Interview og skønhedstips fra mig i Baby Drøm

Så er vi hjemme igen efter “tour de bedsteforældre” – både på Fyn og ved vesterhavet i Jylland. Dejlige dage, men også utroligt dejligt at være hjemme igen. Vi er alle sammen helt vildt forkølede.

I postkassen lå det norske magasinet Baby Drøm, der interviewede mig om gode skønhedsrutiner for gravide. Magasinet er utroligt sødt og fint, glæder mig til at (få tid til at) dykke ned i det.

Flere af jer har spurgt videre ind til min fødsel og ikke mindst, hvordan det gik med den hospitalstaske jeg pakkede og posted på bloggen for 2 måneder siden. Var det de rigtige ting jeg fik med? og ikke mindst, var det noget jeg manglede, som andre måske ville have brug for?
Det er jo meget personligt, men her kommer de ting, jeg var virkelig glad for, plus et par tillægsting, som jeg gerne ville ha haft med;

Vådservietter
(til aftenen. Uanset om du har makeup på eller ikke, ansigtet bør renses)

Makeuprens
(til morgenen i bruseren)

Parfumefri bodylotion
(du vil ikke at din baby skal dufte andet end din egen kropsduft)

Lækker showergel med favoritduft
(natten kan være hård lige efter fødslen, så favoritduften og et dejligt bad kan være guld værd om morgenen)

Ansigtsolie
(jeg fødte jo om vinteren, så min hud føltes meget tør og måske mere af hospitalet. En god og fed ansigtscreme eller olie var dejligt)

Hårbørste og elastik
(ja, væk med håret)

 

Lash extenstions (læs mere her)
(ha ha, ikke en nødvendighed, men ihh, hvor var jeg glad for at slippe at overhovedet tænke på mascara)

Tykke strømper
(Igen, jeg fødte om vinteren og frøs under fødslen.. eller under ventetiden)

En god varm cardigan
(igen, koldt og kuldegysninger)

Et stort, varmt halstørklæde
(Dejligt at have over skuldrene, når det skal ammes om natten.)

 

Et par bløde, cool joggingbukser
(du har nok ikke lyst til at have andet på, efter fødslen)

Tyggegummi
(min fødsel var laaaang, og at børste tænder var det sidste jeg tænkte på)

Magasiner
(Hvis din fødsel trækker ud, som min, kan det være godt med lidt tidsfordriv og andet at tænke på)

Chokolade!
(jeg havde masser af sunde snacks med, som frugt og nødder, men effekten og glæden af chokolade skal man ikke undervurdere)

Det er jo individuelt for alle, men disse ting var gode for mig.

Leave a Reply