Stockholm Beauty Guide

Cow er et superfedt og lille parfumeri (også med udmærket webshop) der især er specialister på nicheparfumer som L’Artisan Parfumeur, Comme des Garcon, Laura Mercier, Etro, I hate Parfume, Philosophy etc. Adr: Mäster Samulsgatan 9

I samme gade som Cow finder du det fantastisk svenske parfumehus Byredo, startet i 2006 af Ben Gorham. Lille og intim butik, og duftene er altså helt fantastiske og unisex. Min favorit er nok Blanche eller Rose Noir… Kan ikke vælge! Skal opleves!! Mäster Samuelsgatan 42.

Make Up Store er et svensk makeup mærke der også finnes i Norge og Danmark, men i Stockholm kan man virkelig mærke man er på hjemmebane – butikken er fuld med piger (og mænd) der sluger gode makeup råd og får vejledning. En af mine favoritter er den koralfarvede læbestift Prairie.  

Face Stockholm er et andet svensk makeup mærke som jeg har nævnt flere gange før. Har alle regnbuens farver og er eksperter i glimmer især, hvor de har hele farvespekteret. Biblioteksgatan 9a

Overraskende nok fandt jeg også en L’Occcitane butik i Stockholm. Det franske hudpleje og duftmærket huser en af de absolutte bedste håndcreme i verden, Shea Butter Handcream, som kan gøre de mest tørre hænder silkebløde. Fältöversten Karlaplan13.

Jeg ved at der er flere LUSH fans i Danmark, men desværre kan man ikke få de håndlavede og naturlige produkter her hjemme. Til gængeld kan man handle over nettet i Sverige og Norge, og der findes hele 3 butikker i Stockholm. 🙂 Modellen Abbey Lee er kæmpefan af produkterne, og hun har selv fortalt mig at de har reddet hendes hud. Not bad!

Vasagatan 1.

Leave a Reply