Hvor er mit overskud?

skaermbillede-2016-10-23-kl-16-38-05

I dag har jeg seriøst startet med at skrive på 4 slags personlige indlæg. Dette er nummer 5… Det er ikke alt som føles lige så rigtigt at dele, måske er det dagsformen, måske er det timingen… Overskuddet er nemlig lig nul i dag. Jeg har lige opgivet at slæbe (eller lokke) min søn på snart 3 år, op til 4.sal. Han ville ud og lege i gården (efter 2 timer på legeplads med mig), mens jeg var kold og det lige var startet med at regne. Jeg bærer ham ikke op trapperne længere og i dag gad han bare ikke selv gå op. Han var lige så træt som mig og han savnede sin far, som var på vej hjem fra fodbold. Jeg opgav at skælde ud, lokke med ipad, lege vi blev jaget af trolde eller andet og sat mig bare ned på trappen og ventede. Vi ventet i 40 minutter inden far kom hjem… Nu skal der laves aftensmad og så gider jeg ikke mere i dag.

Næste uge skal jeg dog gøre en indsats for at finde mere overskud:

Jeg vil træne – monday morning that is! Man ved man aldrig fortryder og kroppen her har brug for det efter en alt for lang pause!

Spise flere grønsager/frugt – gulerod staver, frugt på morgenmads yoghurten og salat som “sidecar” til hvert aftensmåltid

Kutte kraftigt ned på slik og søde sager – det har seriøst taget overhånd eftersom efterårsmørket har taget over!

Rydde op i mit klædeskab – jeg kan alligevel ikke passe 60% af mit tøj, så det kan lige så godt pakkes ned.

Hvad gør I for at finde overskud? Gravide eller ikke….

5 Responses to “Hvor er mit overskud?”

  1. Julie

    Jeg er gravid med mit 3. barn. Jeg kan sagtens følge dig med dine mål for at få det bedre, men jeg gør det modsatte: sætter ambitionerne ned,
    bruger dyner, iPads og nem mad.
    Så bruger jeg det sparsomme overskud på hygge med mine børn ❤️

    Reply
  2. Tanja Maria

    Jeg kender det kun alt for godt.

    Har I den sidste tid spist lidt for mange usunde sager. Kan dog mærke, at det tager min energi. Fokus i næste uge er derfor sund mad og mere sport. Dog må jeg gerne spise lidt chokolade – et helt mørkt stykke til dessert om aftenen – så må jeg synde med det! Håber på at det går!
    Får også travlt på arbejdet samtidig med at jeg skal rigtig i gang med projekt baby (køb af diverse ting m.m.) samtidig med at organisere flytning til udlandet.
    Hepper på, at overskuddet vender tilbage.

    Reply
  3. Anna

    Iihh altså, Sølve! Så ligger han bare der neden for trappen den bandit.
    Kan godt forstå du bliver lidt tappet for energi en gang imellem. Især når du er gravid oven i og jeg har hørt det også gør en ekstra udmattet. Der er vist ikke andet for end at lægge sig lidt og få slappet af 🙂

    Reply
  4. HeLene

    Ej, søde, det er hårdt! Og efterår og alt. Mit tip, hvis du bliver gladere af at shoppe (easy way out jeg ved) er at handle noget fint ammetøj, du kan bruge det som gravid og så senere når du ammer (hvis du nu planerer det) og så behøver du ikke skifte så meget ud undervejs da det stretcjer. Boob tøjet var min favorit, med dejlige slå-om kjoler, skønne blomstrede print (dengang) og jeg brugte det meget. Der er vist også et mærke der heder milk. Håber snart du får lidt mere energi tilbage, det går vist lidt faser det der. Kram!

    Reply

Leave a Reply