De to sidste dage har jeg arbejdet med et af mine danske yndlingsmærker, Gestuz. Det har været en fornøjelse og to lange, effektive dage. Her får I lidt billeder fra behind the scenes.
Makeuppen er stillet op og vi er klar til at lave hår og makeup.
Makeup og hår look er ret simpelt og her er jeg i gang med Feline Mascara fra L’Oréal Paris, som giver fantastisk flotte, buede vipper og Dry Texturizing Spray fra Oribe, som er en tørshampoo der også giver den mest fantastiske struktur til håret.
Sanne der skåler i Cocio er designer for Gestuz og Christiane laver PR og marketing.
Simon Birk har jeg arbejdet med i mange år, mens det var første gang jeg arbejdet med den søde og sjove model Josefine fra Unique models.
Ind i mellem hvert billede, tjekker jeg at Josefine ser perfekt ud, at huden skinner de rigtige steder, at bare ben har bodylotion, at brynene ligger perfekt, at håret er tilpas redt og at læberne har den rigtig mængde læbestift.
Der bliver holdt øje med billederne der kommer direkte op på en monitorskærm, så vi kan være sikre på at alle detaljer kan ses i tøjet, at det sidder ordentlig, at lyset rammer modellen perfekt og at ingen hår stritter.
Jeg har været fan af Gestuz i mange år, men jeg kan love jer for, at tøjet bare bliver smukkere og federe. Jeg glæder mig især til denne smukke hindbærfarve kommer i butikkerne til sommer. Den er helt vidunderlig flot!
Det var en fornøjelse at arbejde med smukke Josefine, som også så vildt, hamrende godt, da vi gik ud i støvregnen efter endt dag to.
Kinder: Bruti Bronzer // RMS Beauty
Læber: Rouge Allure, Palpitante (lagt på med fingren og lidt slidt her på billedet)
Øjne: Groundwork // MAC og Feline Mascara // L’Oréal Paris
Bryn: Brow Wiz // Anastasia Beverly Hills og Brow Artist Plumper // L’Oréal Paris
One Response to “Follow My Day Working With Gestuz”
HeLene
Smuk model, og skøn makeup!