Kæmpe Luksus Give Away – Mine favoritter

giveawayyoublush

KONKURRENCEN ER AFSLUTTET 8.DECEMBER 2013

4.søndag kommer her lidt forsinket, af obvious reasons… Men I skal ikke snydes, jeg har nemlig en kæmpe give away i ærmet hvor jeg har samlet nogle af mine TOP favoritprodukter – og de kan alle sammen blive dine!

Præmien indeholder; (og ja, dem alle sammen i en og samme præmie)

Anti Ageing Kit fra Tromborg
3 fantastiske produkter fra danske Tromborg, hvor der fokuseres på pleje og opstramning af huden. Du får Glow Serum (en af modellernes hudpleje favorit), fugtighedscreme til ansigtet (dufter fantastisk) og en nærende øjencreme til de sarte øjenomgivelser. Alle produkterne indeholder økologiske ingredienser, masser af peptider og planteekstrakter, og er derudover også uden parabener.

Bryn- og vippeserum, samt makeupfjerner fra M2Beauté
Få vipper og bryn som du altid har drømt om. Jeg ved mange af jer gerne vil have fingrene i disse magiske produkter – fordi de virker, men også sparker lidt til pengepungen. I løbet af 30 dage forvandles dine vipper til noget bambie ville misunde og dine bryn vil få mere fylde og volumen. Brynserummen er særlig effektiv, hvis du tidligere har overplukket dine bryn. Du får også den særlig oliefri makeupfjerner med, som er ekstra skånsom mod øjenomgivelserne.

Treatment Oil Light fra Moroccanoil
Can’t live without it! Olien, den lettere af slagsen, bruger jeg 1 pump af efter HVER hårvask. Den nærende og plejende arganoilen fra Moroccanoil plejer og gør håret mere glansfuldt, men giver også lidt volumen, hvis du føntørrer på den. Hånden på hjertet, mit hår ville være så meget mere smadret, hvis ikke den magiske oile fik plejet mine spidser og længder.

Styling Paste, Saltwater Spray og Hairspray fra More Inside by Davines
Stylingprodukterne jeg elsker for øjeblikket og har skrevet om flere gange. Superfint indpakning og indhold der matcher. Dufter sart og feminint, giver fint skandinaviske hår både fylde og struktur med uendelige stylingmuligheder. Føntør på stylingpasten alene for masser af hold og volumen. Brug saltvandssprayen i vådt eller tørt hår, fx til at lave det lækre beachhair look med. Hårsprayen er altid god at have, til opsætninger, slick hår, små babyhår eller til den stramme hestehale.

Renaissance Mask fra Oskia
Prisbelønnet og You Blush blåstemplet fugtmaske. Jeg har brugt denne sart ferskenfarvede ansigtsmaske hele efteråret og vinteren (så langt i år) og den oser virkelig af luksus. Cremet og fløjlsblød der ligger behageligt på huden og giver et boost af fugt, samtidigt som den fjerner døde hudceller, så din hud kommer til at stråle.

Blush og Liptint fra Kjær Weis
Tænk at vi har en dansk makeup artist, der gør karriere i New York OG har en fantastisk, funktionel og økologisk makeuplinje på siden. Kirsten Kjær Weis laver de fineste makeupprodukter, der er supernemme at bruge og kommer i den fineste “Mercedes Benz” emballage. Blushfarven jeg har valgt hedder Blossoming og er så fin at lægge på æblet af kinden, for den helt rigtige friske glød. Til læberne har jeg valgt en mørkere bærfarve, Sensous Plum, der skal duppes på med fingrene, så det ligner du har bidt dig i læben.

Triple Oxygen Instant Energizing Eye Mask fra Bliss
Denne ansigtsmaske er min nye favorit. Det cool New Yorker SPA mærket Bliss er kommet til Danmark med Sephora og disse eye mask patches, skal lige klistres på under øjnene – perfekt for en travel dame (eller nybagt mor – jeg havde dem med på hospitalet, gæt om jordmoderen kiggede lidt ekstra, ha ha) Indeholder antioxidanter, c-vitaminer og agurk ekstrakt, der både virker kølende på huden, opstrammende og fugtgivende. Perfekt for puffy eyes.

BN1 Popular Bristle/Nylon Brush fra Mason Peason
Som icing on the cake, ligger der en lyserød Mason Peason hårbørste i pakken til en værdi af 1.000 kr. Hårbørsten der er håndlavet og har et miks af vildsvine- og nylonhår der masserer din hovedbund og fordeler de naturlige olier fra hovedbunden ud i resten af håret, så det bliver blankt og velplejet. Børsten er et must for ALLE hårstylister og denne lyserøde variant vil ikke bare være til gavn for dit hår og din hovedbund, den vil selvfølgelig også pynte op og vise at du har tjek på dit skønhedsgear på badeværelset.

SKAL alle disse fantastiske produkter blive dine, skal du altså bare lægge en kommentar i indlægget. 🙂 Jeg finder vinderen inden nytårsaften.
Held og lykke og glædelig jul!

Psst: Vinderen af 3.søndag i advent konkurrencen der skal forkæles af Amazing Space blev Cathrine K Bolseth. Du har fået en mail fra mig.

 

 

One Response to “Kæmpe Luksus Give Away – Mine favoritter”

  1. Trine jh

    Niv mig i armen, jeg tror jeg drømmer :O så mangle lækre produkter i én give away – hold da op. Krydser alt hvad krydses kan. Glædeligt jul 😉

    Reply

Leave a Reply