Mommy’s Corner: Om at føle sig som en røv dårlig forældre

Oh lord.

Efter mine forkælelsesdage, som var oh-så-dejlige sidst uge, er jeg tilbage i rollen som halv-enlig mor, med en mand som arbejder lange dage. Og det er virkelig dejligt, at min mand har meget arbejde. Han er også selvstændig og nu er der virkelig vind i sejlene og jeg hepper på han og siger aldrig han skal takke nej til noget. MEN hold da op, hvor er det bare hårdt at være alene med to børn!!

I dag har jeg haft dem begge alene hele dagen, dvs fra de stod op og til de gik i seng. Sølve ELSKER sin far og spørg efter ham med det samme vi står op. Han savner sin far. Morgenen går egentlig ret fint, indil jeg finder ud af, at far er kørt til Jylland med både bæresele og barnevogn. Jeg løber lidt stresser rundt, indtil jeg propper Finn ned i Sølves gamle paraply klapvogn, som jeg lægge helt ned i ryggen og følger Sølve til børnehaven. Det går fint. I løbet af dagen får jeg intet lavet, da Finn ikke er den store deep-sleeper. Han tager gerne 40 minutter a to omgange, altså helt modsat sin bror, som gerne tog 2-3 timer midt på dagen. Og de fleste gange, sover han når jeg går med han i barnevognen, til eller fra børnehaven, så det er ren transportid og ikke tid, hvor jeg får udrettet det store. (men halleluja for podcasts, headset og mail på telefonen)
Og selvfølgelig behøver jeg ikke at lave det store, “jeg er jo på barsel”, men når opvaskemaskinen er fyldt, det flyder med beskidt service, havregrød i gryden og rester af mislykket forsøg på at give Finn det mindste frugtmos, havde det været dejligt at få væk det værste. For ikke at snakke om kælderen, med vasketøj der rent faktisk er rent (halleluja for vores nye tørretumler!!!) nu har vi ikke mængder med beskidt og vådt tøj mere, men rent og tørt tøj som bare skal foldes og lægges på plads. Det bliver en anden dag.. Sammen med at betale regninger, få styr på barselsdagpenge systemet og planlægning af Finns navnefest.

Når jeg skal hente Sølve pisregner det. Ok så mangler man virkelig sin barnevogn og sit regnslag. En stor regnfrakke bliver kastet over klapvognen, med en skrigende Finn ned i. Han har været ret pylret hele dagen og er ret utilfreds med at ligge ned lige nu.

Sølve er hentet og spørg med det samme efter sin far. Han savner sin far. Vi køber en pose teboller og tomatsuppe (fra frost) til aftensmad. Hjemme ser vi lidt Ramasjang og leger lidt mens vi spiser en bolle. Sølve får tigget sig til endnu en bolle, selv om jeg VED det går ud over hans appetit til aftensmaden. Jeg gir mig, mens han lover han vil spise aftensmad alligevel. Tomatsuppe med pasta er trods alt en af hans livretter, så jeg regner med at han spiser. Da jeg kommer ned i stuen igen efter at have skiftet ble på Finn, smiler Sølve bredt. Han har spist sin 3.bolle. Nu ved jeg, aftensmåltidet er ødelagt. Sååå, jeg spiser tomatsuppe alene inden vi leger med biler og vi diskuterer igen, igen, igen, at han altså er NØDT til at komme i bad. (hvad er det med drenge og bad!?)
Jeg tager først Finn i bad, siden får jeg slæbt Sølve modvilligt op ovenpå og tændt for bruseren. Han er blevet ret sej til at gå i brusebad fremfor karbad, men det endte i et stort hyl igen, fordi han var nødt til at få vasket hår, noget han virkelig HADER.

Phuha.. så kom putningen. Det er vitterligt ikke nemt med to børn. Jeg putter Sølve ca.19.30. Finn ca samtidigt, med det er jo umuligt når man er alene. Skal jeg putte Finn først eller Sølve? Hvad hvis jeg ammer Finn og han stadig er lysvågen bagefter, fordi det er for tidligt? Jeg starter derfor med Sølve, som sjovt nok er vågnet godt op (som man jo gør, lige inden puttetid) og er i sit lidt drilske humør. Finn er mega pylret og vil have fat i alle de ting, Sølve ikke vil lad ham lege med. Jeg kan mærke jeg ikke orker mere. Jeg er så træt, så træt, så træt og har bare brug for at have 1 time for mig selv, uden børn, inden jeg selv dejser om i seng. Bare lidt tid for mig selv, uden nogen der hænger på mig. Uden nogen børnefjernsyn, gråd eller larm. Giv mig et glas vin og noget chokolade!!

