Korriger og udjævn dine “fejl” i huden

Tusinde tak for al feedback på ønsker til indlæg i den kommende tid. Jeg kan se, at rigtig mange af jer går op i hud og hvordan I får den smukkeste base til jeres hud. Det vil jeg fokusere lidt på i de næste par dage. Min filosofi er jo, less is more og jeg bliver lidt bange når jeg ser tendensen med alle de nyspirende makeup artister på Youtube og det barbie/dragqueen look der dyrkes som er ALT ALT for voldsomt (masser af falske vipper, liplinere, opmalede øjenbryn, tyk foundation, alt for meget highlihger og contour etc etc etc) – og det er de færreste af os, som vil gå ud sådan i virkeligheden. Det er noget andet, når man sidder foran et kamera med 3 kraftige lamper lige i fjæset, så har man faktisk brug for mere makeup, end hvis man færdes ude i real life. Jeg vil sammenligne det lidt med TV-makeup kontra modeserie makeup – det er en verden til forskel hvor man nærmest går fra full cover foundation til næsten transparent. Det har igen noget med lys og type kamera at gøre.

MEN samtidig har man sommetider også brug for lidt mere end en tynd foundation til at dække sine ujævnheder i huden. Det kan være urenheder, rødmen rundt om næsen, hagen og kinderne, mørke rande, pigmentpletter etc.

Du kan selvfølgelig korrigere en hel del med en korrigerende primer under din foundation, men tit syntes jeg, ikke problemområderne gælder hele ansigtet – og så er det jo fjollet at korrigere rødmen med en grønlig primer, hvis det primært er kinderne der er problemt.

For et stykke tid tilbage fik jeg nemlig Urban Decay Naked Skin Color Correct Fluid – som er 5 forskellige slags korrigerende concealers. De kan bruges pletvis rundt om i ansigtet og påføres mere “lokalt” og der hvor problemet i virkeligheden er. De kan selvfølgelig kombineres med hinanden, hvis du skulle ville korrigere mere end ét problem – og det er ret genialt, fremfor en primer som bruges i hele ansigtet.

Sådan virker en corrector:

Green – udjævner rødmen, sprængte blodkar, rosacea eller rødmossede områder.

Pink – dæmper mørke rande og pigmentpletter på lysere hudtoner

Peach – dæmper mørke rande og pigmentpletter på mørkere hudtoner

Yellow – balancerer og udjævner mørke plamager og modersmærker

Lavender – bruges for at få mere liv i huden, hvis din hudtone er meget gul og livløs

HUSK, at altid “sætte” din corrector med en transparent pudder, gerne en uden farve, inden du kommer concealer ovenpå. Det gør, at du absorberer fugt i corrector/concealer og at de holder bedre.

Jeg vil altid bruge en corrector efter min foundation, hvis det er rundt om i ansigtet. Så slipper du for at “viske” correctoren væk med din foundation. Påfører du corrector efter din foudation, er det nemmere at styr, hvor meget du skal komme på af både corrector og concealer.

8 Responses to “Korriger og udjævn dine “fejl” i huden”

  1. Julie

    Jeg har brugt en palette fra & other stories i et par år snart, og den har virkelig også været god! Tak for et godt indlæg, jeg har altid undret mig lidt over hvordan den lilla skulle bruges 🙈

    Reply
    • Sara

      Den fra &Other Stories er også vildt god og fungerer på helt samme måde som beskrevet i indlægget 🙂

      Reply
  2. HeLene

    Tak det var en brugbar gennemgang af brugen af correctors, og jeg lært noget nyt! Og ville lige bare også sige at det er en fest at deltage inde på din instagram i de søde og sjove julekalenderfilm. Hvor er du bare sej og energisk og skøn i filmene.
    Glædelig 2nd advent til dig og din familie!!!

    Reply
  3. Amalie

    Super godt indlæg, lærte mange nye tricks (vidste ikke at man skulle bruge concealer efter corrector) 🙂 Jeg er helt enig i at der er for meget en “trend” med at lægge et såkaldt full face. Jeg vil meget hellere lære hvordan man kan lægge en fin hverdagsmakeup og der må jeg sige at jeg nyder dine videoer, hvor man kan se at man sagtens kan slippe afsted med mindre, og at ens egen hud gerne må kunne ses igennem. Du er super inspirerende!
    Jeg

    Reply
  4. Pernille

    Jeg har brug for at stille et opklarende spørgsmål :). Hvorfor concealer over corrector?

    Reply
    • Sara

      Hej Pernille, Du bør bruge en concealer eller foundation over din corrector, da din corrector tit har en lidt for kraftig farve i komplimentærfarven til det du skal dække over. Jeg bruger fx en ret rosa corrector under mine øjne, da min rande er ret markante. Jeg bruger en concealer over min corrector for at give huden HELT den samme farve, som resten af ansigtet. Giver det mening? KH Sara

      Reply

Leave a Reply