Hvor meget balsam bruger du?

Jeg hører til den hårtype som bliver omtalt som “fint skandinavisk”. Hmm, jo det betyder at mit hår er tyndt og nemt slasker og klasker. Jeg kender rigtig mange piger og kvinder der drømmer om det modsatte, nemlig lækkert voluminøst og fyldigt hår. Alfa omega for dette starter selvfølgelig med basen, nemlig hårvask, og rigtig mange af os bruger alt, alt for meget balsam. Selv om håret bliver lækkert blødt af balsam, får det samtidig meget mere fugt end det nødvendigvis har brug for, og kommer nemt til at klaske sammen og fedte. Det er svært at stå med en mousse og føntørre på et hår, der har fået alt for meget balsam – det er simpelthen blevet for tungt! Derfor – tænk på hvor meget balsam du bruger næste gang du vasker hår. Har du kort hår kan du nøjes med 1/2 tsk., og har du langt kan du bruge 1 tsk.

Leave a Reply