Facial Mist For Your Skintype

Dem, der har fulgt med bloggen i længere tid, ved at jeg ELSKER facial mists. De er den perfekte måde at opfriske hud og makeup på i løbet af dagen, et must at have med når man er ude og flyve (kan I huske denne lille oplysning?), men også den bedste måde at sparke mandagen og ugen i gang på, når spejlet møder en, tidlig morgen.
En læser har efterspurgt et indlæg om face mists og hvad I ønsker skal I få, så her kommer mine tre bedste facial mist anbefalinger.

Til kombineret hud
Med antibakterielle plantestoffer, æteriske olier og økologisk lavendelhydrolat genopretter denne mist balancen i huden.
Wow Hydro Mist, 03, Karmameju, 190 kr.

Til sensitiv hud
En fugtmist med aloe vera, som er kendt for sin beroligende og helende effekt, er denne alkoholfri mist god til sensitiv hud.
Calendula Redness Rescue Calming Mist, Jurlique, 290 kr.

Til normal/tør hud
Mist med 100% druevand beroliger, fugter og genopretter tør og stresset hud. Kan også med fordel bruges som toner efter rens.
Grape Water, Caudalie, 135 kr.

4 Responses to “Facial Mist For Your Skintype”

  1. Tanja Olesen

    Hej Sara. Du nævner ikke beauty eliksiren fra caudalie, men den ved jeg at du også har nævnt før. Jeg synes også selv at netop den er vildt god og bliver altid købt med hjem fra Paris. Måske jeg skulle prøve den du nævner også. Hvad er forskellen egentlig og ved du om der er alle de gode opstrammerne egenskaber i eliksiren ? Kh. Tanja

    Reply
    • Sara

      Hej Tanja, Jeg elsker Beauty Elixir fra Caudalie, men har skrevet om den mange gange før, derfor tog jeg nogle nye i dette indlæg. Beauty Elixir har ingen “opstrammende” egenskaber, men den kan have en effekt på at formindske porer og fine linjer. Skal du have en decideret opstrammende effekt, skal du nok bruge et serum, fx Freeze and Uncrease fra Ling som er super godt. KH Sara

      Reply
  2. carina

    Jeg er også blevet fuldkommen afhængig af at “pifte” (før serum + før creme/olie + efter make-up)

    Reply
  3. HeLene

    Ja, de mist er fantastiske, har prøvet flere af dem du rekommanderer og er glad for alle. Den gule fra Karmameju bruger jeg lige nu, dufter sååå dejligt. Men jeg har også den røde stående, den er også god i håret faktisk, frisker op og fugter! Er glad at bloggen er tilbage, har ikke kunnet komme ind på et par dage nemlig, heldigt at du også findes andre steder så man kan få sin dosis youblush alligevel! *wink*

    Reply

Leave a Reply