Jeg tester BB Cream's

-1

Jeg har igen fået æren af at være dommer til Danish Beauty Award, og er i fuld gang med at teste alle de produkter der nu er blevet tilmeldt. Heldigvis kender jeg til rigtig mange af produkterne, da de er testet i løbet af året, og en af de ting vi slet ikke kan overse, når vi kigger tilbage på 2012, er BB Cream.

Her er lidt kolde fakta om BB Cream:

Hvad står BB Cream for?

BB Cream står for Beauty Balm eller Blemish Balm og blev oprindelig udviklet til teenage hud, som et multifunktionelt produkt der kunne “det hele”. Der findes i dag nærmest ikke et kosmetikfirma uden en BB cream, så niveauerne på cremerne spænder bredt, men som fællesnævner giver BB  SPF beskyttelse, fugtighedscreme, foundation, primer, glød og en matterende effekt.

Hvor godt dækker en BB cream?

En BB cream dækker ikke så godt som en foundation, mere som en farvet dagcreme. Jeg vil anbefale at bruge en concealer i tillæg, hvis du har brug for mere dækken, som rødmen rundt om næse og hage, til bumser og mørke rande.

Kan jeg nøjes med BB cream?

Jeg vil til enhver tid anbefale at bruge en almindelig fugtighedscreme under din BB Cream, så din hud er godt mættet med fugt.

Skal jeg bruge pudder over?

Nej det behøves du ikke. De fleste BB creamer minimerer porerne i huden, så du kommer til at skinne mindre OG den har en matterende effekt.

Hvilken farve skal jeg vælge?

Nogle BB creams kommer i flere nuancer, mens andre har én eller to alternativer og indeholder som regel mineralpigmenter, der tilpasser sig din hudtone.

HAR I FLERE spørgsmål omkring BB Creams, er det bare at skyde løs i kommentarfeltet 🙂

Leave a Reply