Kunsten at ikke stresse

Åhh en dårlig overskrift, men jeg kom bare ikke i tanker om noget bedre. Sagen er den, at jeg gerne vil skrive lidt om det at være selvstændig. Sin egen chef. Sin egen motor. Sin egen indtægtskilde. For det er jo sådan når man er selvstændig, at man tjener penge når man er ude og arbejde og ingen når man ligger på sofaen.

Jeg har været selvstændig i mange år. Faktisk siden 2005 bortset fra 4 år hos Eurowoman, hvor jeg var ansat. Jeg elsker at være selvstændig og ikke mindre, nu hvor jeg er blevet mor. At have den fleksibilitet med at arbejde når det passer ind i ens eget skema og ens familie, passer mig ganske perfekt. Jeg kan hente tidligt fra børnehave og arbejde om aftenen. Når jeg arbejder ude på fotoskydninger, er jeg lidt mere låst, men det er altid en dag eller to ad gangen og så er der som regel en dag eller to “fri” hvor jeg kan arbejde med andre projekter og være flexibel igen.

Nå.. og så til min pointe. Jeg har snart været på barsel i 13 måneder. Finn bliver 1 år på søndag og jeg tog 1 måneds barsel i forkant, af at han kom til verden. Det bliver 13 måneder.. altså over 1 år!
Jeg har valgt at mere eller mindre tage helt fri under min barsel. Jeg syntes det er min ret som kvinde at gøre det, selv om mange der er selvstændige hurtigt vender tilbage til arbejdsmarkedet, fordi de er bange for at miste kunder. Jeg har kollegaer der har taget jobs mens deres babyer har været 3 uger gamle. Jeg er nok mere en undtagelse end normalen, når det kommer til barsel og det at være selvstændig, men jeg havde ikke lyst til at stresse over det, og valgte at tage den chance. At evt miste de kunder. Forhåbentlig vil nogle nye komme til igen.
Finn er mest sandsynlig mit sidste barn og jeg vil for alt i verden ikke fortryde, at jeg valgte arbejde frem for min baby, bare fordi jeg var bange for at gå glip af noget. Jeg er mere bange for at gå glip af tid sammen med mine børn. (Nu hvor jeg har en på 4 år også, ved jeg jo hvor stærkt tiden flyver af sted. Og lige om lidt skal de konfirmeres…)

Siden 1.januar i år har jeg mentalt begyndt at forberede mig på, at skulle tilbage til arbejde. Jeg har haft et par småjobs, men ikke det store, da jeg stadig ikke har vuggestueplads til Finn. Det har jeg dog fra 1.april hvor også det sidste jeg har tilbage af orlov, er brugt op. Så skal mor hive rigtige penge hjem igen.

Og det kan stresse mig. At jeg skal tilbage. Fordi dybt, inderst inde, ved jeg, at det har skadet mig at være på barsel. At jeg har været væk så længe. Jeg fortryder det på ingen måde og ville valgt det samme om igen, men jeg VED at det kan blive svært for mig. Det kan tage tid at bygge mine kundekreds op igen. Der myldrer nemlig med makeup artister i København – konkurrencen om jobs har måske aldrig været større og kunderne venter ikke på nogen.

De sidste par uger har jeg haft ondt i maven over det. “Vil nogen mon booke mig igen?” “Er jeg blevet for gammel til det her game?” Tankerne har virret rundt i mit hoved, indtil jeg talte højt om det til min mand. Og det er jeg glad for at jeg gjorde, fordi nogen gange hjælper det bare at sige tingene højt;

Hvad end der sker fremover, så er det sidste jeg vil fortryde, at jeg brugte den sidste måned med mit barn på at stresse og panikke over arbejde. Så derfor stopper jeg med det nu. Prøver at skubbe tankerne væk. Og lægger mig på gulvet og leger med mit barn. Går en tur med barnevognen i solen. Henter en croissant. Drikker en kop kaffe med en veninde. Nyder de fine, men iskolde dage vi har lige nu og glæder mig over, at det snart er forår. Og at jeg inderst inde også ved, at jeg nok skal klare mig. Det gør jeg jo altid. På den ene eller anden måde.

Nyd weekenden der ude. Og følg med mig til Norge på instagram story, hvis I har lyst. @sarayoublush

xxx Sara

6 Responses to “Kunsten at ikke stresse”

  1. Christina

    Jeg er hverken mor eller selvstændig, men alligevel et interessant indlæg – og hvor er det et smukt billede af dig 🙂

    Reply
  2. Birgitte

    Skriv evt dine bekymringer ned, krøl dem sammen, læg dem i et syltetøjsglas og opbevar dem der. Så er de gemt af vejen og du behøver ikke have dem i hovedet. Åbn glasset om et år og læs dem. Ingen af bekymringerne er blevet til noget. Promise. Sådan går det nemlig med bekymringer!

    Reply
    • Sara

      En superfin tanke, men jeg tror desværre ikke det er helt så nemt i min situation.. Jeg er nødt til at tage stilling til mine bekymringer nu og tage valg der afgør min fremtid. Men jeg tænker helt klart at din metode virker fint med mindre bekymringer 🙂 Tak for kommentar. 🙂

      Reply
  3. Anna

    Vil du blive som makeup artist? Jeg synes du er dygtig til dit job og hvis det er det du allerhelst vil arbejde med.. men nogle gange kan man tænke i alternativer

    Reply
  4. Line

    Du er så sej og stærk, Sara! Det burde da være fair og kunne lade sig gøre at få lov til at have tid med sit lille barn, uanset hvordan man arbejder. Jeg forstår i hvert fald godt, at det er en beslutning, du har truffet og håber ikke, det skal give for meget stress, pres og negative tanker. Jeg sender i hvert fald god energi <3

    I øvrigt: kan du bookes som makeuprådgiver til bare en enkelt privat person?:)

    Reply

Leave a Reply