Masterclass with Mario Dedivanovic Foundation and Contouring

Skærmbillede 2016-03-13 kl. 08.30.07

I går var jeg til Masterclass med Mario Dedivanovic – bedre kendt som Kim Kardashians makeup artist eller #makeupbymario på instagram, hvor han har over 2 millioner fans.

Mario demonstrerede et af hans signatur glam looks på en scene, hvor han over 2 timer gik igennem alle hans produkter, teknikker og tips. Som makeup artist lærte jeg ikke det vilde, men det er alligevel sjovt at se hvilke produkter han bruger og høre hvordan han bryder det hele ned, steg for steg. En makeup, der vil vare i 2 dage, som han selv sagde det….

Her er Marios hemmeligheder og step by step til at få en smuk hud – OG hans contour teknik:

Foundation

Skærmbillede 2016-03-13 kl. 08.37.15

Start med fugtighedscreme. (ingen primer)

Derefter foundation på hele ansigtet. Husk halsen, nakken (hvis du har håret op) og ørene – dette afsløres især på billeder.
Mario brugte Stick Foundation fra Bobbi Brown, men andre favoritter er foundation fra Giorgio Armani eller Laura Mercier, hvis det skal være helt naturligt.

Tip: Vent med at lægge foundation under øjnene til øjenmakeuppen er lagt, så slipper du for at rense evt dryssen væk.

Skærmbillede 2016-03-13 kl. 08.47.20

Når foundation er lagt med pensel/svamp eller fingre, bruger Mario en fugtet Beautyblender – den pinke svamp, til at arbejde foundationen godt ind i huden. Den fugtede svamp gør at huden bliver smuk og “levende”.

Contour

Skærmbillede 2016-03-13 kl. 08.46.51

Som contour brugte Mario både Shade & Illuminate fra Tom Ford, Contour Kit fra Anastasia Beverly Hills og en mat bronzer fra Smashbox. Det var lidt uklart hvordan han gik frem her, da han gik lidt frem og tilbage og arbejdede produkterne godt ind i hinanden, men han brugte produkterne i den rækkefølge og bruger dem under kindben, under hagen og i hårgrænsen. Det handler om at bygge makeuppen op, kigge godt efter i spejlet og blende, blende, blende.
Når han contourerer næsen, bruger han en smallere pensel og kun “resterne” af produkt, som næsten ikke rører ved huden. Det skal være helt svagt.

Når øjenmakeuppen er lagt, renset han området under øjnene med en vådserviet, så det er helt rent, før han la lidt fugtighedscreme igen og en fondation i 3 toner lysere end resten af ansigtet. Foundationen blev lagt med en en fugtet svamp og presset ind i huden i en trekantet form, fra under øjet og ned på kinden.

Baking

Skærmbillede 2016-03-13 kl. 08.48.53

Dette er også en gammel makeupteknik, som er blevet populær igen igennem Youtube og kendisser, men en teknik der mest er brugt af dragqueens, som skal have MEGET makeup på, der skal HOLDE. Det er ikke en teknik, jeg vil anbefale, da pudrene der findes i dag, er så gode som de er og jeg aldrig vil anbefale nogen, at bruge så meget makeup eller pudder, som er nødvendigt ved baking, da det fremhæver de mindste fine linjer og rynker omkring øjnene. Har du ingen rynker, har du slet ikke brug for baking, fordi du er ung og smuk i forvejen. Det er min mening, men her kommer Mario’s baking tip:

Mario tog en fugtet trekant svamp og pressede Bobbi Browns Retouching Powder under øjnene, på næsen og midt på panden (fås i 3 farver, en gul til varme hudtoner, en sart rosa til de lysere og en helt transparent. Mario brugte den gule til denne makeup). Han kom ret meget pudder på og lod det altså sidde, uden at blende det ind. Det er nu “bakingen” sker – at pudren absorberes af foundationen under. Pudren skal ligge på huden et stykke tid, inden du let børster det overflødige pudder væk med en ren stor pensel.

Blush og Highlight:

Skærmbillede 2016-03-13 kl. 08.36.08

Til sidst bad han modellen om at suge kinderne lidt ind, inden han la Too Faced Blush i farven I Will Always Love You (fås hos Sephora) – en fin fersken tone, på æblet af kinden og let op langs kindbenet. Som kronen på værket blev Nars Dual Intensity Blush i farven Jubilation lagt som highlighter (kan ikke finde den, må være et gammelt produkt) lagt på toppen af kindbenet, lige over amorbuen, i øjenkrogen, over næseryggen og lige under “knækket” af brynbenet.

 

One Response to “Masterclass with Mario Dedivanovic Foundation and Contouring”

  1. HeLene

    Tak for en artikel hvor jeg lærte noget, trods at jeg ikke går ind for contour. Men jeg har en fin blender svamp (RT) som jeg ikke får brugt ret meget da det tager alt for lang tid at bruge den har jeg syntes. Gøre den våd, tage klatter foundation på og så arbejde det fint ind en sektion ad gangen, det går til fest men ikke på travle hverdage hvor det handler om sekunder. Tak være din artikel fandt jeg ud af at jeg kunne “smide” foundation på med fingrene, fugte svampen og gå efter og arbejde foundationen ind. Meget hurtigt og rigtig godt resultat! Har lige testet og er supeglad for resultatet!!!! Mange tak!

    Reply

Leave a Reply