Hvis du vil dufte som ingen andre…

Leder du efter en unik duft, som ikke dufter som noget du har duftet før, bør du løbe ned til Charlitte Torpegaards beautypavillion i Kongens have og prøve en af de 10 dufte fra Diane Vreeland.

Flakonerne ligner juveler og indholdet er en dekadent eksplosion af eksklusive duftnoter som er noget af de bedste jeg har duftet i lang tid. Hverken minimalisisk eller unisexet som så meget andet lige nu, med masser af power og femininitet – lige som Diane Vreeland selv. Lyder navnet bekendt har du måske læst en af hendes berømte klummer i Vogue eller Harpers Bazaar eller set et af hendes kendte citater, som flere af duftene er bygget op omkring. (du kan læse nogle af dem her)

Duftene ligger på omkring 1.200 kr. for 50 ml. og hos Charlotte kan du prøve 10 af de i alt 13 dufte der  er lanceret i serien.

Leave a Reply