Shop: BodyOil With SPF

Solen brager på sommerens første officielle dag og du skal måske ud og købe ny solcreme?

Hvis du har tør hud og godt kan lide, at din hud ser skinnende og lækker ud, er en sololie perfekt. Sololierne anno 2016 har høj SPF beskyttelse, helt op til SPF 50, så glem alle skrækscenarier med branket 80’er hud. En sololie gør huden pæn og lækker, samt giver masser af fugt. Flot til bare ben og arme eller til hele kroppen, når tiden kommer for at tage på stranden…

Sun Body Oil SPF 30 fra Rudolph Care // Sun Tanning Oil Face & Body SPF 30 fra NUXE // Ideal Soleil Body Oil SPF 30 fra Vichy

My Makeup Essentials: Cathrine Nissen

Skærmbillede 2016-05-02 kl. 10.50.55

Cathrine Nissen som står bag bloggen Rockpaperdresses.dk har jeg kendt via social media i lang tid. Men det var faktisk ikke før vi kom til at træne på samme hold i efteråret, vi endelig mødte hinanden irl og lærte hinanden lidt at kende. Jeg har altid beundret Cathrine for hendes ærlighed og fordi hun spænder så bredt på hendes blog, samtidig som det hele virker ægte. Hun er feminin med stor F og jeg elsker hendes kærlighed for glimmersokker og pink læbestift, samtidig som hun kan lave pushups og snedkre sin egen sengegavl.

Cathrine skal også giftes i august hvor jeg skal lægge hendes makeup. Det glæder jeg mig til, men hvis du vil vide lidt mere om hendes favoritpinke læbestift eller hvilken yndlingsmascara der holder til alt fra tårer til marathon træning, skal du læse med her.

12986541_10154780736423047_1304764581_o


HUDEN
Jeg har altid gået ret meget op I det gode udgangspunkt; en smuk hud. Serum og masser af fugt, SPF hver dag, masser af vand – og gode gener. Lidt uretfærdigt, men jeg har været heldig og sluppet med dårlig hud efter teenageårene. MEN der findes hjælp. Facial Scrub Mask fra Rudolph Care er den vigtigste for mig. Scrubben kommer på direkte ude af badet og sidder på huden,a mens jeg spiser morgenmad – den renser mildt, fugter helt vildt og så giver den masser af glød. Jeg ser altid lidt friskere ud efter den. Den kommer på huden 1-2 gange om ugen.
Facial Scrub Mask fra Rudolph Care

CONCEALER
Når huden er gennemfugtet og klar, så starter jeg altid med concealer, som jeg dupper rundt om øjnene og i øjenkrogen med ringfingeren. Jeg begyndte først på det for nogle år siden, og jeg ville have ønsket, jeg havde kendt til det ellers rimelig simple og almindelig trick inden. Det løfter helt vanvittigt.
Pro Longwear Concealer (farve NW20) fra MAC

ØYENSKYGGE
Hvis jeg har lyst til dét ekstra, så er det med en brun kohl eller en blød øjenskygge. &Other Stories laver nogle ganske udmærkede skygger, der ikke drysser og som holder prisen!
Eyeshadow, Cubica Mauve fra &Other Stories

BLUSH
Hvis jeg kun måtte bruge ét makeupprodukt, så ville det være rouge. Mascara er lækkert, concealer også. Men rouge får mig til at se fresh faced ud altid! Derfor har jeg også flere forskellige afhængigt af humør. Nilens Jord er en virkelig god hverdags-blush med et hint af highlightende glimmer. Den er nem at fordele uden at blive for meget.
Blush, 704 fra Nilens Jord

HIGHLIGHTER
Ligesom øjenskygge er highlighter lidt et spørgsmål om tid om morgenen. Hvis den er der, synes jeg, det gør en stor forskel at give lidt på toppen af kindbenene. The Balm laver så fine produkter, og min favorit highlighter derfra er ”Mary-Lou Manizer” – fine navne, ikke? De er ikke for meget og jeg bruger dem også som øjenskygge i ny og næ.
”Cindy-Lou Manizer” Highlighter fra The Balm

MASCARA
Jeg har prøvet et hav af mascara gennem tiden. INTET slår Cliniques Lash Power. Og jeg har altså givet den kamp til stregen! Jeg er som type ret grådlabil og kniber en tåre mindst en gang om dagen. Jeg cykler til og fra arbejde i regn og slud. OG jeg træner op til maraton – så sveden pibler af mig. Den holder til det! Til det hele. Det er en af de typer, der skal have vand på 38 grader eller over for at forsvinde, og det passer. Børsten er lille og ligger godt i hånden, og så giver den adskillelse og længde – alt hvad jeg drømmer om.
Lash Power Mascara fra Clinique

BRYN
Jeg får “threadet” (bryn fjernet med tråd teknik) og farvet bryn hos Beauty Avenue en gang om måneden, og jeg ELSKER det. De sidder så pænt og indrammer ansigtet fuldstændig. I hverdagen børster jeg brynene og bruger bryn blyanten fra Smashbox, som er lidt voks-agtig i konsistensen, så brynene bliver siddende.
Brow Teck Gloss Stick, Tapue fra Smashbox

