Out of Order, men forhåbentlig snart på toppen igen

Tusinde tak for alle jeres søde kommentarer til mit forrige indlæg. Det varmer virkelig! Jeg skal nok svare på alle jeres fine kommentarer efterhånden.. Og forhåbentlig snart også lave nogle andre indlæg, der ikke kun handler om sygdom og problemer, ha ha… MEN

Udfordringerne vil vidst ingen ende tage for mig, og siden sidst har jeg desværre været så uheldig at få en brystbyld. Det lyder utroligt ulækkert og det er det på en måde også, men det er altså en bakterie der kommer af sår, rifter og slid på brystvorterne, som har har valgt at bosætte sig i mit bryst og bygge et slags rede i form af en indkapslet byld.

Min sundhedsplejerske mente, da hun mærkede på knuden i mit bryst den dag vi flyttede ind i vores nye hus, at det var ophobning af mælk og at den blot skulle masseres væk. Jeg havde da på fornemmelsen det var mere end det, da denne knude var sten hård og ikke til at rykke med hverken varme bade, omslag eller massage. Alligevel, i en travl hverdag med to børn og nyt hus, blev jeg ved i næsten 1 uge inden jeg endelig tog mig sammen og tog til (min nye) læge. Så gik det stærkt og jeg kom ind på hospitalet hvor de konstaterede det var en brystbyld, sagde en hel masse på uforståeligt lægesprog (hallo kan I please tale ordentlig, så almindelig dødelige forstår hvad I mener?), punkterede bylden, drænerede den og sendte mig hjem med antibiotika.

I går kom jeg så til tjek igen, til en anden læge, hvor bylden var blevet større, så hun besluttede at lægge dræn ind. Jeg HADER hospitaler, nåle og blod, så jeg kiggede selvfølgelig overhovedet ikke på hvad der blev lavet mens jeg var bedøvet, men fik lidt af et chok da jeg rejste mig fra senge og så min nye accessories i form af en stor slange, pose og ventil, som jeg så fik besked om at jeg skulle læres op i, at kunne bruge selv.
Så nu skal bylden skylles med saltvand via en ventil 6 gange i døgnet, før jeg skal til tjek igen i morgen. Så håber jeg de fjerner drænet og at antibiotikaen kan tage resten…

Nu kan jeg snart ikke andet end at grine/græde af det her show jeg har kørt de sidste 5 uger…. Håber virkelig det her er toppen af kransekagen og at jeg snart kan sænke skuldrene og nye mine to drenge, nye hus og måske min mand.. 😉

The good news, er at lille bebsen har indhentet al sin tabte kropsvægt og ligger i normal kurve igen med et matchvægt på 4,9 kg. som blev målt her til morgen. DET gør en ny mor glad, om ikke andet.

10 Responses to “Out of Order, men forhåbentlig snart på toppen igen”

  1. S

    Øv, hvor lyder det urimeligt hårdt.. Det beviser bare, at man ved bedst selv – du kender din krop bedst og også dit barn, uanset hvad de professionelle siger. Pas på dig selv og husk at amning ikke er alt. Det er forbandet svært at give slip på (siger jeg som har ammet to børn men kun har døjet med mælkeknuder og let betændelse), flaske er bare nogle gange den bedste løsning for alle parter. Rigtig god og hurtigt bedring.

    Reply
  2. Marie Jensen

    Puha det lyder hårdt. Kan huske min dreng reagerede med dårlig/ondt i mave, da jeg fik medicin. Så hvis du stadig ammer, så overvej at give ham probiotika, så hans mave får lidt hjælp:)

    Reply
  3. Dorthe Simoni

    Av av av! Så uheldigt!! Håber du snart er på toppen igen 🙂

    Reply
  4. Carina

    AV, hvor lyder det ubehageligt!!
    Og ja, tiden efter en fødsel er langt fra altid lutter lagkage…. forhåbentlig kommer der snart lidt mere ro på tingene hjemme hos jer.

    Reply
  5. Sofie R

    Åh nej det var dog uheldigt :-/ Rigtig god bedring med det hele, og dejligt at lillemanden trives <3

    Reply
  6. Karina

    Ingen forbereder en på, hvor vanvittigt det der amning kan være. God bedring ??

    Reply
  7. LeahSephira

    Øv for fanden da også, det ser virkelig ubehageligt ud og lyder ubehageligt. Håber du kommer ovenpå snart! Det er da virkelig også bare uheldigt.

    Reply
  8. Solveig ringstrøm

    Uf da… rigtig go bedring ???

    Reply
  9. Mathilde

    Åh, sikke noget! Rigtig god bedring til dig – jeg krydser fingre for, at du hurtigt kommer på toppen igen ?

    Reply
  10. Nana

    Kære Sara, åh ha, hvor uheldigt! God bedring med dig! Kram og god energi din vej 🙂

    Reply

Leave a Reply