Jeg er en skrap mor. Og jeg skal lære og øve mig på at være mere tålmodig. Jeg kan på en måde godt forstå han foretrækker sin far. Far er altid med på en leg og tager næsten altid på legeplads efter børnehaven, mens jeg altid har Finn på armen og er derfor lidt mindre mobil. Jeg ammer stadig fuldt, han vil slet ikke have andet, men vi øver hver eneste dag, ske for ske, fordi han gerne må få andet at spise end modermælk også. Så kan jeg også få lidt mere frihed, til at være sammen med Sølve alene. Det savner jeg. Jeg savner min dreng uendelig meget. Lige nu føles det som om vi er ret langt fra hinanden og det smerter mit hjerte vitterligt. Jeg føler mig som en mor der ikke strækker til. Jeg ved det er normalt og at det føles sådan for mange. Derfor skriver jeg denne blogpost. Skriblet ned lige efter at Sølve endelig faldt i søvn i mellem boglæsning, putning af Finn og så god nat sange….

26 Responses to “Mommy’s Corner: Om at føle sig som en røv dårlig forældre”

  1. Stine

    Vil bare sige at det kender jeg aaaaalt for godt!!! Men i øvrigt, hvordan putter man to børn alene?? Sover de på samme værelse?
    Men mega vigtig blogspot! Tak!

    Reply
    • Sara

      phu ha… ja hvordan pokker putter man to børn alene. Laver en blogpost hvis jeg kommer på en genial løsning… De sover endnu ikke på samme værelse. KH Sara

      Reply
  2. Annette Aarre Dalsgaard

    Pyhh det lyder som en af de hårde dage :-* En af dem, der bare skal overståes.
    Kram herfra med de store drenge på 14 og 12 år….ja det bliver nemmere 😀

    Reply
    • Sara

      I know. At det bliver nemmere. Det er bare en periode man skal trækkes igennem… men alt er nemmere, når far er hjemme. Måtte bare komme af med lidt brok, og fortælle lidt om at alt ikke bare er glory days 😉

      Reply
  3. Tina

    Sender en masse gode tanker. Du er stærk, og det skal nok blive bedre med tiden ❤️

    Reply
  4. Tasja

    Åhhh du har lige beskrevet min dag til mindste detalje. Finder trøst i jeg ikke er den eneste..😊 Op med benene og nyd roen, inden du falder i søvn på sofaen..😉

    Reply
    • Sara

      Ha ha ha.. tak og i lige måde! Glæder mig allerede til at falde i søvn igen i aften. Har sovet ELENDLIGT i nat, så i aften bliver det ingen sofa tid, men direkte i seng efter børnene…. snork!

      Reply
  5. S

    Det bliver bedre! Tro på det og klap dig selv på skulderen over at du kom gennem dagen. Jeg kunne have skrevet præcist det samme for et år siden. Det ER hårdt og de første gange alene med begge børn er uoverskuelige, men med tiden finder man nogle tricks og børnene indfinder sig. Min store pige er også mega farglad – igen fordi jeg er den skrappe og har haft en baby på slæb – og jeg kan så godt genkende den der ærgerlige følelse af at være kommet på afstand af sit barn pga. små, daglige konflikter. Men nu hvor de er større er der faldet mere ro på, og snart sidder du efter en putning der gik uden problemer og er pavestolt:)

    Reply
    • Sara

      Dejligt at høre. Og jeg er sikker på, at det bliver bedre med tiden. Når jeg ikke fuldammer mere, og ikke ligger og ammer natten lang i stedet for at sove, har jeg nok mere overskud. Lige nu trækker det bare tænder ud… 🙂

      Reply
  6. Louise

    Tak for det fine og ærlige indlæg, jeg kan så godt sætte mig ind i alt det du skriver! Mine børn er nu 1.5 år og 3,5 år og det er blevet MEGET nemmere! Dog ikke sagt at der stadig ikke er dage hvor det hele sejler og jeg bare føler mig utilstrækkelig 😅

    Reply
    • Sara

      Dejligt at høre det bliver det nemmere med alderen, selv om det vel altid også dukker nye konflikter/problemer op… phu ha.. 🙂

