Mommy’s Corner: Gør jeg noget som helst rigtigt?

Og det er ikke et spørgsmål som sådan, men mere en tanke jeg tit sidder med for tiden. Dem der følger mig på instagram, ved at jeg i et stykke tid har kæmpet med at få mine børn til at sove. Jeg investerede i Godnatbjørnen Tjugga efter utallige anbefalinger, også i en lydbog fra samme forfatter som jeg afspillede for min ældste dreng – han er 5 år i december.
Da vi spillede historien sagde han:  “Hvorfor taler hun så langsomt?” “Hvornår starter historien?” (Efter stemmen i 15 minutter havde sagt  “gaaaab” og “jeg eeeeeelsker at putte” igen og igen..) og til sidst. “Den er kedelig.” Ungen ligger der med kæmpe store øjne og er ikke spor træt…

Jeg har åbenbart bare et barn, som snildt kan være vågen til kl.23 om aftenen. Som regel falder han omkuld mellem kl.21 og 21.30, men det er laaaaangt senere end jeg ønsker, og det ender som regel med både konflikter og skæld ud inden vi når der til. Han “hader at sove” som han selv siger, og elsker at drille, fjolle og grine når han skal sove, og gerne provokere med lidt ord og sætninger, som han ved jeg ikke kan lide. Yes, vi taler flotte bandeord og “jeg hader dig”. Og jeg får UENDELIG dårlig samvittighed når jeg skælder ham ud inden han skal sove, men jeg er så træt og så udkørt og så frustreret at jeg ikke altid kan lade være. Hvad pokker skal jeg gøre?

Jeg har besluttet mig for at tale med en børnepsykolog for at få nogle værktøjer til at få en bedre dialog her hjemme. Det er især mig der har problemer med min store dreng, da han helt bestemt foretrækker hans far til enhver tid. Det kommer sig nok af, at den lille på halvandet år tager den opmærksomhed han kræver, og tit fra mig. Og jeg kan godt se det, at jeg burde tilsidesætte mere kvalitets- og alenetid med min store dreng. Jeg føler bare jeg er kørt helt fast lige nu, og som selvstændig hvor jeg tit også arbejder om aftenen, eller hvor der måske også skal planlægges dagene der kommer og tales lidt voksensprog, er det drænende at det som regel altid tager 1,5-2 timer at putte og at klokken tid bliver 22 før man kommer væltende ned trappen.

Den lille har indtil for 1 uge siden været en drøm at putte, men pludselig kræver han også mere og græder og græder, når vi lukker døren. Det ender tit med at jeg ligger med ham, indtil han falder i søvn, hvilket også er fantastisk hyggeligt og dejligt, men ikke når man har barn nummer to at tage samme tur med bagefter – en tur der iøvrigt også kræver meget mere.

Oh lord, sikke en smøre. Det var bare lidt en forlængelse at de frustrationer jeg har hintet til på instagram, hvor folk har været vildt søde at komme med råd og tips. Vi kæmper alle med hver vore problemer og det er tit dejligt at dele og få at vide, man ikke er den eneste i verden.

Jeg elsker mine børn over alt på jorden, men hvor er det bare også det hårdeste og sværeste job i verden. Gør man nogensinde noget rigtigt? Det kan man godt spørge sig selv om en gang i mellem.. i hvert fald mig.

