Dewy VS Glowy – hvad er forskellen?

Efterhånden er det rigtigt mange der forstår makeup udtrykkene som; Dewy og glowy – men ved du egentlig hvad der er forskellen på dem? Måske kan det være ligemeget – da det selvfølgelig handler om en slags glød, begge to, men som makeup nerd og makeup artist som hører disse begreberne meget, og måske tit i forkert sammenhæng, vil jeg gerne lave en simpel guide til dig. (ud fra mit synspunkt selvfølgelig)

DEWY;

Dewy. Oversættes tit til dugfrisk. Her taler vi om et look hvor din hud skinner de rigtige steder, men hvor man også kan sige; man ligner man lige har løbet efter bussen eller gået tur i støvregnen. Det er tit tale om en flydende konsistens der kreerer dette look, som fx en balm, vaseline eller glos, som bliver lagt der hvor du vil lægge din highlighter. Dvs dine højpunkter i ansigtet – de steder, du gerne vil fremhæve, de steder du vil folks øjne skal drages hen. -kindben, øjenkrog, brynben, amourbue, øjenlåg.

Produkter til det dewy makeup look;
Facial Oil fra Rudolph CareLucas Papaw Ointment Crystal Clear Lip Gloss fra Elizabeth Arden

GLOWY;

Glowy. Det handler selvfølgelig om glød. Glød i alle afskygninger og produkter i både creme og pudder – gerne med metalliske pigmenter i (eller perlemor om du vil) der er med til at give produktet et mere levende look. Påføres på samme måde og med samme henblik som hvis du vil have det dewy look – på dine highlights i ansigtet.

Favoritter til glow (de er alle sammen creme produkter, da det er noget jeg personligt foretrækker)
Rose Quartz Illuminizer fra Kora OrganicsLiving Luminizer fra RMS BeautyShade and Illuminate fra Tom Ford

Gav det mening?

Leave a Reply