Sådan Planlægger jeg en Jul med Mindre Stress (forhåbentlig)

skaermbillede-2016-11-06-kl-16-56-48

Billeder fra sidste jul, hvor det var svært at få et skarpt billede af os alle tre. 😉

Jeg ELSKER julen. KNUS elsker! Jeg elsker alle traditionerne, oppyntningen i både hus, gader og butikker, at bage julekager, købe julegaver og alle traditioner omkring mad – andesteg, pebernødder, gløgg, pinnekjøtt (som er en norsk lamme ret) og alt det andet.

Jeg er også klar over, at det er en købefest, derfor har vi i vores familie skåret kraftigt ned på gavekøb og giver kun gaver, til dem man holder juleaften med, samt familiens børn. Venindegaver har jeg stopper med for flere år siden, med et par enkelte undtagelser.

Jeg syntes man skal give gaver ud fra lyst, ikke pligt. Derfor syntes jeg aldrig man skal aftale med andre, om man skal give gaver til hinanden. Det kan selvfølgelig være svært, men hvis man selv er ude i god tid, kan den anden person sagtens nå at finde noget, hvis hun føler for det. Ellers har jeg det sådan personligt, at jeg bedst kan lide at give, end at få… Jeg ELSKER virkelig at finde gaver til dem jeg holder af.

Man kan hurtigt komme til at få drøn travlt i december. Jeg føler tit jeg er helt udmattet når juleferien endelig kommer og syntes slet ikke jeg har fået drukket nok gløgg eller lavet alle de ting jeg gerne vil…
Nu har jeg også fået en søn der har fødselsdag 20.december, jeg holder julekalender på bloggen, der er altid masser af aftaler og arrangementer som bagedag, klippe klistre dag, julefrokoster og kom sammener i december og vi besøger familie i både Norge og Danmark i løbet af december. SÅ december kan være travl og gå lidt op i hat og briller, noget jeg meget gerne vil undgå. Det er nemlig også årets hyggeligste måned, hvor man bør tage sig ekstra tid til at være sammen med kendte og kære, sine børn, sin mand, sin familie og give lidt ekstra til dem der ikke har så meget.

Derfor er planlægning helt essentielt for mig, og i år vil jeg prøve at få en mindre stressende december ved at;
*
Købe alle julegaver inden 1.december. Bum færdig! (husk Black Friday, hvor der er masser af penge at spare)

*

Og når vi er ved julegaverne, kan det hurtigt blive en bestillingssedel. Tit køber vi selv, det vi har brug for og ønsker os og hvis jeg kigger på min egen mand, ANER han ikke hvad han skal give mig og løber derfor desperat rundt 23.12 for at finde “et eller andet”. Det ender altid med at blive et hit, men jeg syntes ideen med julegaver, er at det skal ligge en tanke bag. Giv hellere din kære en oplevelse, gerne sammen med dig. Et kroophold, en middag, en biograftur, en koncetbillet, en rejse. Noget I kan have sammen.

*

Når det kommer til at min søn, som er 3 år lige om lidt, har jeg været god til at skrive en ønskesedel de sidste par måneder, som hænger oppe på væggen. Han kan ikke læse endnu, men jeg tror det er sundt for børn, at ikke få gaver og ting de ønsker sig, udover fødselsdag og jul, men hellere skrive ønskerne op og tage dem frem, når der er en anledning. PÅ denne måde kan man måske lære børn at det er ting der er værd at vente på, og andre gange var måske ikke den fjernstyrede bil så spænende alligevel, 3 måneder efter man så den i butikken…
Jeg tager billeder af ting Sølve gerne vil have, når vi er i legetøjsbutikker og fortæller ham, at han ikke bare kan få ting hele tiden, men at vi tager et billede af det og skriver på ønskesedlen. Den skal selvfølgelig sendes til julemanden.

*

Undgå tøjkrise til årets julefrokoster, juleaften og nytårsaften ved at planlægge og købe evt nyt tøj inden 1.december.

