Double Trouble Happiness

Oh my, så fik jeg nærmest en ny titel denne ugen… Jeg var til 20 ugers scanning i mandags og der var ingen tvivl; en lille perfekt dreng vokser og har det helt top inde i min mave.

Jeg må indrømme, helt ærligt, jeg lige skulle summe mig et par minutter bagefter. Det skulle lige synke ind.. Nu skulle jeg være mor til to drenge! En million tanker gik igennem mit hoved, men fremfor alt en lykkefølelse over at alt var fint med den lille (det er altså noget af en omgang og tjekpunkter jordmoderen går igennem ved denne scanning) og en glæde over at snart skulle hjem igen til lejligheden, hvor Sølve var syg med skoldkopper og blev passet af sin farmor. Jeg skulle jo fortælle ham, at der ligger en lillebror inde i mammas mave.

Jeg tror ikke helt han fatter det rigtigt endnu, men jeg VED at de to kommer til at få glæde af hinanden om nogle år. Jeg håber de bliver venner for livet, som støtter hinanden i tykt og tyndt og får det helt særlige bånd, man bare kan have som brødre.

For min del, havde jeg det jo på følelsen hele tiden. At det blev en dreng. Og nu skal jeg altså være en DRENGEmor! Kan jeg bære det

Jeg tror jeg er sej nok, til at have flere mænd rundt mig. Sej nok til at takle larmen, slåskampene, fodboldsnakken (vel, det ved jeg nu ikke helt) og mandehørmen… Ok, måske ikke det hele på en gang, men jeg tror jeg er feminin og stærk nok i mig selv til at holde balancen i hjemmet.
Jeg har joket til min mand, om at jeg skal alene på SPA ferie 2 gange om året fremover, så kan drengene tage på fisketur. Og ellers har jeg jo mit job som giver mig masser af anledninger til at flette hår og lægge neglelak. Jeg har mit lyserøde hår og kjoler med flæser, så jeg vil nok ikke ændre mig der. Håber jeg.

Jeg elsker min søn over alt på jorden og jeg elsker også min søn i min mave – og kan næsten ikke vente med at få møde ham om 4 måneder.

Rigtig god søndag!

skaermbillede-2016-10-16-kl-16-37-50

På vej hjem med blomster til mamma. Valgt ud helt selv.

<3

19 Responses to “Double Trouble Happiness”

  1. Helle Rick

    Der er ikke andet for end at 3. gang er lykkens gang for at få en lille prinsesse 🙂
    Det bliver spændende for jer.

    Reply
  2. Nanna

    Tillykke Sara!! Jeg har altid syntes at drengemødre er så seje – at kunne håndtere al den buldren og energi uden at miste forstanden, det er da en bedrift!
    Ps. Hvor er det hyggeligt med den mere personlige vinkel på bloggen, det er så skønt at følge lidt med i graviditeten og familieliet 🙂

    Reply
    • Sara

      Tusinde tak Nanna! Håber jeg kan takle det hele… ellers må jeg trække unplug stikket! 😉

      Reply
  3. Malene

    Vi har også føjet endnu en dreng til samlingen – altså havde kun én i forvejen – og det er perfekt. Mor kan genbruge (baby)garderoben og storebror kan forhåbentlig snart lære mindstemanden at lege med biler mens mor drikker kaffe. Så længe far kan lære dem, at sidde ned og tisse, når de altså smider bleen, så er det altså perfekt med sådan to ekstra mænd! Tillykke!

    Reply
    • Sara

      ha ha ha.. elsker den med kaffen! DET satser jeg også meget på er rigtigt! Lad os håbe det ikke i stedet bliver at skille to drenge i slåskampe… 😉 Og nå ja, har slet ikke tænkt på alle de mandekræfter man får… ! Håber så meget de bliver håndværkere! 😉 KH Sara

      Reply
  4. Christin

    Tillykke. Jeg tror 2 drenge er lykken – min baby i maven er (selvfølgelig!) også en dreng igen. Undres over alle dem der siger til mig, at vi må prøve om 3. gang så ikke er lykkens gang!? 2. gang ER lykkens gang for mig. To drenge er sejt ❤️😉

    Reply
    • Sara

      Hej Christin, Dejligt at høre! Kæmpe tillykke med dreng nummer 2 🙂 KH sara

      Reply
  5. Pernille

    Det er jo lige, som det skal være; Tillykke med endnu en lille, fin dreng 🙂

    Reply
  6. Malene P

    Stort tillykke med lillebror <3
    Jeg er faktisk helt sikker på, at det er nemmere at være drengemor 🙂 Specielt i teenageårerne..
    For mit vedkommende kan jeg sige, at jeg elsker at være drengemor og når Elliot kigger Arthur dybt i øjnene og siger: Vi er de bedste venner i verden, så smelter mit hjerte fuldstændig <3

    Reply
  7. carina

    Hvor er det DEJLIGT at læse at alt ser perfekt ud derinde i maven. Stort tillykke med det 🙂

    Reply
  8. HeLene

    Tillykke Sara, og hvor skønt at alt er som det skal! Varme hilsner herfra!

    Reply
  9. Anna

    Sølve er så skøn og kær på billedet med blomster! Tror nu også Sølve han har brug for en ekstra lillemand ved sin side til at tackle al dit fine make-up, neglelak og kjoler 😉 hihi
    Stort tillykke og er sikker på du nok skal klare det! Ellers melder jeg som barnepige 😉

    Reply
  10. Eli-Anne Liene

    Gratulerer ❤️ Så godt å høre at den lille er frisk og rask ! Du er en flott kvinne og forbilde for dine gutter, Sara 😘

    Reply
  11. Mie S

    Kæmpe stort tillykke til jer!

    Reply

Leave a Reply