Produkter de bruger backstage

 

I morges var jeg i Go Morgen Danmark og vise de produkter, som meget tit bliver brugt backstage til de internationale modeuger. Det gik stærkt, meeeeget stærkt, men vi kom igennem det 🙂

Face & Body Foundation fra MACMeget let foundation, der er perfekt til den tørre hud. Giver et smukt og dewy look. Kan virke meget lidt dækkende, men kan nemt bygges op i flere lag. Kan også bruges på kroppen, fx på bare ben, hvis du har kort kjole på og ikke kan lide strømpebukser.

Lucas Papaw Ointment – Alt multi salve, helt naturlig og lavet af papaya frisk. Til flossede negle, tørre læber, highlight af kindben og glossy øjenlåg. Brug den til alt! 🙂

Lait-Cème Concentré fra Embryolisse – fransk kult creme, som fås på alle apoteker i Frankrig, og nu også i Danmark. Giver huden masser af fugt, uden af fedte.

Beautyblender makeup svamp – makeupsvamp uden kanter og hjørner, som giver et meget jævnt og dewy resultat. Skal fugtes i vand og vrides op inden du påfører foundation, så svampen ikke suger for meget produkt.

Kohl, Nude fra Oriflame – nude eller beige kohl, der neutraliserer det røde i øjnene og giver et mere diskret look end den hvide kohl. Påføres på den våde kant.

Thermal Spring Water fra La Roche-Posay – fugtspray med mineralvand. Perfekt både før og efter makeup, fx hvis du har fået for meget pudder på om morgenen. Hav den stående ved din computerskærm som en opfrisker.

 

Leave a Reply