I Want Your Hair: Josephine Aarkrogh

photo 2 photo 3
Josephine Aarkrogh er assisterende moderedaktør på ELLE og har den superseje rejseblog Nevernotgoing.com. Jeg er vild med hendes hår, som altid sidder godt, uanset hvornår jeg ser eller møder hende. Jeg har lavet en lille Q&A med hende, hvis du vil have hendes bedste tip.
Hvem klipper dit hår og hvor?
Det gør Neel fra Wooma i Studiestræde. Hun har klippet mig i 6-7 år nu, så hun ved hvad jeg gerne vil have og hvad mit hår skal kunne (synes af meget mere!)Hvad får du lavet?
Jeg bliver klippet og får lavet lyse striber. De seneste par år har jeg skiftet lidt imellem en lang page og en længde der går lige til skuldrene. Det synes jeg klæder mig bedst, for hvis mit hår bliver alt for langt ser det hurtigt meget klasket og fladt ud.

Hvad vasker du dit hår med?
Jeg skifter mellem tre forskellige: Purely Professionals nr. 1 shampoo (jeg kan godt lide at den er uden parfume og for meget kemi), Maria Nilas Palett (den lyserøde, den dufter så godt og gør håret blødt samtidig med den giver lidt fylde) og min nye favorit jeg har fundet hos Space NK i London, Living Proof Full Shampoo – den giver fantastisk volumen.
Jeg forsøger kun at vaske det hver anden dag, men jeg har uden tvivl mine bedste hårdage når det er nyvasket. De dage jeg ikke gør, er jeg stor fan af tørshampoo, især Kloranes, men lige nu bruger jeg Lernberger Stafsings, den giver også masser af fylde.

Skærmbillede 2014-11-23 kl. 20.21.47

Hvilke stylingprodukter bruger du og hvad gør du?
Jeg bruger Moroccan Oil Light i spidserne, så er det nemmere at rede ud, og så jeg har en teori om at det gør mit hår mindre elektrisk i kulden. Jeg er vildt glad for min Tangle Teezer børste, ikke fordi den er køn, men fordi den er supergod. Inden jeg føntørrer, bruger jeg et volumenprodukt. Jeg skifter lidt mellem en spray (lige nu Philip Kingsley Maximizer) og en skum. Purely Professionals mousse er ret god, og hvis jeg vil hjælpe den lidt på vej drysser jeg hårpudder ned i skummen inden. Når jeg så har føntørret med hovedet nedad, får det ekstra volumen af en hårpudder (er både glad for Redkens og Kevin Murphys) og til allersidst sprayer jeg med min absolutte favorit: Oribe Dry Texturizing Spray. Den er rimelig pebret (295 kr!) men jeg kan simpelthen ikke leve uden. Jeg kan nærmest kun præstere én frisure, nemlig løsthængende. Ikke så kreativt, men det fungerer for mig.

Skærmbillede 2014-11-23 kl. 20.27.54

Hvad gør du til fest?
Til fest gør jeg nærmest det samme – bare med endnu mere hårpudder og spray så det kan holde hele natten. Jeg har det aldrig sat op, jeg kan ikke rigtigt genkende mig selv når det ikke hænger løst. Til gengæld skruer jeg op for makeup’en, især på øjnene.

ENGLISH:

Josephine Aarkrogh is the assisting fashion editor of ELLE Denmark and runs the travelblog, Nevernotgoing.com. I absolutely love her hair, that has that cool effortless chicness to it, no matter when I meet her or see her pictures on social media. I had to ask her a few questions about her hair, and what product she uses.

 

Leave a Reply