Sådan går det med min Creme Detox

På dette billede har jeg dækket mit udslæg med Miilds concealer. Et makeupprodukt, der ikke trigger eller forværrer mit udslæt og som jeg bruger, de dage jeg skal på job eller til møder. Ellers går jeg uden makeup så meget som muligt.

Min hudplejer nævnte det for mig i en privat besked på instagram inden jul, at hun havde tænkt på, om mit “udslæt” på hagen måske kunne være perioral dermatitis. Jeg mindes jeg googlede det hurtigt og slo det væk igen, da de billeder der umiddelbart kom op, var at meget kraftigere grad end hvad jeg selv havde på det tidspunkt. Gradvis blev mit udslæt værre….. jeg oplevede det som “dårlig hud” og irriterende, men at det sikkert var fordi jeg ikke levede særlig sundt og var stresset.

Inden jul skrev Helene fra Pudderdåserne til mig, at hun var sikker på, at jeg havde perioral dermatitis. At jeg skulle læse et indlæg på deres blog og hurtigt skifte min tandpasta ud og droppe mine cremer. De fleste tandpastaer indeholder lauryl sulfat (det der får tandpastaen til at skumme) og efter hurtig søgning på nettet, er det mange de mener, dette er en sikker trigger for PD.

Jeg skiftede min tandpasta ud til Zendium og skar alle mine serumer væk og fokuserede på én ansigtsolie hele julen.

Her i januar er mit udslæt så blevet værre. Nu kan jeg selv tydelig se, at jeg har PD. Et rødt og irriteret udslæt af små, røde og flade knopper, Lidt skallende hud og måske små blistrer. Nupret hud rundt om næsen og ned mod hagen og kæbepartiet.

I én uge nu har jeg ;

Drukket friskpresset sellerijuice hver morgen (virker antiinflammatorisk og rensende på hud og krop.) Det glider fint ned, selv om det ikke er det samme som jordbærsmoothie. Den økologiske selleri smager MEGET mere af selleri end den ikke-øko, men holder mig til øko, hvis det er i min lokale Rema.

Kuttet mælkeprodukter. Her har jeg erstattet med Smørbart (smørerstatning) og mandelmælk. Jeg prøver så godt som muligt at styre væk fra majo og cremes fraiches.

Kuttet sukker (har dog drikket lidt vin og én vingumme og ét mikrolille stykke chokolade) Det har gået overraskende godt! Har haft to virkelig trængende aften, hvor i den ene jeg faldt i med en vingummi og en lille bit chokolade. Ellers syntes jeg det har været overraskende godt. Måske lidt kedeligt, men nemt nok. Jeg syntes ikke jeg mangler mit slik og jeg savner det ikke rigtigt (endnu)

Skiftet min tandpasta ud med Lavera

Skiftet min shampoo og conditioner ud til Rudolph Care (og uden sulfater)

Renser min hud morgen og aften med Bioderma micellar water. (ingen vand i ansigtet)

Lidt usikker på hvilken creme jeg skal satse på endnu – jeg bliver bombarderet med tips. Indtil videre har jeg brugt en olie til sensitiv og uren hud, men har nu også læst, at olier kan trigge udslættet. Jeg venter på to cremer fra Elixir Cosmeceuticals – en hudplejelinje udviklet af norske læger. Dem skal jeg nok skrive om senere, hvis det virker – men jeg modtaget mange beskeder fra folk med PD som har fået gode resultater efter brug af disse cremer, der er særlig udviklet til PD.

I tillæg var jeg til læge i mandags. Hun var enig med min konklusion om mit udslæt og gav mig flux cremen metronidazol, som er en creme mod infektioner med bakterier. Jeg blev også “podet” for at finde ud af, om udslættet indeholder stafylokokker.. phu ha…

OKAY… så hvordan går det så med det hele? Jeg syntes det er underlig at ikke bruge mine cremer. Jeg har brugt cremer på min hud, i mit ansigt så længe jeg kan huske…. alt muligt, aldrig det samme… Det føles lidt stramt… lidt forkert… men samtidig føles huden helt OK. Jeg ville ønske jeg kunne give min hud en dejlig fugtmaske lige nu, men det må vente. I aften står den på creme og La-Roche Pocay Cicaplast. Det er nu hellere ikke så skidt 🙂

9 Responses to “Sådan går det med min Creme Detox”

  1. Line

    Et godt tip, jeg selv følger er, at prøve at både spise og bruge produkter som er mindst forarbejdet som overhovedet muligt. Jeg laver fx selv min creme med fx sheabutter, kokosolie, aloe vera, tea tree oil. Derudover starter jeg dagen med 2 store glas vand med en halv citron i hver glas, inden jeg spiser eller drikker noget andet, da det er med til at rense leveren 😊

    Reply
  2. Anna

    Hej Sara
    Jeg er lige selv gået igennem en periode med slem PD, og jeg tænkte lige at dele mine erfaringer 🙂
    Jeg brugte cremen metronidazol (som din læge har anvist) og så undgik cremer, serum osv. på udslettet. Det er helt væk nu!
    Jeg kunne dog sagtens bruge mine produkter på steder i ansigtet der ikke var ramt, dette var ikke er problem.
    Det med kost osv. gjorde jeg intet ved, og jeg tvivler på, der er videnskabelig evidens for at det har en indflydelse på PD, udover det selvfølgelig generelt er sundt for kroppen med grønt 🙂
    Held og lykke med det!

