Solcreme på den ultranemme måde

Solcremen er en gave til test

Jeg har de senest to år sværget til Rudolph Care’s solcreme. Det er ikke nogen hemmelighed, at for mig vinder de både på tekstur og konsistens, både til mine børn og mig. Solcreme der er nem at smøre ud, trænger hurtigt ind i huden og efterlader ikke hvide mærker. Og selvfølgelig beskytter den både mod UVA og UVB.

Endelig er der kommet en nyhed som kan være med i toppen af mine favoritter. Jeg er blevet ret vild med Vichys Solar Protective Water, som er solbeskyttelse på mist eller spray om du vil. Det er ikke en af de “klamme” solspray der dufter og føles som ren alkohol på huden og gør huden både tør og stram, men en spray der mere føles som en behagelig fugtmist på huden. Her slipper du fuldstændig for at få creme på fingrene – du sprayer på og smører nemt ud. Konsistensen er lig en fugtmist, helt transparent, beskyttelsen er SPF 30 og sprayen fås i i 3 varianter;
Hydration – med hyaluronsyre
Antioxidants – med blåbærekstakt
Enhances Tan – med betacaroten (med selvbruner effekt)

Vejl. udsalgspris for 200 ml.; 199 kr.

 

Pas på læberne her i forårssolen

Jeg er lige kommet tilbage fra den bedste påskeferie jeg kan huske, nogensinde! Vi har været på Hovden i Norge – mere om det næste post, men jeg vil bare lige komme med en reminder, om at det er nu I skal passe godt på jeres læber. Den sarte hud på læberne er meget mere delikat og skrøbelig end huden i ansigtet og her kan det være en fordel med lidt SPF beskyttelse allerede nu, hvis I skal ud når solen skinner.

Jeg smurte læberne godt ind med Rudolph Care Sun Stick SPF 50 på vores skiferie, der beskytter mod både UVA og UVB og føles behagelig på læberne.

Desværre kom jeg til at glemme beskyttelsen den første dag på pisten og det straffede sig med såre og mega tørre læber. Heldigvis havde jeg Ecookings Multibalm med i min tasken som virkelig – og helt ærligt – reparerede mine tørre læber på to dage. Den indeholder helende E-vitamin og xpertmoist, som er ekstremt fugtgivende. Jeg smurte et tykt lag på læberne resten af aftenen, efter de var blevet tørre og morgene efter miksede jeg Multibalm og Sun Stick, inden læberne to dage efter, var “normale” igen og jeg gik over til at kun bruge SPF.

De to produkter koster henholdsvis 145 kr. og 99 kr. og kan købes her og her.

SPF ovenpå din Makeup

Undgår du at komme et ekstra lag solcreme i dit ansigt i frygt for at ødelægge din makeup eller blive for fedtet i ansigtet? Det problem skrev jeg allerede om sidste år, da det økologiske solcreme brand Coola lancerede deres Makeup Setting Spray med SPF. En solcreme, du kan spraye ovenpå din makeup. Nu er der kommet flere på markedet og jeg slår gerne et slag for produktet igen, da jeg kender flere der desværre dropper solcremen efter arbejdet fx, fordi det fedter til deres makeup. Nu er det slut med det problem, slå til på et af de her produkter og hav det fast med i din taske. Så genialt!

Hydrabio Mist SPF 30 fra Bioderma, 149 kr. 

Makeup Setting Spray SPF 30 fra Coola, 249 kr.

UV Bronze Mist SPF 50 fra Filorga, 295 kr.

Indlægget indeholder affiliate links.