Godt nytår!

Denne julen har været VILD. Vi har holdt jul hjemme i vores eget hus, med min familie på besøg. To små børn, en masse gæster og madlavning er ikke for sjov – og selv om vi kom igennem både skaldyr og tapas i dagene op til julaften, og både brunch, and og risalamande på juleaften, vil jeg tro, det går nogen år igen, før vi gentager seancen… Det var sgu hårdt arbejde!
Sølve blev også 4 år 20.december og har holdt fri fra børnehaven siden. Og måske er det bare mit barn, men gave bonanza i form af fødselsdag efterfulgt af julefejring, adventsgaver, julekalender, lidt meget ipad, lidt mere slik end normalt og lidt senere sengetider har gjort at han tester grænserne en tand mere end normalt. Det hjælper måske hellere ikke, at han var det eneste barn juleaften (bortset fra Finn) og har måtte kede sig lidt mere end normalt. Jeg er fan af at børn keder sig og ikke bliver underholdt til enhver tid, men også at børn leger og er fysisk aktive sammen med andre børn.

Og så er det Finnemand, som skulle lære at sove på eget værelse. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, det har godt nok været nogle hårde nætter – både for far og mor (jeg lukker jo ikke et øje når han græder) men som det er nu, sover han 6 timer uden mad (7-9-13). Han vågner og er kede af det, men her er far på banen og trøster og giver sut. Han nægter at drikke vand om natten eller andet, men har får masser af kærlighed og trøst. Jeg har dog valgt, at flytte han tilbage til vores værelse. Jeg kan bare mærke, at han har det bedre, når vi/jeg er tæt på, og så kan ikke Jacob sove på sofaen i evigheder. Sølve sov inde hos mig i dagene hvor vi startede med at kutte ned på amningen, men han er tilbage på sit værelse – eller dvs indtil han kravler op i vores seng, en gang i løbet af natten. Rom blev ikke bygget på en dag, men alt godt.

Jeg ved ikke om det er en reaktion på at jeg har kuttet i Finns natteamning, men han er begyndt at bide mig i brystet. Av for SXXXX!!!! Det er lidt som at være tilbage til scratch med ømme brystvorter. Måske er det også et tegn på at han ikke gider mere – men det har så gjort, at jeg stille og roligt er begyndt at stoppe med at amme. På nytårsaften fik jeg ham til at tage flaske for første gang siden han var helt lille. SCORE! Så nu får han modersmælkserstatning i kop om dagen og en ordentlig flaske ved 19 tiden i blandet lidt vælling. Nu har han fået feber, så han er ekstra pylret, men jeg tænker flaske måske kan gøre, at han sover lidt tungere. Jeg vil prøve at give ham en flaske mere inden jeg selv går i seng – eller første gang han vågner op ved 23 tiden – drømmeflasken – så han forhåbentlig snart kan sove hele natten. Kryder fingre!

Vores nytår blev fejret med venner der også har børn. Super dejlig aften med mad bestilt udefra og alle de nemme løsninger. 1.januar blev tilbragt foran fjernsynet med dyner og popcorn. SÅ hyggeligt. Men næste år, har vi besluttet os for at tage ud og rejse. Et eller andet nemt charter med sol, pool og restaurant på hotellet.

2017 har været fantastisk. Finn blev en del af vores familie. Vi har købt hus og bygget et hjem. Dog må jeg sige, 2017 er sådan rimelig vattet for mig del. Blurry.. Ammetåge og barselsmood har nok gjort at jeg ikke kan huske så meget, af noget som helst. ha ha… Sådan set, håber jeg på lidt mere overskud i 2018. Det er nok mit største ønske. Mere søvn og overskud. Og succes med et nyt projekt jeg skal starte inden sommeren! Meget mere om det senere.

RIgtigt godt nytår! Og tak for at I læser med!

14 Responses to “Godt nytår!”

  1. Ninette

    Godt nytår til dig smukke Sara. Elsker at læse med. Hyggeligt, og dejlig personligt, med lidt norsk ordstilling indimellem 😍 Knus til dig og pøj pøj med soveprojektet – det skal nok lykkedes når drengene er klar 🙏🏻❤️

    Reply
    • Sara

      Ha ha ha.. der sniger sig flere norske ord ind, jo trættere jeg er 🙂 Tak for at du læser med!