7 Responses to “Mommy’s Corner: Gør jeg noget som helst rigtigt?”

  1. Anett

    I hear you sister! Søvn er så essensielt – både for barnets utvikling og velbefinnende – men ikke minst for foreldrene og dynamikken ellers i familien! Vi hadde samme problem med vår datter da hun ble 4-5år, hun brukte lenger og lenger tid på å sovne og ville aldri legge seg. Vi gjorde kort prosess før det utviklet seg for mye, da det ødela både for våre kvelder og for lillebror på 2år som heller ikke fikk sove (de delte rom) I Norge har vi en fantastisk dame som heter Karin Naphaug (sovekarin) som er søvnspesialist. Vi følte på at det var en terskel å kontakte fagfolk, men hallo! – vi kontakter da spesialister når det gjelder en ødelagt vaskemaskin eller vårt boliglån – så hvorfor ikke når det kommer til noe så viktig fos oss alle som søvn?! Hun kom hjem til oss og hadde EN kveld med samtaler og legging av vår datter. Det ble både gråt og skrik, men hun fikk jenta til å sovne på under en time – noe som for oss på det tidspunkt var helt umulig å få til. Så hadde vi oppfølgingstamtaler på telefon i uken som fulgte (min datter skulle ringe henne allerede morgenen etter og fortelle hva hun syntes, og også de neste morgener for å fortelle hvor flink hun var – hun fikk eierskap i prosjektet selv og følte seg så dyktig når det gikk bra. Og det gjorde det! Etter den dagen hadde vi aldri mer protester (utover det som er normalt fordi barn helelr vil leke enn å legge seg) ved leggeid, og hun sovnet raskere og raskere ut over uken og etter et par uker var problemet vekk. Vi kunne lese og kose og si godnatt, og hun sovnet selv uten å stå opp eller gråte. Vi angret kun på at vi ikke hadde kontaktet hjelp tidligere 🙂 Nå har dere nok ikke vår sovekarin i Danmark, men dere har helt sikkert søvnspesialister som kan gjøre hjemmebesøk – og hvis ikke så kan du også kjøpe hennes bok med råd og tips til hvordan dere kan få til dette selv. Men det krever at dere er samstemte, konsekvente og står i stormen mens det pågår. Bøyer man av og går tilbake til gamle synder med å sovne sammen, drive service med mat/vann/kos/lengre eventyr etc etter leggetid – så må man begynne hele veien pånytt. Barn er ikke dumme, de ser hvor det kan pushes og dyttes og er jo skapt for å teste grenser og trenger at regler er regler, og at de følges uansett. Ønsker dere lykke til – søk hjelp! Du kan lese om Sovekarin og kjøpe hennes bok her : https://www.sovekarin.no/

    PS: vår datter er nå teenager og sover gjerne 13 timer om natten hvis hun får lov ;-D

    Reply
  2. Sara

    Hei! Tusen takk for en lang kommentar og fin historie. Åhh jo… det kan være det er der vi ender vi også. Jeg ser ikke på det som noe tap å kontakte fagfolk, man blir jo bare så mye i tvil selv som foreldre og vil jo bare gjøre det så godt man kan. Men noen ganger kommer tvilen bare til å ødelegge. Også frustrasjonene. Og jeg syntes kanskje at min sønn også er begynt ødelegge det for seg selv også, fordi han kjører seg selv opp til et energinivå som hverken han eller vi har krefter til, når alt kommer til alt.
    Men takk for din kommentar og vildt at din datter allerede er 13 år.. tiden fly hva 🙂 KH Sara

    Reply
  3. AJ

    Bare lige et lille tak for at dele din frustrationer, den ærlighed gør mennesker til bedre forældre.

    Reply
  4. Louise

    Hvor befriende at høre, at man ikke er den eneste der nogen gange kan tænke om man overhovedet gør noget rigtigt. Her går det fint med søvnen, men har så andre problemstillinger, der også kan få de tanker i gang. Hang in there!

    Reply
  5. Astrid

    Jeg kan så godt følge dig. Jeg har to drenge der er jævnaldrende med dine og den ældesre er også en rigtig natteravn der snildt kan være vågen til midnat og ikke forstår meningen med at skulle sove. Natteravn kombineret med trodsalder er bare ikke ret sjovt.
    Alle børn er forskellige men vores dreng er meget glad for at blive kløet/nusset på ryggen og maven. Han bliver helt afslappet og meget af den uro han har i sig forsvinder. Han falder ikke altid i søvn af det, men det bliver nemmere for han at falde i søvn efterfølgende. Og så får han også bare lov til at komme lidt senere i seng fordi han bare ikke er klar til at sove kl 19. Håber i finder en løsning.

    Reply
  6. Julie

    Åh det kender jeg sandelig alt for godt. Her har det hjulpet meget at tage luften af ballonen og ikke køre med på konflikten, sådan som det ellers var blevet vores fælles vane/rutine – min ældstes og min. Det var skrappe og sure mor mod provokerende barn.
    Lidt tilfældigt talte jeg med børnehaven om det og fik det råd at lave om på hele rutinen og rækkefølgen i vores aften og så ikke gribe den, når min søn lagde op til konflikt. Og det har simpelthen hjulpet. Det og så at give plads til at han ikke altid er så træt og gerne må ligge og læse selv med et lille lys tændt.

    Reply
  7. Signe

    Kære Sara
    Tak for indlæg som dette! Det er befriende og en stor trøst at vide, at også megaseje og -smukke bloggere kæmper med forældreskabet (og alle mulige andre ting). Jeg har selv en datter på et halvt år og har allerede erfaret, at hun er det eneste i verden, der kan gøre mig sådan for alvor vred – især når det drejer sig om søvn. Hvilket efterfølgende fører til dårlig samvittighed og netop følelsen af, at man slet ikke kan gøre noget rigtigt med det barn. Jeg er sikker på, du er en sindssygt god mor (det synes jeg også dine stories bærer præg af), og jeg håber, I kan få lidt hjælp til at få mere rolige aftener <3

    Reply

Leave a Reply