænke forventningerne til den første tid som nybagt mor, og istedet langsomt men sikkert lære vores lille ny familiemedlem at kende, finde roen i en ny familiestruktur og få en ny rutine til at fungere før vi gør alt muligt andet…
    Vi er kun mennesker, og jeg er sikker på at du allerede om nogle uger har fundet din plads som mor til 2 skønne børn 🙂
    Stort tillykke herfra 🇩🇰
    Mange hilsner fra Karina

    Reply
  23. Nanski

    Så fint skrevet – og måske det hjælper at få sagt højt, og skuldrene er kommet lidt længere ned efter det :o)

    Reply
  24. Louise

    Jeg er lige blevet mor for anden gang for få dage siden, har købt hus og er ved at sælge lejlighed så jeg kan virkelig relatere til dit indlæg! Den første tid med et spædbarn er bare benhård – godt kæmpet og pøj pøj fremover!

    Reply

Leave a Reply