      Reply
  2. Tina KH

    Rigtig godt nytår!
    Og hvor ser du godt ud:-)
    Ja det er meget at se til med små børn, mad og tusinde gøremål og traditioner.
    Lige det med bid i brystet, så kan du på apoteket købe en cilikonedut at sætte på brystvorten, så må han sutte gennem den:-)
    Kom godt ind i det nye år og lad andre tage juleomgangen næste år.

    Reply
    • Sara

      Hej Tina, Tak for tip. Jeg kender godt ammebrikken. Men jeg tror jeg kuttet amningen nu. Det er snart tide alligevel. Og helt klart – næste år, skal jeg prøve at smække benene op og lade andre tage julestressen… KH

      Reply
  3. lullu

    Det er så hård en periode når børn er så små!! Min yngste er halvandet år og nu føler jeg virkelig at jeg kan nyde dem sammen og de leger sammen! Og jeg kan hellere ikke huske dagene i min barsel! Tiden fløj og dem der tror man render rundt og hygger kun under barsel må tro om igen! Det var en lettelse at komme på arbejde igen og få mig-tid! Egoistiske mig😉😉

    Reply
    • Sara

      Helt rigtigt! Det er helt vildt hvordan dagene bare flyver! Jeg glæder mig til at få lidt alene tid igen – næste uge skal jeg sætte mig ned på cafe og arbejde lidt, så skal farmand tage den mindste lidt. Glæder mig. KH Sara

      Reply
  4. Signe

    Selv tak for en skøn blog, Sara! Jeg har to drenge fuldstændig jævnaldrende med dine, elsker også negle lavet af Nicole og glimmer på øjnene😜 Godt Nytår fra en trofast læser😘

    Reply
    • Sara

      Phu ha.. so you know the drill! ha aha.. godt glimmer og flotte negle kan gøre lidt på humøret. KH

      Reply
  5. Louise

    Rigtig godt nytår og tak for en skøn blog!
    Har selv 2 små børn og elsker glimmer – så tjekker tit ind her 🙂

    Reply
  6. Christina

    Godt nytår til dig og familien.
    Jeg er nødt til at skrive til dig, at du ser helt fantastisk ud, søvnmangel eller ej. Man kan virkelig ikke se det på dig.
    Tak for en skøn blog med altid kvalificerede bud på det bedste i fht makeup, hud- og hårpleje. 😊

    Reply
  7. Kaja

    Hej Sara! Jeg elsker din blog! Ikke desto mindre nu, hvor jeg har 3 små drenge, en på 3 år og tvillinger på 3 måneder… puha, jeg kan godt spejle mig i de situationer du beskriver. Tak for de ærlige, personlige indlæg. Det er nemlig hårdt arbejde, dejligt men hårdt. Jeg ville egentlig bare sige tusind gange tak for inspirationen; at man som mor til små børn kan se så sød og lækker ud, og have en flot og feminin stil som du har – at tage tid til sig selv, er SÅ vigtigt. Det inspirerer mig vildt meget i min travle mor-til-tre-hverdag. Af hjertet, tak. <3 – Og godt nyt år! 🙂

    Reply
    • Sara

      Kære Kaja, Sikke en dejlig kommentar – TUSINDE TAK!!! Jeg sidder her med et glas rødvin og så træt jeg er ved at falde i søvn over computeren. Gruer næsten for natten, hvor jeg sikkert skal op 10 gange, phu ha… det er vildt hvor udmattet man kan blive og samtidigt hvor meget man kan klare! Hvad brokkede vi os over inden vi fik børn? At vi var trætte?? ha ha ha.. sjovt at tænke på nu. Man aner ikke hvad træthed er, inden man får børn! Sejt du har 3 børn! 3 år og tvillinger! Wow! Jeg voksede op med tvilling lillebrødre, så jeg ved hvordan det er. Aldersforskellen er 4 år, plus at vi har en storebror også, som er to år ældre end mig. 4 børn…! Tvillinger må være usandsynligt hårdt – men sikke en gave samtidigt! De får så meget glæde af hinanden.. du skal bare klare (og huske at nyde og forkæle dig selv) igennem det første år! Tak for at du læser med!! God aften! KH Sara

      Reply

Leave a Reply