Miu Miu L’eau Rosée

Jeg har altid haft en svaghed for Miu Miu’s univers. Jeg ejer ikke et eneste stykke tøj fra mærket, men jeg har altid vidst, at når mærket ville lancere en duft, ville jeg elske den. Den første duft kom i 2015 og duftede af liljekonval, rose og trænoter. En duft jeg ejer og stadig elsker. I 2017 kom opfølgeren og en duftvariant med en lettere, mere sprudlende duft; Miu Miu L’Eau Bleue. Denne gik min næse forbi i min barselståge…

I marts lanceres den seneste duftvariant Miu Miu L’Eau Rosée, som også er en lettere fortolkning af den første duft, hvor liljekonval har fået selskab af solbærknopper og musk. Den mærkes helt klar mere bæragtigt og sød, men stadig på den raffinerede og lette måde.

Super fint og frisk duft. Helt klart et godt bud på en forårsduft.

EDT 50 ml 685 kr.

Pst. Og så har jeg altid en svaghed for de påkostede og flotte reklamekampagner der bliver lavet. Altid med store armbevægelser og de bedste instruktører der formår at indkapsle duftens essens og histore så fint, man næsten kan dufte parfumen igennem skærmen..

Leave a Reply