Lysere og gladere tider

Hej Hej!

Det smukkeste magnoliatræ står i vores have, det første jeg spottede da vi så huset for første gang. Nu blomstrer de næææsten.. mangler bare de sidste solskinsdage….

Kaffe i pæn Flora kop sker HVER morgen, som det første. Stempelkande eller instant med mælk.

Jeg elsker lyset der kommer ind af vores soveværelsesvindue om morgenen (når solen skinner…) Og den fine støvgrønne farve på væggen er jeg super tilfreds med.

Tænkte det var på tide med en lidt mere positiv update herfra. Det går nemlig meget bedre med det hele lige nu, og det vil jeg gerne dele, så det hele ikke bare bliver klagesang 🙂

Jeg har været ind og ud af Riget til tjek de sidste uger og det ser ud til at brysterne har det meget bedre. Jeg ammer stadig, hvilket også går meget bedre, selv om jeg supplerer med et par flasker om dagen. Det gør mig faktisk ingenting længere, da jeg ser på det som en fordel at lillemanden faktisk accepterer flaske og kan passes af farmand, hvis jeg skal et eller andet. Min store søn, nægtede nemlig at tage flaske, hvilket igen gør mor til den helt store livlinje, hvilket kan være stressende hvis man bevæger sig få meter fra hjemme uden bebsen.

SÅ efter at de mest viltre hormoner har lagt sig, er det ikke så slemt med pulvermælk alligevel. (men phuhaa, hvor syntes jeg det var frygteligt i starten, at jeg ikke strakte til med mine egne bryster…)

Vi har nu snart boet i det nye hus i 4 uger og det er ret vildt, hvor lang tid det tager at komme på plads, især med 2 børn. Der står stadig flyttekasser rundt omkring, manglende paneler, lamper og billeder på væggene, men DET KOMMER. Sjovt nok, har man også meget tid til at kigge på alt det der BURDE laves, når man sidder mange timer i sofaen og ammer og kigger sig omkring i stuen og laver uendelige “to do” lister.

Men vi har fået en have tampolin (yep!), havemøblerne er bestilt, vi har tv signal, drømmetapetet kommer op i denne uge, så mangler der stadig en masse, men det tager vi hen af vejen.

Håber I får en dejlig dag derude

 

Leave a Reply