LÆBESTIFT
Min absolutte favoritlæbestift gennem tiderne og prikken over i’et; Girl About Town. Den perfekte varme pink farve fra MAC, fra deres ”Amplified”-linje, der ikke udtørrer læberne. Jeg bruger den en tirsdag såvel som en lørdag. Den er så feminin og frisk, og jeg bliver i så godt humør.
Lipstick, Girl About Town fra MAC

 

Rudolph Hair Launch

IMG_4200

Andrea fortæller om Rudolph Hair (bag hende venter hendes “våde drøm om en vindmaskine”)
IMG_4209
Og her er hele Team Rudolph Hair in action. Alle til presse eventet fik lov til at få taget billede og svinge lokkerne foran en vindmaskine….

Skærmbillede 2016-04-07 kl. 16.30.13

Billederne blev printet på ægte photobooth maner og blev et fint mindre fra eventet. Jeg kunne ikke helt få tankerne væk fra svenske Carola og Fångad av en stormvind – det gamle Melodi Grand Prix hit fra 80’erne.. ha ha ha..

Skærmbillede 2016-04-07 kl. 16.30.22

I dag var jeg til lancering af Rudolph Hair – Andrea Elizabeth Rudolph bud på økologisk hårpleje. Jeg har været så heldig at være test-person, helt fra de første lab samples jeg fik sidst sommer, hvor jeg gav feedback og points på de forskellige prøver, til at få teste de helt færdige produkter som jeg nu har brugt i et par uger. Og jeg må virkelig tage hatten af for Team Rudolph Care/Hair her: dette havde jeg ikke de helt  store forventninger til – men jeg må tage hatten af, for dette er de lækreste og mest vellykkede økologiske hårprodukter jeg har prøvet nogensinde, som både skummer, dufter fantastisk og gør selv det mest kemisk farvede hår, silkeblødt. (læs; mit)

Alle produkterne er Svanemærkede og indeholder masser af økologiske ingredienser og lidt af den gode kemi, som kroppen og miljøet kan nedbryde.
Der er lanceret 3 produkter, som alle er til alle hårtyper:

Herbal Mint Shampoo:
Nærende shampoo der Indeholder salvie og rosmarin, samt mentol som stimulerer hovedbunden og sætter gang i blodcirkulationen.

Blossom Shampoo:
Plejende shampoo med udtræk og duft af blomster og bær som vild hybenrose og hindbær.

Forever Soft Conditioner:
Balsam med avocadoolie, honning og morgenfrue der genopbygger håret, og gør det lækker skinnende og blødt.

Produkterne koster 225-245 kr. i full size og 75-85 kr. i mini/travel size. De kan købes her. 

Shop: 5 Hand Creams

Skal du ud og købe en ny håndcreme i dag, har min assistent Natascha og jeg 5 styk You Blush blåstemplede til jer her:

Acai Hand Cream, Rudolph Care, 245 kr.

Ren forkælelse til dine hænder! Jeg elsker denne håndcreme, der giver masser af fugt, beskytter og virkelig plejer i dybden.  Den fedtet ikke og trænger hurtigt ind – win win!

Aroma Therapy Deluxe Hand Cream, Tromborg, 250 kr.

Denne håndcreme har den mest opløftende, energiske duft. Aromaterapeutiske dufte fra grape, ingefær og rosentræ sørger for den ultimative sanseoplevelse. Hvis jeg har haft den stående på badeværelset og mine gæster bruger den, dufter hele rummet fantastisk!

Biomain, Biotherm, 199 kr. (tit på tilbud til 100 kr.)

Denne håndcreme fra Biotherm er super nærende og blødgørende. Den plejer hænderne og styrker neglene og er vandfast i op til 5 (!) håndvaske. Imponerende, hvis I spørger mig.

Almond Hand & Nail Cream, THe Body Shop, 50 kr.

Du kan genvinde tabt fugt i hænderne med denne håndcreme, der efterlader dine hænder bløde og velduftende, og så endda til en super pris!

Lipikar, Håndcreme, La Roche Posay, 70 kr.

En super reparerende og fugtgivende håndcreme, som ikke fedter. Den er uden parfume så din mand eller børn kan også sagtens bruge den til vintertørre hænder.

VIDEO Rudolph Care Body Glow Oil

I samarbejde med RUdolph Care har jeg lavet denne video, som demonstrere hvordan man kan bruge Golden Kiss Body Oil i ansigtet. Det er en fantastisk lækker glimmeroile, som er flot til bare sommerben, men absolut også til bare arme og kraveben i festsæsonen.

I denne video, viser jeg et par tip, om hvordan du også med fordel kan bruge den glimtrende olie som finish i din makeup. Resultatet er virkelig flot og får den varmeste anbefaling herfra. Husk, at du blot skal bruge en lille smule, for et ret stor effekt .

Produktet er både eco-cert certificeret og svanemærket og fås kun i en begrænset periode.

Golden Kiss Body Oil fra Rudolph Care, 395 kr.