Pas på fedtet i din hud

Jeg hørte forleden en svensk beautypodcast “Skönhetsredaktionen” hvor de sammenlignede huden med en stegepande.

“Hvis du vasker en stegepande med koldt vand, sker der ingenting. Vasker du den med varmt vand, forsvinder snavs og fedt med det samme.”

Og det kan altså sammenlignes med huden. Man skal nemlig være forsigtig med at bruge for varmt vand på huden, fordi varmt vand udtørrer huden. Jeg ved ikke helt om man kan sige, at “fedtet” forsvinder på huden, men sammenligningen var ret god.

Hvis din hud bliver stram og tør efter du har renset din hud, er din hud typisk tør, og du har brug for mere fedtstof. En fugtmaske et par gange om ugen er en god ide, en fugtserum, en natolie og fedtstof indefra er en god investering. Hvis din hud umiddelbart har det fint efter rens af huden, er din hud mere normal.

Pas godt på fedtstofferne i din hud, og brug fx en micellar water enten morgen eller aften til at rense din hud. På den måde skåner du din hud for at bruge vand (micellar water er et renseprodukt der skal bruges på vatrondell og kan bruges uden vand)

Og vær endelig forsigtig med det varme vand.

3 Responses to “Pas på fedtet i din hud”

  1. Tille

    Jeg har forsøgt mig med micellar water, men er nogen gange i tvivl om den renser godt nok? Jeg har brugt den fra Bioderma, men har ikke haft lyst til at smøre creme etc. på bagefter, men vil du sige at man sagtens kan fjerne dagens make-up (fjener vandfast mascara først med vandfast øjenmakeup-fjerner) og ikke lige “skylle” efter med en lille smule vand? 🙂

    Reply
  2. LeahSephira

    Jeg er så enig I at man skal passe på fedtstoffer i sin hud, og eksemplet med stegepanden giver rigtig god mening 😀 Jeg synes dog ikke det er rigtigt at sige, at man skal bruge micellar water istedet for vand, men derimod tænker jeg at man bare skal bruge koldt vand istedet for varmt vand.

    Jeg er måske meget Caroline Hirons (Engelsk Skincare Guru) tilhænger, og glemmer aldrig hendes ord om micellar: https://www.carolinehirons.com/2015/08/beauty-myths-no15-micellar-waters-are.html
    “These waters are all chemical, some contain alcohol and most contain fragrance. Before those of you that have to use micellar waters jump to their defence, I’ve already said, do what you have to. Work situations, new babies, flying, the gym – micellar waters can come in handy. But try and make them a temporary substitute, not a permanent fixture.”

    Jeg bruger selv micellar til at rense makeup med, men jeg renser dog altid mit ansigt bagefter med en “rigtig” rens. Anyway, ville bare dele min holdning til det 😀

    Reply
  3. Marlene

    Men har du mon nogle gode råd til at ens hud bliver fedtet i løbet af dagen? Min pande (t-zonen) bliver så fedtet i løbet af dagen, jeg nærmest skal tøre det af flere gange?

    Reply

Leave a Reply