Makeup helt uden pensler hos Ganni

Den smukke og norske sangerinden og model Kaya lukkede Gannis show. Hun har lige udgivet et skønt album, som du kan lytte til her.

Så er jeg tilbage efter modeugens eneste og bedste show (i mine øjne) Ganni. Trine Skjøth stod bag looket til modellerne, der skulle have en frisk glød som om de lige var kommet tilbage fra “hiking”. Hele looket er nærmest lavet uden brug af pensler. Vi var 6 makeup artister til 30 modeller og blev alle sammen sponsorerede af RMS Beauty, som er mit yndlingsmakeupmærke. Produkter jeg kender i forvejen og som passer perfekt til det jeg godt kan lide; det naturlige look og cremede nuancer. Rms er også både økologisk og vegansk.

Sådan får du looket;

En dråbe af RMS Beauty Oil blev dryppet ned i Un-cover up, som er en foundation og concealer i et. Huden skulle have en ensartet farve, uden at se makeuppet ud.
På kinderne blev kindben markeret med Contour Bronze, som har en lidt brun og grålig nuance og dernest varmet op med Buriti Bronzer ovenpå. Denne blev også duppet på øjenlåg for at give øjnene lidt dybde.
På æblekinden duppet vi på Lip2Cheek i den smukke ferskenfarve Paradise og som highlighter brugte vi den smukke highlighter Peach Luminizer, som er en varmere nuance (og passer fint til en hud med sommerglød) af bestsælgeren Living Luminizer som er mere hvid og lys. Peach Luminizer blev også duppet midt på øjenlåget.
Det sidste produkt på kinderne var Lip Shine i farven Content, som er en kold og smuk rød farve. Denne er transparent og superflot på læberne, men også på kinderne, når man vil have den lidt friske, vindblæste farve i huden.
Vipperne fik mascara på, men kun lidt i rødderne og læberne blev duppet med den smukke læbestift Firestarter, som alle makeup artisterne blev fuldstændig forelsket i.

I Danmark kan du købe RMS Beauty hos River & Raven, Another Nue, Lovechild og Complete Me.

Fra venstre; Mig, Malene Kirkegaard, Gitte Guldhammer (foran), Lou Ditlevsen, Mette Schou og Trine Skjøth. Tusinde tak for en skøn eftermiddag og super god stemning. Tænk hvis man kunne have det så sjovt hver dag på arbejde 🙂

2 Responses to “Makeup helt uden pensler hos Ganni”

  1. Marie-Louise Jønsson

    Hvilken mascara blev brugt? Laver RMS mascara? Det ville være super nice hvis du også havde billeder af produkterne 🤗

    Reply
  2. Jeanne Corinth

    Jeg kunne også ønske mig billede af produkter. 👏

    Reply

Leave a Reply