Guide: Wedding Braid Updo

Bryllupssæsonen er snart over os, og skal du stå brud i år, går du sikkert og overvejer hvordan dit hår skal sættes. En rigtig god idé at booke tid ved din egen frisør eller ved en hårstylist. Book altid en prøvetime – så personen der skal sætte dit hår, lærer dit hår lidt at kende, I kan overveje forskellige muligheder, skal dit hår farves, klippes inden, skal der ekstra hår på etc. En prøvetime gør også, at du kan være mere rolig på selv bryllupsdagen, da alle ved hvad der skal ske med håret. Og selvfølgelig er ikke dette bare en opsætning, der er påtænkt brude, den er også fin til bryllupsgæsten, sommerfesten eller konfirmationen.

Skal du som brud have slør på, der sidder midt på baghovedet, er dette en virkelig smuk opsætning. Den passer også fint, hvis du skal have et lille diadem eller blomsterkrans.

Skærmbillede 2016-04-26 kl. 13.42.48

Håret deles i midterskilning og starter i en almindelig fransk fletning midt på baghovedet. Når du når nakken, deler du håret ind i 4 og fletter håret ud.

four_string_braided-strap

Skærmbillede 2016-04-26 kl. 13.42.30

Brug en transparent usynlig elastik for enden af fletningen og træk lidt i siderne på hele fletningen, så den ikke er for stram og bliver så bred som mulig. Buk/rul derefter håret op fra spid til nakke, så du ender med en elegant flette knold. Fæstne med hårnåle.

Skærmbillede 2016-04-26 kl. 13.43.12

Du kan vælge om du vil have håret helt stramt og tilbageskrabet eller lidt mere løst, som her på billedet. Ønsker du håret skrabet helt bagud, uden nogen skilning, kan det sagtens også lade sig gøre. Husk at sikret denne opsætning med en god hårspray, så håret holder sig på plads hele dagen og aftenen.

Så er det bare på med sløret!

marchesa-spring-2017-beauty-tips

Billeder fra The Lane

Leave a Reply