Simpel opsætning på 1-2-3

 

Skærmbillede 2014-08-17 kl. 23.00.16

I lørdags var jeg til navnefest hos vores gode nabo’s lille pige, Holly Blake, der lige er blevet 6 måneder. Når man selv er mor til en lille en, er det altså meget begrænset hvor meget tid man har, til at gøre sig klar til sådan en fin havefest, men det lykkedes nu alligevel at komme ud af døren med både volumen, knold i nakken og en fin hårbøjle med blade fra Glitter.

Det tog 2 minutter og jeg gjorde følgende;

Spray Dry Texturizing Spray fra Oribe i hele håret. Gerne med hovedet ned mellem benene, så sprayen bliver godt fordelt. Den giver fylde og tekstur, så håret får mere “grip”.

Derefter tog jeg min Mason Pearson børste og touperede håret let i rødderne. For ikke at ligne et fuglerede, kan du let rede over det helt øverste lag hår efter touperingen, så det lægger sig fint ned. Dette kan du sagtens gøre, uden at ødelægge volumen.

Lav enten en midterskillning eller ret håret lige bagover med fingrene og samle håret lavt i nakken. Sno håret rundt i en knold og fæstne med hårnåle.

Afslut med hårspray.

Leave a Reply