Interiør: Gammel parket blev malet grå

Jeg viste lidt billeder på instagram, da vi malet parketten i vores køkken og entre. Den gamle parket, der var fuld af malingspletter og nærmest orange i træfarven, skar i øjnene på mig – især i mod den fine beige/nude/lyserød vægfarve jeg endte med at male gangen i…

Drømmen og meningen er/var at få lagt klassiske hvide oktogan fliser, men det varer nok et godt stykke tid, inden budgettet rækker til det projekt. Hele fundamentet skal nemlig støbes så, da det gulv der ligger nu, ikke kan holde til tunge fliser… suk.

Plan B blev derfor, at male den grimme parket midlertidig i en lys grå farve, som viste sig at blive et ret så flot resultat jeg sagtens kan leve med i et godt stykke tid. Bliver spænende at se, hvor godt resultatet holder. Gulvet blev slibet for hånd med sandpapir, støvsuget, vasket med grundrens og malet to gange med IN-707 Warm Grey fra Flugger.

Nu mangler vi bare fodpaneler, så er entreen ved at være der….

4 Responses to “Interiør: Gammel parket blev malet grå”

  1. Sissel

    Hvor lang tid skal sådan noget tørre? Vi vil nemlig super gerne male vores gulv, men det kræver vel lidt at vi har et andet sted at opholde os i mellemtiden, med vores lille gut på 8 måneder 🙂

    / livetsomungmor.dk

    Reply
    • Sara

      Tørretiden er 6 timer, men vi malet over efter 4 timer. Tørretid er også én ting, og hærdetid en anden.. de anbefalede hos flugger vi lagde filt over gulvet og lod det hærde i 1 uge. Det gjorde vi ikke. Vi gik allerede på gulvet dagen efter…

      Reply
  2. Louise Pedersen

    Tillykke med huset! Lav endelig flere indlæg om indretningen af det 🙂

    Reply
    • Sara

      Tusinde tak! Der kommer nok lidt mere interiør efterhånden… 🙂

      Reply

Leave a Reply