Når huden skal stråle nytårsaften

Min nytårsaften er ikke det samme nu, som tiden inden jeg fik børn. Der gik jeg meget mere op i forberedelserne end jeg gør nu, så som alt fra de rigtige strømpebukser, til accessories og hvad der skulle med i håndtasken af makeup. I dag har jeg andre at tænkte på, end kun mig selv, men er det nogle ting jeg ikke går på kompromis med, er det at være lidt ekstra god ved huden i dagene op til, for at give huden mere glød og en endnu bedre base for en smuk makeup (med glimmer, selvfølgelig)

Her er hvad jeg skal gøre, dagen inden nytårsaften;

Økologisk og superlækker, cremet rensecreme som har den mest opfriskende duft af kamille, eukalyptus, bergamotte og rosmarin. Renser huden uden at efterlade den tør.
Miracle Cleanser fra Aurelia

Giv din hud en dybderensende peeling, uden brug af hårde skrubbekorn. Denne peeling med mælkesyre og AHA syre renser huden i dybden og sætter godt gang i blodcirkulationen. Forvent at bliver rød i hovedet og lidt varm i huden – det bliver arbejdet aktivt i huden med at give din hud masser af glød.
Peel Mask fra Ecoocking

Denne lermaske kan meget mere end at rense huden i dybden og fjerne små urenheder. Den giver nemlig huden en opstrammene effekt og virker opstrammende på porene – noget der er perfekt inden en stor fest, hvor makeuppen skal sidde perfekt. Indeholder også mandelolie, så huden ikke får den udtørrende effekt andre lermasker gerne kan have på huden.
Goodess Skin Clay Mask fra Charlotte Tilbury

Jeg elsker personligt at afslutte en “hjemmespa aften” med en fugtmaske. En rigtig god fugtmaske, som gør at huden er mættet med fugt som ofte gør at huden får lidt mere volumen. En af de bedste fugtmasker jeg har prøvet er Hydraphase Intense Mask fra La Roche Posay, som indeholder beroligende thermalsk kildevand og hyaluronsyre, og er dejlig kølende på huden – virkelig lækkert efter Peel Masken.
Hydraphase Intense Mask fra La Roche Posay

Jeg har LÆNGE været vild med sheetmasker og øjenmasker. Sådan nogle man kan putte på under øjnene og lave alle mulige andre ting, mens den virker. Denne øjenmaske er den absolutte bedste jeg har testet og en øjenmaske der giver resultater øjeblikkeligt. Den mindsker rynkerne rundt om øjnene og gør at huden ser meget mere “bouncy” og lækker ud. Pakken indeholder 6 sæt gelemasker og et serum, der skal på huden inden masken, der indeholder det berømte og helt unikke EGF serum – et plantebaseret protein, der stimulerer cellernes egen fornyelse.
EGF Eye Mask Treatment fra Bioeffect

Inden du siger godt nat og får lidt søvn inden natten hvor du måske får sove knapt så meget, skal der serum på din hud. Advanced Night Repair serum et langt fra en nyhed, men et natserum jeg stadig vender tilbage til, da det aktivt renser cellerne for affaldsstoffer om natten, så de kan arbejde mere effektivt med at gøre din hud smuk.
Advanced Night Repair Serum fra Estée Lauder

Hvordan kan man undgå at bruge en jaderulle tænker jeg nu – efter at jeg i mange år, tænkte hvad i alverden man skulle med den grønne dims. Ha ha ha… nu kan jeg slet ikke undvære denne lille fætter, som både fjerne muskelspændinger i huden, får produktet under (i dette tilfælde Advanced Night Repair serum – men det kunne også være ovenpå fugtmasken) til at komme dybere ned i huden – OG selvfølgelig sætter godt gang i blodcirkulationen.
Jaderulle fra SMUK Skincare

2 Responses to “Når huden skal stråle nytårsaften”

  1. Pernille Sparsø

    2 spørgsmål:
    1) vasker du fugemasken af til sidst, og med hvad/hvordan?
    2) benytter du natcreme oven på dit Advanced Night Repair serum?
    Godt nytår, og tak for en dejlig blog!

    Reply
  2. Marie Emilie

    Jeg har købt en jaderulle, eller har faktisk fundet ud af at det ikke er rigtig jadesten, men ellers er det helt den samme. Ved du om den er ligeså god som en “rigtig” jaderulle, og stadig kan gøre de ting du nævner ovenfor?:) Rigtig godt nytår!

    Reply

Leave a Reply