Makeup Masterclass generalprøve

Det er først i weekenden jeg afholder mine to udsolgte makeup masterclasses, men i dag, havde jeg inviteret en lille fin flok damer til generalprøve. Mathilde, Hanni, Trine, Acie og Amalie – sikke et hold at teste konceptet på.

Jeg har valgt at lave en hands-on masterclass, dvs at alle skal selv have fingrene ned i produkterne og lægge makeup på sig selv, under vejledning af mig. Produkterne er fra mine samarbejdspartnere Sephora, Zoeva, MAC, Tromborg, Natasha Denona og Marc Jacobs.

Trine er tilfreds med øjenskyggerne. De pæne lokaler vi er i, er Sine Ginsborg Makeupskole, hvor man kan uddanne sig til makeup artist to gange årligt.

Jeg havde lovet Acie “kindben”, og det fik hun. Hun er meget fokuseret lige her, men jeg tror hun var tilfreds 🙂

Jeg er selv med og lægger makeup på mig selv, samtidig som jeg taler, forklarer og hjælper til.

Hanni med sit pæne mascara fjæs. (hvorfor er det at vi alle se så fjollet ud, når vi putter mascara på?)

Jeg hjælper Mathilde med en sort eyeliner, der skal smudges ud med en vatpint. Voila. Fra dag til aftenmakeup.

En super god aften. Nu glæder jeg mig endnu mere til fredag og lørdag.

God aften!

One Response to “Makeup Masterclass generalprøve”

  1. LeahSephira

    Din masterclass lyder så god, og jeg synes det er en mega fed idé. Og virkelig fine lokaler det bliver holdt I 🙂

    Reply

Leave a Reply