    Reply
  3. Line

    Hej Sara.
    Jeg er også lige nødt til at lægge en kommentar her.
    Jeg havde for nogle år siden ligeledes et udbrud af PD. Jeg endte i sidste ende på Hudafdelingen på OUH, hvor diagnosen blev bekræftet. Sygdommen kan i følge lægen også være hormonelt betinget og skulle være et alm. problem for kvinder i 30+ alderen 😉På hudafdelingen fik jeg en slags antibiotika-kur over nogle måneder. Allerede efter et par uger så min hud meget bedre ud.
    Jeg kan sagtens forstå, at du helst er fri for at fylde din krop med diverse medicin, men jeg er af den opfattelse, at dette er meget bedre i en kort periode for at dræbe “sygdommen” i stedet for, at den ligger i dvale i kroppen og bryder ud i ny og næ. Jeg vil dertil fortælle, at jeg ikke siden har haft problemer med PD, så længe jeg holder mig fra rene hudprodukter uden parfume, da dette irriterer min hud. Jeg har kun haft gode erfaringer med mærket Rønsbøl og også diverse apotekermærker uden parfume.

    Jeg håber meget, at din hud snart bliver sig selv igen😃

    Reply
    • Sara

      Hej Line,
      jeg forstår dig godt, og jeg er enig. Jeg vil bare også gerne finde ud af, hvad der trigger min PD. Men først skal det selvfølgelig slåes ned på, og det har jeg nu fået en creme fra lægen for. Metrondiazol. Lad os se. Men fantastisk at du er fri nu, og at “opskriften” for dig, er produkter uden parfume. Sådan!

      Reply
  4. Anne

    Åhhh PD er SÅ trættende!
    Jeg gik helt uden om den creme, som var anvist af lægen pga. Det krasse indhold. Min redning blev kyndig vejledning og Avene produkter fra min apoteker. Samtidig styrkede jeg huden indefra med kosttilskuddet Boost, som jeg køber fra forhandler. Er nu eksemfri og tilbage i min normale hudplejeserie – Hurra.
    Håber også du knækker koden🤗

    Reply
    • Sara

      Hej Anne, ejjj hvor er det godt du er fri for PD. Det er virkelig lige som pest føler jeg, ha ha.. ej, det er jo slet ikke sjovt! men godt du har fået styr på det. Jeg håber jeg er lige så heldig som dig. KH Sara

      Reply
  5. Rikke

    Hej Sara, jeg har i mange år også haft tilbagevendende PD, de senere år mere aktivt, med en tilbagevenden ca. 1 gang om året i vintertid. Jeg har fået piller i mod det, da creme ikke var effektivt nok, meeen ikke denne vinter. Lige da jeg så småt begyndte at se tegn på PD læste jeg tilfældigvis et oplæg fra Pudderdåserne som fik mig til at stoppe brugen af de produkter jeg havde. Selv en ret dyr ansigtscreme (450kr) købt hos min kosmeteolog nogle måneder tidligere. Hvorfor – fordi jeg læste, at når huden slår ud er det ofte fordi du gør noget den ikke kan lide. Jeg droppede alt i ansigtet i ca. 14 dage og så købte jeg nyt ind og valgte produkter fra Pudderdåserne. Tænkte, at de ved en del om PD, så mon ikke deres produkter er velegnet og jo. Jeg har i 7 uger brugt de nye produkter (og undgået vand i ansigtet) og min hud er flottere end i mange år. Så med fare for at lyde som et reklameindslag (har absolut ingen relationer til Pudderdåserne) vil jeg slå et stort slag for deres cremer som ovenikøbet er prisvenlige. Håber du snart ser tydelige forbedringer😊

    Reply
    • Sara

      Ejjj hvor er det godt at høre du har fået styr på din hud!!! Jeg håber også det sker for mig, og jeg kender jo PD ret så godt, og de har sagt de gerne vil sende produkter til mig. Lad os se om de også kommer til at virke lige så godt på mig, som på dig. Hvilke piller har du fået tidligere? Dem hvor man ikke må drikke alkohol? KH

      Reply
  6. Rikke

    Hej Sara
    Jeg har også PD, og vil lige dele mine erfaringer. Jeg er utrolig glad for mærket Comfort Zone og deres creme Remedy Defence Creme, og også serum derfra. Jeg renser med La- Roche Posay fra Toleraine serien, super mild og som du skriver – ingen vand. Jeg kan ikke tåle den du bruger fra Bioderma, og har fået fortalt at de der “rensevand” ikke renser ordentligt af, så jeg vil anbefale en rensemælk. Jeg bruger Clinique Superbalanced Makeup, den dækker lidt men ikke for meget, og føles rar på huden. Jeg kan godt se på huden hvis den en weekend har fået lidt rigeligt sukker og junk food, men ellers har jeg ikke skiftet shampoo eller tandpasta. Det var lige nogle tips fra mig – jeg savnede selv gode råd da jeg fik PD. God weekend.

    Reply

Leave a Reply