      Reply
  7. Kim

    Puh hvor jeg husker den tid, og det samme du beskriver, hvor man forsøger at dele sig op og være der for begge, men det er svært at føle man slår til… Jeg lover dig: det bliver nemmere! Finn bliver større og vil kunne sidde med ting mere selv og Sølve bliver også mere selvhjulpen. Men pyha hvor er det hårdt i perioder når de er så små, og man føler man konstant er bagud med praktiske ting og opmærksomhed!
    Jeg husker det som at alting blev nemt da yngste fyldte to? Håber det er rigtigt husker;). Kram til dig

    Reply
    • Sara

      Tak Kim 🙂 Jeg ved det godt, det bliver nemmere… og alt er også nemmere, når far er hjemme 🙂

      Reply
  8. Louise

    Jeg kunne have skrevet det indlæg, bortset fra at jeg nok ikke havde gennemført to gange børnebad på en alene-dag :)! Særligt det med tålmodigheden og at være den skrappe mor tumler jeg også med. Men de små lærer jo også så meget af at skulle vente, være frustrerede osv. Kram fra en anden mor til to små.

    Reply
    • Sara

      Tusinde tak Louise! og jeg ved godt det var meget med to x bad, men så går også tiden lidt. Nogen gange kigger jeg på uret kl.17 og tænker, phu ha, er det stadig 2 timer til de skal puttes! ha ha ha… (tænker heldigvis ikke sådan hver dag, men når jeg er alene med dem, så er det som om jeg er en servicerobot som aldrig strækker til…)

      Reply
  9. Marie

    Av, av, av. Husker det alt for godt. Har altid drømt om at få en barsel med et barn, der sover mere end 30 min. ad gangen. Hvad man ikke ville kunne nå…fx bare at sidde alene og glo…

    Reply
    • Sara

      Phu ha… oh yes! Var heldig med den første, og husker jeg nød det og glædet mig til han skulle vågne igen. NU slår jeg vejrmøller (ikke bogstaveligt) hvis han sover mere end 30 minutter!

      Reply
  10. Stina L.

    Puha, flashback til mit liv for 4 år siden, ofte alene med tre drenge på 0, 4 og 6… Jeg føler med dig, og selvom det nok ikke hjælper dig så meget lige pt, så BLIVER det altså nemmere med tiden. Der er bare perioder af småbørnsforældre, hvor man er i ren overlevelsesmode. Mange postive tanker til dig herfra 🙂

    Reply
  11. Christine

    Tak for det modige og ærlige indlæg.
    Jeg var igennem præcis det samme med min ældste dreng, da min datter var ca. 1/2 år. Jeg følte vi havde mistet vores tætte bånd fordi jeg hele tiden havde en baby på armen og ammede. Og min dreng reagerede med den vildeste trodsalder! For mig og min dreng hjalp det rigtig meget at sørge for at lave ting alene sammen i weekenden – vi begyndte til sang sammen hver lørdag, gik i biografen osv. Uden at den yngste var med. Det hjalp alverden, både på vores forhold og på hans vrede i det hele taget. Men der er selvfølgelig stadig dage hvor man virkelig glæder sig til at de er lagt i seng 🙂

    Reply
    • Sara

      Tusinde tak for din kommentar! Det er også noget jeg helt sikkert vil prøve at gøre mere. Lige nu, mens jeg sidder her og skriver, er far taget med Sølve til fodbold. Jeg skulle ikke være med, sagde Sølve. Ahhhhh…. forstår godt han kæmper. Jeg havde bare brug for lidt tid alene. Har været med ham til fodbold de to sidste uger, alene, men ja, også med Finn i bæresele. Jeg er nødt til at fokusere mere på alenetid med ham. Helt klart! Tak for dit tip og påmindelsen. KH Sara

      Reply
  12. Marie-Louise Jønsson

    Af hensyn til det “tætte bånd” mange nævner siger man også at storesøster eller storebror (kan ikke helt huske hvor gammel din sølve er 🤔) først er følelsesmæssigt klar til at få en lillesøster/bror når de er omkring 3 år

    Reply
  13. Alexandra

    Sarah, hvor er det altså bare et flot indlæg! Det er så svært, det med både at være ‘åh så træt af sine børn’ og samtidig, inderligt, savne tætheden med dem. Så fint og ærligt skrevet <3

    Reply

Leave a Reply