*

Lav aftaler i god tid, så som gløgg og æbleskive hygge med vennerne. Jeg elsker at holde det tæt på julen, for at ønske alle en glædelig jul og ferie. Book denne dag i god tid, så den er fastsat i kalenderen.

*

I år vil jeg lave et peberkagehus. Det er en tradition jeg selv har haft siden jeg var lille. Måske er den norsk (?), jeg kender i hvert fald ikke mange dansker der laver det, men i år vil jeg give mig i kast med det og pynte det med masser af slik, i bedste Hans&Grete stil. Tænker jeg vil bruge denne opskrift; og lave det her hus Bliver der dej til overs, vil jeg lave nogle jeg kan hænge op i vinduet og nogle vi kan spise. (hey, billig julepynt)

*

Her hjemme har vi droppet lav-selv-julekalender. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, så jeg tænker på at købe en Lego julekalender eller en med chokolade (ihhh!)…   En genbrugs julekalender har også været et hit hos os, hvor min svigerinde pakkede gammel legetøj fra hendes større børn ind og gav videre til Sølve.

*

Jeg skal se så mange julefilm jeg bare orker på Netflix (har allerede tjekket udvalget ud, det er sukkersødt og klassisk) og lave juleplaylister på Spotify.

Hvad gør I for at undgå stres i julen? Har I nogle hyggelige traditioner? og hvad er jeres favorit julesang?

Jeg er mest til den gamle, old school julesange, men denne her skal også høres på fuld skrue….

8 Responses to “Sådan Planlægger jeg en Jul med Mindre Stress (forhåbentlig)”

  1. Michelle

    Åh, hvor er det bare det hyggeligste indlæg. Jeg elsker selv julen, og plejer også at gå all-in. Denne jul bliver lidt anderledes, da jeg har termin med mit første barn d. 26. November, så jeg bruger denne søde barselstid på at gøre klar til det – og jul 😉 Så pynten skal være nem at hænge op i år (krav: skal kunne klares med en baby på armen, haha), småkagebagningen har jeg udelegeret så, jeg får småkager fra familie, julegaverne skal købes indenfor de næste to uger (jeg er ved at planlægge dem), jeg er ved at fylde fryseren med mad og bagværk, og så har vi valgt at sige “med forbehold” til forskellige invitationer. Vi elsker begge festivitas, men vi aner ikke, hvordan det kommer til at gå, så vi vil fokusere på ro og hygge 🙂 og så er der også min egen 30 års fødselsdag d. 14. dec. som bliver en hel del mere afslappet end normalt.

    Reply
    • Sara

      Hej Michelle, Tusinde tak og ihhhh hvor lyder det bare som om du får en dejlig jul! Du har da styr på planlægningen og er helt klar til baby kommer! Glæd dig – det kan kun anbefales! <3 KH Sara

      Reply
  2. Tamara

    Sikke et fint og super brugbart indlæg. Hvor er din fine glimmer bluse/kjole fra?

    Reply
    • Sara

      Hej Tamara, Tusinde tak – dejligt du kunne lide det. Blusen er fra &Other Stories, men sidste år desværre. KH Sara

      Reply
  3. Julie

    Tak for et super fint indlæg 🙂 Jeg elsker også julen og da jeg ingen børn har (endnu), så har min veninde og jeg lige bestilt en tur til London i december, hvor der skal julehygges 🙂

    Reply
  4. Julie

    P.s Nyttårskjolen købte jeg i tilbage i januar på 70% (og er stadig vild med den) 😉

    Reply
  5. Sofie

    Tak for et fedt indlæg med en holdning! Måske har du lyst til at dele lidt inspiration til dine ønsker, hvis du alligevel laver en ønskeliste? 🙂

    Reply
    • Sara

      Hej Sofie,
      Det vil jeg gerne, selv om den er rimelig praktisk i år og består mest af ting vi mangler til vores nye hjem… Men jeg laver et indlæg 🙂 KH Sara

      Reply

Leave a Reply